Unboss – ja tak, men please: lidt mere vid og lidt mindre religion

unboss

Har lige lukket Unboss efter nogle dages læsning. Det er en sgu en god ide og jeg er på. Jeg vil godt være med til at unbosse og jeg vil godt være unboss! Men jeg håber at begrebet får flere nuancer, mere substans og lidt mindre religiøst præg med tiden.

Ja tak til mindre egennytte og mere fællesskab, ja tak til mindre magtudøvelse og mere inddragelse, ja tak til mindre diktat og mere livsglæde, ja tak til mindre mistillid og mere tillid. Ja tak til nytænkning af organisationer og virksomheder.

Whats new?

Jeg havde glædet mig, fordi jeg tørster efter gode indspark til ledelse med mere frihed og organisationer med langt mere inddragelse, blik for nye medier og fokus på hele mennesker og skabelse af værdi i lidt bredere forstand end profit og effektivitet. Har også læst Clay Shirky “Here comes everybody” og Don Tapscott “Grown Up Digital” og synes de har fat i den lange ende i deres analyse af, hvordan den digitale revolution forandrer verden og særligt hvordan generationerne, der vokser op i den, kommer til at stille nye krav. Men hvor Shirky og Tapscott går grundigt analytisk til værks, så virker Unboss lidt mere som et socialistisk manifest bygget på en god ide, som forfatterne tror så meget på, at de er begyndt at prædike før begrebet har fået tyngde.

Et par løsrevede citater, som vidner om at der er store (næsten religiøse) ord og amtioner:

s. 47 “Man behandler folk, som man selv ønsker at blive behandlet” s.182 “Du skal i stedet begynde at opføre dig som menneske”  s. 58 “Gavmilhed fremfor grådighed” S. 238 “I sidste ende er selve planeten vores fælles ansvar ” …. jeg fristes til at bryde ud i et Halleluja!! Men jeg er også fristet af at lytte til bogens gode intension om at forandre forretninger til noget mere menneskeligt og næstekærligt.

UNBOSS på de sociale flader som de mener er fremtiden:

 

Det er knagme en god ide

Hvis jeg skulle koge budskabet ned så er det:

Unboss betyder at skabe en ramme for produktion og styre mindst muligt. Det handler om at skabe mest mulig værdi ved at give magten og skabelsen af produktet fri til medarbejdere, leverandører, samarbejdsparter og andre med interesse i virksomhedens formål. Værdioptimering er et miks af maksimering af sociale værdier fx arbejdsglæde og engagement, samfundsværdier fx miljøværdier og økonomisk værdier fx indtjening. Et af de primære midler til at skabe inddragelsen og åbenhed er sociale medier, og passion er hævet over profit

En unboss er holdleder. Unbossen gør ting mulige frem for at kommandere, en leder frem for en chef, en designer frem for en producent. Og det er en leder der skal gøre sig fortjent til at lede. En Unboss skal skabe fremdrift og skitsere et “hvorfor vi gør det”.

Præmissen

(Thomas Uhd har skrevet en klog kritik af begrebets præmis på kforum.)

Præmissen er at kernen i fremtidens arbejde er viden og fremtiden byder på mere kaos, hurtigere og skiftende dagsordner i en digital verden. Det fordrer en fleksibel organisation, postulerer bogen, og den er flad og dynamisk. En anden væsentlig præmis er at “mennesker fundamentalt vil det gode”. Medarbejdere er medlemmer af team, som udfører projekter, de fordeler sig selv som temamedlemmer, projektledere og projektejere. De finder selv informationer, de har arbejdstid når de vælger det og de løser selv konflikter. Løn er noget, der aftales mellem mentorer, i en kollektiv beslutning efter dialog. Det fysiske rum orkestreres efter virksomhedens værdinormer, så der lægges op til opløsning af det fysiske rum og i stedet fokus på kommunikationskanaler. (Jeg begynder at få associationer til den Kibbutz jeg var en del af i 80’erne)

Virksomheden er vært for et community og ved at inspirere og engagere kunder, skaber du værdi, som er til gavn for begge parter. Let karikeret kan man oversætte bogens tese til at du sælger mere, ved ikke at insistere på at sælge. Fra betalt opmærksomhed til fortjent opmærksomhed. Hvis man sætter formål over profit, så får man større succes … og større profit !! (s. 205) Jeg elsker ideen om at bevæge sig væk fra den kyniske forsøg manipulation og mod mere menneskelighed, men der er et iboende paradoks i den del af Unboss tankegangen.

Projekter, professioner og medarbejdere

Projekter, professioner og medarbejdere, kaldes både “lederfunktioner” og “hierakier”. Det tredobbelte hieraki erstatter de funktionelle hieraki og det skal forstås sådan, at hvor man tidligere tildelte bestemte personer mere eller mindre faste roller, så er rollerne ikke defineret på forhånd i den unbossede organisation. Enhver fra puljen af medarbejdere kan til enhver tid påtage sig at indtage en funktion eller bliver udvalgt til det af de andre (s.93). En unbosset virksomhed er et socialt netværk af produktive relationer og det er “ikke mere bossen der træffer beslutningerne og informerer medarbejderne” (s. 168).

Det er ikke så tydeligt i bogen, men på s. 130 står noget af det efter min mening vigtigste for om eksperimentet unboss kan lade sig gøre “den ubegrænsede, unbossede organisation kræver en anden type ansatte og medarbejdere”. Du skal kunne kapere store mængder af usikkerhed, store mængder af information og du skal være ekstrem kompetent til selvledelse.

