Om digital dannelse

Tal pænt! og hvordan man vinder troværdighed på nettet

I en debat om højskolens muligheder for at bruge nye medier blev Søren Lerche og jeg rørende enige om at personlig forfængelig er et af de begrænsende elementer i at skrive en blog.

Man vil så nødig lyde dum eller uvidende, fordi man ikke lige fik formuleret tingene på den rigtige måde eller får skabt en god stil og det er som om sproget ikke helt danser lige så let henover tastaturet, som talen hen over bordet eller baren i den gode debat. Sikkert mest en akademisk brist, men ikke desto mindre er den nærværende.

Efter at have læst “online etos” af Elisabeth Hoff-Clausen forstår jeg meget bedre hvorfor vi har det sådan. Hun har flere pointer som jeg synes er gode at blive klog af.

“Gør det en forskel hvem der taler” spørger hun og ikke overraskende er svaret: ja. Men i modsætning til tidligere medier er autoriteten ikke så veldefineret og det i langt højere grad mediet eller afsenderens net-troværdighed – etos – der afgør om vi vil læse og lytte til deres online tale. Jeg tror pointen er at vi vurderer en hjemmesides etos og afgør om det er selskab vi synes om og finder bemyndigende.

Etos har at gøre med den personlige troværdighed. På nettet tror jeg den er langt mere afhængig af at man opfører sig ordentlig. Tilbage til skolegårdens socialt regulerende mekanismer. Hvis du er usympatisk bliver du frosset ude. Hvis du er rar og sympatisk og i øvrigt siger noget fornuftigt bliver du lyttet til. Så at skabe troværdig har i høj grad noget at gøre med Bona volutas = god vilje at gøre.  Og online troværdighed trækker i højere grad på dyder som ydmyghed og uselviskhed, end traditionelle medier. Hvis du oversælger skaber det skepsis og skader dit etos. Med andre ord; Tal pænt og respekter din modtager!

Tillid hviler primært på sociale følelser på sympati og sekundært på ekspertise, siger hun. Og det giver nogle ret interessante perspektiver for en viden institution som Københavns Universitet.

“Magt udøves i nutidens forbruger- og netsamfund i høj grad gennem dialogen, empatien og intimitetens blødere former, frem for industrisamfundets hårdere og tydeligere former for magt” Online retorik s. 215

Og hvordan skaber man så den troværdighed i praksis spøger jeg? En af Elisabeth Hoff-Clausens pointer er at vi ikke i nær så høj grad kan vurdere teksten ud fra afsenderen fordi afsenderen i mange tilfælde ikke er synlig.  Retor må være ydmyg og uselvisk og det hænger meget godt sammen med at onlinekulturen er generøs uegennyttig.

Mediet er rammesættende af den sociale situation vi skaber mellem afsender og modtager (og med-modtager) og de udtryksmuligheder vi har indenfor den ramme. Og de traditionelle medier har ikke det samme spille rum på nettet. Alle kendte medier remedieres online. Det er gennem din deltagelse du opbygger dit etos og mindre en gennem dine titler.

Min konklusion er at hvis man vil vinde lydhørhed på nettet er digital dannelse (literacy) en vigtig ingrediens og i den ligger at deltage og tale pænt, når du gør deltager.

Som sagt er “online etos” af Elisabeth Hoff-Clausen interessant læsning. Man skal lige abstrahere fra den meget akademiske gennemgang af de klassiske filosoffer, men pointerne er gode at blive klog af.

Skriv et svar

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield