Galaxy vs. Iphone – nu til de bløde dele og dommen

IphonevsGalaxyLad mig efter journalistikkens klassisk nyhedstrekant starte med pointen:

iPhone vs Galaxy: Vinderen er iPhone!!

Både Galaxy og iPhone er gode smartphones, der gør det de skal: hjælper med at gøre hverdagen lettere. De er grundlæggende lette at betjene. Jeg kan varmt anbefale begge telefoner.

iPhone mere brugervenlig – mere enkel

Når iPhone i min oplevelse er sikker vinder, er det fordi, brugervenligheden generelt er højere og fordi alting bare er en tand mere lækkert og enkelt. På de elementer jeg primært bruger på smartphonen: Musik, radio, kamera, telefon, mail, sociale medier, noter og avislæsning, vinder iPhone. Højtaleren på Galaxy er virkelig ringe og kamerabetjening er møjbesværlig, som jeg anmeldte sidst. Rigtig mange apps fungere lige godt på begge platforme, men Apple har været foran så længe, at Appstore har flere gode apps end Google Play.

Eneste punkt hvor iPhone får lammetæv er ordbogen.

Tid – jo mindre jeg skal bruge des bedre

Tid er en anden parameter, der bliver vigtigere og vigtigere. Jeg gider ikke bruge flere timer på at sætte mig ind i funktionalitet, med mindre det virkelig forøger min livskvalitet.

På iPhone er mængden af overflødige valg, bøvlede opsætninger og uforståelige menuer reduceret til et minimum (med Steve Jobsk præcision). Selv for en vedholdende storforbruger som mig, er der grænser for hvor mange detaljerede valgmuligheder, der er brug for. Samsung falder efter min mening i Microsoftfælden og giver alt for meget overflødig information og for mange overflødige valg. Når jeg fx vil dele et billede fra galleriet har jeg 41 valgmuligheder på min Galaxy og 5 på min iPhone.

“You only use what you understand”, Steve Jobs

 Samsung S4

iPhone 4S (5)

Telefon og sms like30like30like30like30like30 like30like30like30like30like30
Skrivning og ordbog like30like30like30like30like30 like30like30like30
Kameraet  like30like30 like30like30like30like30like30
Sociale medier like30like30like30like30like30  like30like30like30like30like30
App’s  like30like30like30like30  like30like30like30like30like30
Indstillinger  like30like30like30  like30like30like30like30like30
 Batterilevetid  like30  like30like30

En konverteringoplevelse – mere end en anmeldelse

I sidste anmeldelse “IPhone vs Samsung – en brugers konverteringsoplevelse” rettede jeg fokus på fysik og teknik, nu handler det mere om software og brugeroplevelser.

Det kan måske synes lidt fodslæbende at anmelde Galaxy S4 mod iPhone 4S/5, nu de nye modeller er på markedet. Men der er så lille forskel i måden modellerne 4/5 fungerer på, at det giver god mening. (Midt i testen har jeg fået en iPhone 5).

Jeg har selv oplevelsen af at mange anmeldelser, ser på tekniske specifikation og bygger mere på få timers test end på længere tids hverdagsoplevelse. Som teknik entusiast er jeg fanatisk søgende efter apparaternes evne til at være en gevinst i livskvalitetspillet. Nu har jeg levet med begge telefoner i 4 måneder, så er der lidt erfaring at trække på.

Galaxy indhenter

Lad det være sagt med det samme, efter 4 måneder er jeg blev noget mere dus med Samsung Galaxy 4 og på to punkter vinder Samsung stort: Intelligent ordbog og tilbageknappen.

Genial ordbog

Jeg har flere gange oplevet at Android/Samsung har rigtige gæt på hvilket ord jeg vil skrive, også før jeg sætter fingeren på tastaturet.  Man skal blot tabbe (klikke) på ordet for at det skrives ind i teksten og man kan vælge mellem tre gode bud fra ordbogen. Det er intelligent og genialt!  Der har iOS/iPhone valgt kun at vise ét forslag og de tror så meget på forslagene at man ved et tab på mellemrum vælger ordet automatisk. Rigtig smart; hvis ordet er rigtig. Det er bare desværre reglen at ordet ikke passer og så skal man i stedet fravælge forslaget ved ramme et lille bitte kryds i den boks forslaget præsenteres i.

I de to korte klip herunder har jeg optaget indtastning af en ret let besked og der bruger jeg ordbogen flittigt i Galaxy.


Tilbageknappen er hjemmebane og derfor en gevinst

I en webbrowser er tilbageknappen dén mest kendte funktion. Det fungerer rigtig godt at tage den funktionalitet med i smartphone-navigation. Hvis der sker noget, jeg ikke forventer eller forstår, kan jeg komme et skridt tilbage – og det giver et tryg fornemmelse og gør det generelt lettere at gå på opdagelse.

