– jagt på betydningen af dannelse til det digitale

Det synes at være et ord i fremdrift: Dannelse. Med digitale apparaters indtog er vi begyndt at tale om digital dannelse. Men ligesom det er svært at få hold på betydningen af dannelse, er det ikke altid klart, hvad der menes med digital dannelse.

Hvad er digital dannelse? Og er det i det hele taget meningsfuldt at tale om digital dannelse? Hvorfor ikke bare dannelse – nu i et digitalt rum?

Derfor er overskriften på denne artikel; jagt på betydningen af dannelse til det digitale. Regn ikke med at få et klart svar, men en række input til forståelse.

Thomas Illum Hansen kalder digital dannelse for et ‘kampagnebegreb‘

“Vi bliver nødt til at bruge det (Digital dannelse) i en tid, hvor det er vigtigt at insistere på, at der er nogle grundpræmisser, der har rykket sig. Men på et tidspunkt bliver det formentlig almindeligt at opfatte teknologiforståelse som en del af den almene dannelse“,

siger Thomas Illum Hansen leder af videncenteret læremiddel.dk og forskningschef ved UC Lillebælt.

Den ultrakorte version

Her kommer et hurtigt bud på den helt korte folkelige version af begrebet:

Digital dannelse handler om at bruge, forstå og tænke over digital teknologi og hvad den gør ved os.

Der kommer flere bud fra danske forskere senere i artiklen, men først skal vi en tur forbi dannelsebegrebet.

Dannelse – definitioner og meninger

Det begynder med et kig på sproget.dk for at fiske en definition på dannelse.

DANNNELSE
alment kendskab til især kulturelle områder som fx kunst, sprog, litteratur, musik og historie, forbundet med en fremskreden åndelig udvikling og en kultiveret optræden og levevis opnået som resultat af god uddannelse og opdragelse.

sproget.dk

Helt grundlæggende handler det om, vi aktivt gør noget for at tilegne os viden, og at vi bruger den til at være gode kultiverede borgere.

Sproget.dk rammer meget godt den umiddelbare intuitive forståelse af dannelse. Det er det enkelte individ, der dannes, og dannelse er betinget af, at jeg tilegner mig viden, kendskab og kompetencer, og at man med dem opfører sig ordentligt. Hvad, der ordentlig opførsel, er en forståelse der udvikles i fællesskab.

Wilhelm von Humboldts definerer dannelse som “den højeste og mest afbalancerede udvikling af mennesket”.

Meget mere end velopdragenhed

Forstander på Hadsten Højskole, Jacob Kjærsgaard Mortensen, siger i en artikel om dannelse:

… dannelse altid opstår i mødet med verden, i mødet med noget udenfor en selv eller i mødet med det, vi ikke kan sige os selv. Således er dannelse aldrig en individualistisk proces, men altid en proces, der opstår ved, at man møder verden og de andre og dermed overskrider sig selv for at blive sig selv. Dermed indebærer dannelse også en grad af fremmedgørelse. Det er en konstant hjemme-ude-hjemme bevægelse.  Det er på en gang både proces og resultat. Kilde: Højskolebladet

Man kunne koge det ned til, at dannelse er en konstant udvikling af mennesket i mødet med resten af verden.

Dannelsesbegrebet ændrer sig med resten af verden

Så når Tim Berners Lee opfinder World Wide Web, når Steve Jobs gør telefonen til en computer og når Mark Zuckerberg finder på Facebook , så ændres verden, vores måde at interagere og vores oplevelse af, hvad der er dannet. Når vi taler om dannelse til det digitale, er det bl.a. den proces, der udfolder sig, når vi går fra at tale i telefon med hinanden til at tale i tråde på Facebook.

… det et dynamisk begreb, og det lader sig ikke sådan sætte på formel. I den sammenhæng taler Wolfgang Klafki om, at dannelse har at gøre med en menneskelig udvikling i en stadig vekselvirkning med verden i form af de naturlige og kulturelle omgivelser. Således er enhver lurmærkning af den gode smag eller en på forhånd given værdikanon et tegn på stagnation, og det var netop det, der, ifølge Klafki, karakteriserede dannelsens forfaldsperiode fra midten af 1800 tallet. Dannelsesidealet ændrer sig altså i takt med at kultur og samfund ændrer sig. Kilde: Højskolebladet

Dannelse holder aldrig op

Spørger man Den Store Danske er der to typer dannelse:

• en pædagogisk norm
  ved valg af indhold i opdragelse og undervisning,
• en social norm,
  der udpeger en bestemt adfærd, væremåde, opførsel og viden som dannet.

