Webgovernance – det handler om fællesskabsfølelse og brugerfokus

Har lige interviewet Phil Long (Associate Director, Office of Educational Innovation & Technology, University of Queensland, UQ), som sidder i spidsen for UQs udnyttelse af ny teknologi for at få en ide om hvordan webgovernance ser ud fra en perifær enheds perspektiv på et stort universitet og blev kun bekræftet i at personlig kontakt og fællesskabsfølelse er nøglen til at skabe web, som er koordineret og vigtigst af alt brugerorienteret.

Den historie alle fortæller på UQ (hvor jeg er på 14 dages erfaringsudveksling) er at beslutninger er stærk decentraliseret og på web synes at herske det frihedskaos, som de fleste danske universiteter var i for et par år siden: Alle kan oprette en hjemmeside, det eneste de skal bruge er en URL og den får de fra IT afdelingen. Der er ingen koordination mellem IT og kommunikation & marketingafdelingen, så store dele af weborganisationen er autonom og udtrykket er et kludetæppe.

Hvad der slår en er, at en mand der har ansvar for at integrere brugen af ny teknologi ikke føler nogen samhørighed med resten af den medarbejderstab der arbejder med web.  Der er stort set ikke er noget formelt samarbejde mellem enheder som har indflydelse på web og det medfører et ret bråget webbillede.

Jeg får kun bekræftet at hvis, der ikke er incitamenter/motivation for at koordinere og intet netværk omkring web,  så får man fragmenteret repræsentation på web og det går ud over brandet og brugeroplevelsen.

Alle sidder og laver deres lille perfekte løsning under hoveddomænet og skaber forvirring om brandet. Resultet kan sagtens være at man laver en side eller et redskab som er til stor gavn for en given målgruppe, men faren synes også at være  at brugeren,  i dette tilfælde primært den studerende skal forholde sig til et utal af systemer, der har deres særegne interface og endnu værre; deres eget login. Så chancerne for forvirring og støj i kommunikationen er ret store.  Set fra en brugersynvinkel, må det være en fordel at man ikke skal tænke over om man er i det rigtige univers.

Phil Long er fortaler for total frihed og er open source advokat og det gennemsyre hans holdning hvor meget der skal styres på webområdet. Man kan næsten fornemme, hvordan han vånder sig ved tanken om at andre skal blande sig i de gode ideer han vil realisere når han får dem.  Tag forskellen i åsyn selv www.uq.edu.au   versus  ??ceit.uq.edu.au Han taler meget entusiastisk om friheden til skabe sit eget udtryk, men da jeg kiler spørgsmålet: hvordan tror det ser ud fra en studerendes synspunkt, bliver han lidt mere stille og da jeg stiller næste spørgsmål nemlig bliver han mere lyttende. Han har fortalt mig at UQ bliver mere og mere afhængig af at tiltrække udenlandske studerende og derfor stiller jeg spørgsmålet: “Hvilken effekt tror du fragmenteringen har på rekrutteringen af nye studerende? Når man stort set kun på URL’en kan se at det er en del af UQ skaber du så ikke forvirring om institutionen”.

Han lægger hovedet på skrå og giver mig delvist ret. Tydeligvis har det skabt en ny tankerække i hans hovede og vi ender med at blive enige om at det vigtigste af alt i en forandringsproces er gode incitamenter.

Så det går op for mig at Københavns Universitet KU er en del foran i webgovernance ved at indfører regler for webudtrykket for alle sider under ku.dk. designguide.ku.dk  cms.ku.dk

Skriv et svar

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield