“Designing with mind in mind” af Jeff Johnson (En af dem med stjerner på skulderen fra både Yale og Standford) er en bog jeg kommer til at citere flittigt. Han kombinere erfaringer med design af brugergrænseflader med psykologi videnskab – og det kommer der gode råd ud af. Læs den før din kollega.
Anledningen til at skrive denne lille epistel er at jeg synes vi på ku.dk bruger en alt for svag link farve, som på mange skærme slet ikke kan skelnes fra sort. Min påstand er at vi taber rigtig meget interaktion, fordi brugeren simpelthen ikke opdager, at der kan klikkes.

Hvad skal du gøre ?
Johnson har 5 vigtige råd
- Adskil farver både ved opløsning, lysmængde og farvetone
- Brug distinktive (forskellige) farver
- Undgå farvepar som farveblinde ikke kan se
- Brug andet end farve til at markere elementer
- Separer farveopponenter (rød/grøn, lilla/gul
Vores farvesyn er begrænset
Vi er mere følsomme overfor farveforskelle end for lysmængde. Så det er kontrasten der er vigtig. Se dette eksempel – den grønne farve er den samme i begge ovaler.

Vores evne til at skelne farver er også afhængig af
- mætning – Jo mindre mættet, jo sværere at adskille
- tykkelse – Jo smallere, jo sværere at skelne
- afstand – Jo længere fra hinanden, jo sværere at skelne
Så et godt råd er, når du designer forskellen mellem ubesøgte og besøgte link, bør der være god kontrast.
Sådan er vores syn
Vores syn er sammensat at stave og tapper. Tapperne bruger vi til at se lysniveau (det er dem du bruger til at se kæresten i øjenene ved stearinlyset), mens stave ser farve i rød, grøn, blå.
Stavene sender populært på 3 frekvenser lav, mellem og høj og det kompleks af signaler bearbejder hjernen – både ved at kombinere og subtrahere.
Skærme viser ikke farve ens
Ideen om at styre design på decimalen er nok lidt naivt, fordi medier ikke præsentere farverne ens. Der kan være apparater der gråskalere og faktorer som synsvinkel til skærmen eller lyskilder uden for skærmen, kan påvirke perceptionen af farven.
Min oplevelse er at særligt lyssvage projekter har svært ved at præsentere farver.
Brug forskellige farver
Disse 6 farver ser vi bedst

Hvis du ikke er til denne tidligere-krak.dk-agtige farvelade er en god måde at teste om farverne er forskellige at gråskallere. Det har jeg gjort på eksemplet med link-farver fra ku.dk

I øvrigt om farveblindhed
Husk at rød grøn farveblinde (som er 8% af mænd og 0,5 % af kvinder) ikke kan skelne
mørk rød fra sort
blå fra lilla
lys grå fra hvid