I debatten om begrebet er det ofte en af de to normer, der er i spil.

Når vi diskuterer IT i folkeskolen, handler den ofte om indflydelsen på pædagogikken og hvordan teknologien udfordrer lærerens bestræbelser på at finde det undervisningsindhold og den form, der kan forme elevernes personlighed. Og hvordan det udfordrer elevens evne til at tilegne sig viden og det sociale rum de er i.

Når vi diskuterer om det er i orden at tale i telefon på vejen forbi kassen i Netto eller om tonen i debatterne er for skarp på sociale medier er det i højere grad en social norm, der rammer diskussionen ind.

Dannelse i pædagogisk forstand

Begrebet dannelse henviser dels til den proces, hvorigennem et menneske erhverver sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger, og til resultatet af denne proces, som formodes at have ført til en dannelse af personligheden i den ønskede retning.

Den Store Danske

Den pædagogiske norm er den, vi diskuterer, når folkeskolen udfordres af skift fra papir og bøger til smartphones og internetsøgninger. Skolen og dannelsen er i høj grad udfordret af, at IT er blevet en del af undervisningen og en del af de redskaber elever og studerende bruger.

Dannelse i pædagogisk forstand sigter efter at skabe ‘undervisningsindhold med henblik på at forme personligheden — som regel i overensstemmelse med et bestemt samfunds- og menneskesyn og et dermed forbundet dannelsesideal’.

Hvad sker der på 3 generationer?

Da min mormor gik i skole skrev de i hæfter og hentede informationer fra lokalsamfundet, bøger og aviser. Da jeg gik i skole skrev, vi i hæfter og hentede informationer fra dansk og svensk TV, bøger og aviser. Min nevø på 11 år skriver på computer, smartphone og iPad og henter primært informationer fra internettet og sociale medier.

Det gør ubetinget noget ved måden vi tilegner os viden og måden læreren skal ‘finde et undervisningsindhold, der udgør et samlet hele, og står derved i modsætning til usammenhængende informationer og ensidig specialisering rettet mod erhverv og ekstrem individualisering,’ som det hedder i beskrivelsen fra Den Store Danske.

Når debatten om digital dannelse udspilles i skole og uddannelses regi kunne man altså med fordel lade den pædagogiske norm være rammen.

Dannelse som social norm

Begrebet dannelse som social norm beskæftiger sig med dannelsens ydre fremtrædelsesformer, og opmærksomheden rettes imod bl.a. den personlige kultur, således som den viser sig i en vis viden, smag, livsførelse og adfærd.

Den sociale norm er den, vi debatterer når tonen på nettet afviger fra det, vi tænker er ønskelig adfærd. Eller når vores opmærksomhed ved middagen deles med notifikation fra smartphonen og opkald fra personer uden for rummet.

Måske skal vi her skal mindes om at dannelse er en proces og processen med digital kommunikation nærmest lige er startet. www blev grundlagt i 1989 og først for alvor udbredt i 0’erne, den første smartphone blev lanceret i 1992, men det var først med iPhonens indtog i 2007 at computere i hånden tog fart.

Evne og pligt til at handle ansvarligt

Kirsten Drotner professor i medievidenskab ved SDU har længe været en spiller i debatten om digital dannelse. I et debatindlæg i Politiken om Digital dannelse er mere end beskyttelse beskriver hun digital dannelse som:

Den dannelse omfatter evnen til at kunne bruge digitale medier, så man kan udtrykke sig forståeligt, og så man kan forstå sig selv i forhold til andre og handle i forhold til den omgivende verden.

Kirsten Drotner

Dannelse er i høj grad at blive til som borger med evne og pligt til at se sig selv som del af samfundet og handle ansvarligt i forhold til andre.

Hun mener at det er relevant at lægge vægt på digital dannelse, fordi digitale medier er afgørende for, at almen dannelse overhovedet bliver til. Men vi mangler i høj grad at udvikle børns og unges digitale dannelse som andet og mere end ’netikette’, søge information på nettet og få pjecer om cybersikkerhed.

Og hun fortsætter: ‘Digital dannelse udvikles kun gennem en pædagogisk praksis, der løbende udvikler børns og unges ytringsmuligheder gennem produktiv læring. Uddannelsesverdenen må erobre mobilen, iPad’en og de sociale netværkssider som fælles kreative læringsredskaber og ikke bare individuelle fritidsfornøjelser.’

“Jeg definerer digital dannelse som evnen til at kunne anvende og forstå digitale medier og at kunne reflektere kritisk over brug og betydning,”

siger Gitte Stald, som forsker i digitale medier og demokratisk medborgerskab i en god artikel på videnskab.dk

Mestre teknologien i alle dens elementer

Professor på DPU, Jeppe Bundsgaard, har begået en lille læseværdig bog om Digital Dannelse.

I den skriver han

Digital dannelse handler derfor både om at kunne anvende og opføre sig ordentlig med teknologi, erkende teknologiens rolle i vores fælles liv, forholde sig til udfordringer og deltage engageret i at forstå og handle i forhold til de muligheder og udfordringer teknologier giver for os i vores fællesskaber i vores samfund og som individer.

Jeppe Bundsgaard

Det folder han også du i en godt 2 minutter lang film.

DigEuLit – EUs definition

I 2006 nedsatte EUs e-læringsprogram et projekt DigEuLit. Formålet var bl.a. at finde en definition på digital dannelse og finde værktøjer der vil gøre undervisere i stand til at dele forståelse af begrebet og erfaringer med, hvordan det bruges i det europæiske uddannelseslandskab.

Definitionen blev:

Digital dannelse er en bevidsthed, holdning og færdigheder for individer til på en hensigtsmæssig måde at kunne bruge digitale ressourcer og kunne facilitere identifikation, adgang, håndtere, integrere, evaluere, analysere og sammenfatte digitale ressourcer, konstruere ny viden, skabe medieudtryk og kommunikere med andre, i en sådan kontekst som vil kunne gøre det muligt at konstruere sociale handlinger, samt det at kunne reflektere over førnævnte proces. Wiki

Måske er det begrebet kompleksitet, der gør at definitionen bliver til så lang en sætning. Essensen er stadig at det er den enkelte, der dannes ved at bruge teknologien, skabelsen af noget i og med den og tanker og reflektioner over, hvad det betyder.

New media literacies

Henry Jenkins, amerikansk medieforsker har stået i spidsen for et 50 mio $ dollar forskningsprojekt med overskriften New media literacies, som kan sætte DigEuLits definition i perspektiv. Projekterne er fra samme tid – igangsat i 2006.

IT skaber værdi for samfund og den enkelte

I Danmark findes en organisation hvis mission er at ‘At fremme og understøtte IT hvor dette skaber værdi for samfundet og den enkelte’. Dansk IT organiserer IT professionelle – altså dem som i høj grad skaber den teknologi vores hverdag præges af.

De har meldt sig på banen og arrangerede tidligere på året en høring om digital dannelse på Christiansborg og som oplæg delt analysen af det digitale op i tre kompetencer:

• Brugerkompetencer
• Skaberkompetencer
• Refleksive kompetencer

Hvor digital dannelse sætte ind i den sidste kompetence defineret som ‘udfolde sig og deltage i alle samfundsmæssige forhold’. Læs begreberne udfoldet.

I en kort casebeskrivelse kunne det billedliggøres med

1. Kan du bruge din iPhone som gps?
2. Kan du planlægge en tur og dele koordinaterne med andre?
3. Hvad ville du gøre uden? Er det i orden af Google bruger din færden til at skabe andre tjenester og tjene penge?

Den digitale fremtid

Processen og debatten hvad dannet opførsel i det digital rum forsætter med stor sandsynlighed. fx søsatte Digitaliseringsstyrelsen Digital velfærd 2016-2020 sidste år, hvor digital dannelse er et væsentlig element

Men digital dannelse handler om mere end digital kommunikation med det offentlige. Det handler om at have en grundlæggende teknologiforståelse og kendskab til, hvordan man færdes sikkert på internettet, hvordan man omgås hinanden på sociale medier, og hvad det betyder at efterlade digitale fodspor. Digitaliseringsstyrelsen