Slangebøssen peger mod foden

Jeg er ked af det, men jeg synes Unboss gør lidt af det, som bogen gør et stort nummer ud af at tage afstand fra: reklamebranchens overfladiske jubelsnak om produkters fortræffeligheder og ensidige fokus på det gode. Eller som de selv skriver “Den kommercielle verden er fuld af varm luft og visuelt pyntede budskaber”. Det forekommer mig om ikke at være et skud i foden, så dog en let slangebøsseaffyring, at bogen selv bevæger sig mod en let unuancet jubelretorik omkring begrebet og jeg mangler stillingtagen til de udfordringer som friheden og åbenheden bringer med sig. Der synes ikke at være grænser for, hvad man kan unbosse.

Hvad med privatlivet og forretningshemmeligheder

En af de udfordringer Tapscott tager alvorligt er at online-delingskulturens bagside er at nye generationer opgiver deres privatliv uden at forstå, hvad konsekvensen er. Den unbossede virksomhed flytter grænserne for, hvad der er privat og offentligt, ligesom sociale medier gør det – og det har mange fordele, men kunne det tænkes åbenhed, usikkerhed, flydende strukturer, tættere forhold til unboss og kolleger også giver nogle udfordringer som ikke nødvendigvis har positivt fortegn?

Er Apple Unbosset?

Apple bliver flere gange brugt som case – og jeg råber med i jubelkoret over Apples produkter, fordi mange af dem bare er bedre og mere brugervenlige –  men i min optik er de kongeeksemplet på ekstrem (top)styret produktion og nul brugerinddragelse i skabelsen af produktet. Steve Jobs afskaffede fokusgrupper fordi han ikke synes det gav værdi.

Kan vi leve af reciprok altruisme?

Shirky bruger et skønt begreb om den hjælpekultur der er på nettet – reciprok altruisme – forstået som at vi gør hinanden tjenester uden formelt regnskab og det behøver ikke være A der gør B en tjeneste vice versa. Det er i højere grad et tjeneste kompleks hvor A gør B en tjeneste og C gør A en tjeneste osv. Udfordringen er at hvordan vi lever af tjenester? Hvis jeg er løst ansat og hele tiden skal “gøre mig fortjent til” løn, hvordan sikrer jeg så en indkomst så jeg kan betale for mine børn skole. Jeg har en veninde der har været ansat i Google og hendes beskrivelse har en del mindre glans end det generelle billede af Google. Hun taler om udnyttelse af arbejdekraften, underbetaling og stress.

Brokkehovederne har fået en åben mikrofon

Dem der gør det godt får kunderne som deres loyale støtter og det er skønt at se når det lykkes og spændende at se når masserne flytter måden at lave forretning på og tvinger virksomhederne til at gøre det bedre (som fx Dell). Det fungerer alt sammen godt når alle opfører sig ordentligt og taler pænt. Men det kræver kun en kort tur rundt på politikeres FB sider eller på virksomheders twitteromtale for at konstatere at der også er en udfordring med mindre pæne ytringer, der bygger på mindre gode intensioner. Shirky skriver fx “Masseamatørisme er konsekvensen af at sociale medier har fjernet den flaskehals i offentlig ytring, der karakteriserede massemedier. Publiceringskriteriet er gået fra “hvorfor publicere dette?” til “Hvorfor ikke?”” – alle kan sige deres mening og nogen siger noget meget grimt. Jeg er enig i at måden at bekæmpe det på er ved at forsøge at gøre godt og insistere på ordentlig opførsel, men jeg mener der er en reel risiko for uretfærdig hetz af både personer og virksomheder, som kan være svær at dæmme op for.

Hvornår er det deling og hvornår er det tyveri

Shirky lister 3 typer af tab ved den frihed og åbenhed som online kommunikationen har bragt med sig

  1. Nogen er blevet arbejdsløse og professioner er forsvundet.
  2. Mindre kontrol (relationen mellem stat og medier forandres)
  3. Kriminelle har fået større spillerum

Unboss tager stilling til at der stadig er dele af produktionen, som holdes tæt til kroppen: ikke alt kan deles. Jeg tror udfordringen er at finde den grænse og spørgsmålet er hvor mange jurister der mister deres job på at vi ikke har brug for 60 siders legal document. Creative Commons har været en kærkommen ny måde at anskue rettigheder og komme deling og innovation i møde, samtidig med at ophavsmanden får anerkendelse, men som virksomhed tror jeg det kan blive en spændende udfordring at dele kerneforretningen – også med konkurrenterne

Det gør en forskel at jeg kan se dig

Personligt synes det er en virkelig god ide at unbosse. Som beboer i Danmarks ældste bofællesskab, mangeårig kollektivist og social medie nørd trives jeg stort med nye måder at kommunikere og være sammen på – og jeg er med på ideen om at magt i højere grad distribueres på baggrund af social kapital end klassisk hieraki og streger på skuldre.

Men der er en ting som jeg synes også skal med i jubelskriftet for mere social medie brug: Det gør en forskel at jeg kan se dig. Uanset hvor fedt der er at dele med hele verden og uanset at bringer en masse godt med sig at vi kan kollaborere på en hav af onlineflader, så må det aldrig erstatte det fysiske møde og det at kunne mærke og læse den andens reaktion, så at droppe kontoret er nok mere reglen end undtagelsen.

Indsigt, grundighed og måske endda langsomhed

Lur mig om der i fremtiden eller allerede opstår en parallel bevægelse, hvor konkurrenceparameteren bliver indsigt, grundighed og måske endda langsomhed. Når man ser på mængden af succesfulde virksomheder der sælger terapi, mindfuldness og lignende, så er der måske potentiale til en ny bog og en ny bevægelse.

 

Skriv et svar

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield