[ Netikette: kunstord, trukket sammen af “net” og “etikette”]
[(uskrevne) regler eller retningslinjer for god opførsel på internettet]
Ifølge sproget.dk er ordet kendt helt tilbage fra 1995 og stammer fra engelsk netiquette, dannet af net ‘internet’ og etikette, egentlig afkortet udtryk for netetikette.
I forbindelse med et projekt om at indføre sociale medier som internt dialogværktøj på SUND, surfede jeg rundt efter en god oversigt over netikette til brug i primært sociale medier. Jeg forventede at finde gode råd og elementer man lægge ind under begrebet, men ledte forgæves efter en god og grundlæggende en af slagsen.
Jeg har komponeret og klippet lidt fra nær og fjern. Og gjort det til en bruttoliste, du kan inspireres fra
Grundregel:
Ordentlig opførsel betaler sig altid og
tænk over at modparten ikke kan se dig!
Netikette
Generelt om social medie skriftlighed:
- Humør og ansigtsudtryk
Når du kommunikerer online, kan du indikere følelser, humør og udtryk med smileys og emoticons, men fx toneleje, mimik og ironi er svære at overføre til onlinekommunikation. - Smileys og emoticons
Tegn er et sprog for sig, her kommer nogle af de mest almindelige
🙂 ‘:-)’ standard smile
😉 ‘;-)’ glimt i øjet (tage udsagnet med et gran salt)
🙁 ‘:-(‘ standard vredt, ked af det, truende ansigt
😮 ‘:-o’ chokeret
<3 ‘<3’ hjerte
Hent flere smileys og emoticons og er du mere interesseret i smiley’ens kommunikative funktion har Karianne Skovholt skrevet en mindre videnskabelig analyse af smilefjesene, som de hedder på norsk.
- Sæt markør på dit indlæg med #
#noget hedder et hashtag og med et tag, giver du dit indslag et emne, som viser andre, hvordan du beskriver indholdet eller hvad du synes er vigtigt. Man kan lave lister ud fra tags – se fx alle instagrambilleder med tagget #panum eller listen over tweets tagget med #dkpol (dansk politik) - Henvend dig direkte til andre med @navn
I mange sociale medier kan du omtale andre brugere i en besked/post ved at skrive @ foran navnet – så får personen mere aktivt besked. Skriver du fx @janne bavnhøj genkender Facebook mit navn hvis vi er venner eller som her under, hvor jeg bliver genkendt (boksen med billede og navn) af Yammer allerede efter tekststrengen: @jan.
Generelt om mellem-menneskelighed
- Glem ikke, at der sidder et rigtigt menneske i den anden ende.
- Tag hensyn til andres tid.
- Giv et godt indtryk af dig selv.
- Del din viden.
- Hjælp newbies: Er du ekspert så husk, at du også engang var nybegynder.
- Respekter andres og pas på dit eget privatliv.
- Hvis du vil være privat, så brug et privat medie (fx mail, direct massage, sms)
- Misbrug ikke den magt du har, som f.eks. anonymitet.
- Tilgiv andre deres fejl.
- Sig undskyld, hvis du har erkendt en fejl
- Hvis du bliver vred, så tæl til 100 før du svarer (tæm trolden=person der bevidst hidser andre op)
Generelt om teksten
- Hold dig til emnet – ingen reklamer tak!
- PÅ INTERNETTET ER BRUGEN AF STORE BOGSTAVER DET SAMME SOM AT RÅBE!
- Forkortelser og akronymer er ret udbredt fx
- Thx=Thanks,
- WTF=What the Fuck
- – mere internet jargon
- Der er ikke noget netviskelæder, så skriv noget du også kan være bekendt på længere sigt
Vil du lidt dybere i hvordan andre taler om god opførsel på nettet og især i sociale medier så kig til 25 rules of social media netiquette