Det klassiske højreklik, som Microsoft har opdraget os til, er også taget med i Galaxy’en på en god måde. Den anden touchknap (til venstre for den fysiske knap) giver en menu med flere valgmuligheder – en slagt ekstra menu. Dermed ved man altid, hvor man finder spadestikket dybere. På iPhone ligger den funktionalitet inde i app’en eller i knapper på skærmen. Det betyder at funktionen ligger forskellige steder alt afhængig af app. Selvom der har dannet sig konsensus om ikonet for “indstillinger” og “menu”, så er det en lettelse på Samsung, at den ligger samme sted hver gang.

Telefonen

I det store hele fungerer telefondelen lige godt på begge modeller. Galaxy er lidt bøvlet, hvis man bruger den til andet, mens man taler, fx at tjekke kalender. Det logiske ville være at et tab på telefonikonet, bragte mig tilbage til telefongrænsefladen, men der vises en ligegyldig menu med 3 valg – et af dem er “Vend tilbage til igangværende opkald”. Det er et godt eksempel på ligegyldige valgmulighed, formuleret alt for kringlet.

 Når man under en samtale, tabber på telefonikonet sker følgende:
Samsung GalaxyTelefon menu Galaxy iPhone
Telefon menu iPhone

Samkørsel af kontakter

Der er udviklet app’s til at eksportere kontakter fra iPhone (iTunes) til Android, så det gik smertefrit.

Android har selvfølgelig udvidet integration til Googlekontakter – fordi de er gift med Google, derfor er det også let at samkøre kontakter. GMail har en uvane med at oprette flere kontakter på samme person, så når jeg søger i kontakterne, kommer der typisk en helt masse overflødige valg: typisk 3-5 på samme person. Det er lettere irriterende og burde kunne løses uden at jeg manuelt skal igennem 500 kontakter og flette/slette. Der findes en funktion i Google, hvor dubletter kan flettes, men den har ikke gjort jobbet for mig.

Kontakter i Samsung Galaxy
Synkronisering med Google kontakt har skabt lidt at en rodebunke i kontakter, med ekstrem mange gentagelser.

 

Kan jeg finde de samme apps?

Jeg har ca. 100 apps som jeg bruger meget tit eller jævnligt. Af dem eksisterer 90 % på begge platforme og det gør også konverteringen let. Langt det meste fungere identisk eller med få ubetydelige variationer. Selvom det har været besværligt, har det for hovedparten af apps været mulig at eksportere data fra den ene platform til den anden. Besværet består i at det tit var nødvendigt at eksportere til en kommasepareret fil og redigere den før import. Det mener jeg ikke man kan forlange af almindelige mennesker.

Erfaringen med de apps, som ikke findes på begge platforme, har ført til konklusionen: Der er meget mere crap i Google Play Store i iTunes Store.  Min generelle oplevelse har været at Appudvikling stadig starter hos Apple og det gør dem ofte mere gennemførte og lækre. Jeg har fx ledt efter tracking/logging filer, som jeg bruger en del, fx indkøbslister, vægt, benzin. Der har jeg ikke haft held til at finde gode erstatninger.

Endnu en runde betaling af apps

En åbenlys begrænsende faktor er at betalingen for apps ikke overføres fra en platform til en anden. En af de apps jeg bruger meget er Gyldelsdals store eng/da ordbog og den koster 199 kr. Med godt 400 apps på iPhone,  kan det hurtigt blive ret dyrt at skifte platform, hvis alt skal med.

Batterilevetid – kom igen! begge to

Der er kun ét at konstatere: Begge smartphones er elendige eller skal man være fair, så har app-markedet drevet rovdrift på telefonernes batterier. Min hverdagsoplevelse er at ingen af dem klare en hel dag uden opladning og man kan ikke tage på Roskilde Festival eller Folkemøde uden en strategi for opladning undervejs. Slet ikke hvis man som jeg, skal være på arbejde og online hele tiden.

iPhone lader hurtigere op

Hverdagstesten afslører at iPhone vinder igen, når det handler hastigheden på opladning.

Styr på indstillingerne

Apples kendemærke “Seamless” skinner også igennem når det bliver mere nørdet som fx styringen af indstillinger. På det punkt skiller de to telefoner sig væsentlig fra hinanden. Samsung er kringlet i opbygningen og en stor del at menuer har forklarende tekst. Det burde være unødvendig. En klassisk brugervenlighedsdisciplin er sigende ordvalg og der rammer man for tit kryptiske begreber hos Samsung, som fx notification access og pålidelige legitimationer. Her er to eksempler på menuerne i de to grænseflader.

 Samsung

iPhone

 Når man åbner indstillingerne
Samsung menu . iPhone menuer
Når man vil arbejde med sikkerhed og begrænsninger
Screenshot_2014-07-07-14-07-02 image (1)

Samsung har en masse avancerede funktion, som irisgenkendelse og bevægelses styring. Men efter flere forsøg og ihærdig læsning opgav jeg. Det virkede simpelthen ikke som lovet. Det bliver sikkert bedre i kommende versioner og lettere at man fx bare kan åbne telefonen ved at kigge på den eller lægge på ved at vende den om.

Skriv et svar

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield