Sprogfunktionen på Facebook er fatisk!

”Redigering af tekster til Facebooksider er et håndværk og hvis du skal trylle på Facebook, er empati rigtig godt at have i bagagen”,

hørte jeg mig selv sige, da jeg coachede en kollega i omskrivning af en forskers bidrag til Center for Sund Aldrings side på Facebook. Arbejdet med sprogfunktioner ligger efterhånden så meget på rygraden, at jeg ikke tænker over det – men det gør jeg nu:

Vi forsøger at bringe forskningen frem i en form, som folk uden for forskningsdiskursen kan begribe og forhåbentlig bruge i hverdagen. Der er  8 unge forskere i redaktionen og de leverer tekster, som facebookredaktørerne (inkl. undertegnede) ruller ud på tidslinien efter sproglig bearbejdning.

Det handler i høj grad om at være skarp på sprogfunktion, altså hvilken funktion sproget udøver og på forståelse af modtageren. Det er min erfaring at det især i forskningsverdenen er svært at læne sproget ind i en mere brugerrettet, mindre autoritativ funktion og håndværket som kommunikator er i høj grad at omskrive teksten til andre funktioner. Den ekstreme forenkling og fokus på mere personlige sprogfunktioner er en god udfordring for 10 mands redaktionen.

Så jeg gik i bogreolen og fandt ”Dansk sprog” frem for at repetere lidt om sprogfunktioner.

Den jakobsonske sprogfunktion

.

De seks funktioner:

    • Emotiv – (når afsenderen dominerer – symptomfunktion)
    • Konativ – (modtageren dominerer – signalfunktion)
    • Referentiel – (emnet dominerer – symbolfunktion)
    • Fatisk – (fællesskabet dominerer – social funktion)
    • Metasproglig – (”om sproget” dominerer)
    • Poetisk – (den sproglige oplevelse dominerer)
      Roman Jakobsen står bag

I oversættelsen af forskningens budskaber, går øvelsen meget ofte ud på at omskrive tekst fra referentiel til mere fatisk funktion. Eller fra emotiv til konativ. Det bliver ekstra interessant i forskningsformidling på Facebook, fordi Facebook af de fleste brugere opfattes som et privat rum og det klassisk ikke er det rum forskere skriver til. (Brevkasseredaktion er ikke noget der umiddelbart giver autoritet i forskerverdenen!).

Et eksempel:

FØR EFTER
Som du kunne høre i aftenens program, så påvirker træning og motion af kroppen din hjerne positivt, og derfor er det vigtigt at holde kroppen igang for at få en sundere alderdom.Det har længe været etableret viden, at man ved træning forbrænder energi i musklerne og når energilagrene er opbrugt, så rammer man “muren”. Nu har forskere imidlertid fundet ud af, at hjernen også kan spille din krop et puds under træning, så man kan opleve “central træthed”.Læs mere om fænomenet og potentialet i opdagelsen herunder:http://bit.ly/Z5lqhN Tillykke til alle der løb maraton i København i dag.Vi håber, der var energi nok til at komme i mål. Nogen har måske oplevet at energilagrene i musklerne blev brugt op og de ramte “muren”.Men var du klar over, at der faktisk også kan være et bremsesystem i hjernen, der sætter ind og gør os for trætte til at fortsætte?Forskerne kalder det central træthed.http://bit.ly/Z5lqhN
Vi skriver opslaget ind i et fælllesskab: maratonløbet (fatisk).Fra “det har længe været etableret viden” (referentiel) til “var du klar over” (konativ)

Se opslaget på Facebooksiden.

Det interessante i øvelsen er også at se dominansforholdet mellem kommunikationens faktorer: afsender, modtager, indhold, samvær, ord og udtryk, samt sprog som materiale. Dybest set er det felt vi arbejder i dialog om sandheden og forskningen har traditionelt kommunikeret stærkt som afsender, med fokus på indholdet og dermed stået som autoritet.

Søgen efter sandheden

Personligt synes jeg, det er stærkt at forskningen som sandhedsautoritet, lader sig udfordre på et dialogmedium som Facebook og at vi bringer forskningen derud, hvor den (også) kan gøre en forskel. Vi gør det i en form der forhåbentlig giver mening for de fleste og facebookfunktionaliteten giver den enkelte mulighed for afprøve den mening og selv give meninger til kende . Og at vi kæmper om “sandheden” og måden den frembringes var et opslag om mælk et meget godt eksempel på.

 

Skriv et svar

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield