You are currently viewing GoMore – meget mere end en køretur

GoMore – meget mere end en køretur

Teknologidiskussioner og debat om sociale medier drejer sig ofte om udfordringer og modhager. Jeg har sat mig for at sætte spot på nogle de elementer af ny teknologi, der beriger os som individer og samfund. GoMore er et af de digitale produkter, som beriger verden på mange måder. Kom med på en rejse med et stykke teknologi, der bygger broer mellem mennesker. 

Fra København til Kalø

En dag i maj krydser vores digitale veje hinanden på GoMore – man kan vel ikke i klassisk forstand kalde det et socialt medie, men det har en snert.

Bilen er booket med 3 gæster, der skal med fra København til Kalø og endnu en mangfoldighedsfortælling finder sin begyndelse. 

Jeg mig sætter i hybridbilen og stævner ud fra Sverige. Krydser broen over Øresund, for at samle en vestjyde og hans kæreste fra Hviderusland op ved Ørestadens Metro Station. Hun har været i København for at bestå en danskprøve og lægge nye sprogmeritter til allerede beståede prøver i engelsk og kinesisk. Han har været den søde kæreste, der fulgte med og købte blomster. Deres samlede alder kommer ikke over de godt 50 år, jeg har med i baggagen. 

Sociale medier og teknologi bygger bro mellem mennesker

På vej mod næste pickup når vi at tegne de store linier i vores livsbilleder. Vestjyden har kastet det faste job i karrieregrøften og kører nu mod egen virksomhed. Ord som start up, Machine Learning, BI (Business Intelligense), metaverset, neurale netværk, UX og app udvikling fylder bilen.

Det er en nørdet samtale og mange ord er ikke at finde i Den Danske Ordbog. Men vi forstår hinanden. Vi deler fascinationen af teknologi, hvor den bygger bro.  Og nå ja, så har jeg mistænkt Vestjyden for at købmandskabet også vækker begejstring. Han er ved at udvikle en app, der skal bygge stærkere bånd mellem kærester. 

Hybridbilen svinger ind på OK tanken, hvor manden, der blev født på Vestegnen, står. Han flyttede fra egnen allerede som 8-årig, og har boet mangfoldige steder, inklusive i 2 andre lande. Han sætter sin tydeligt brugte rygsæk foran den nydelige håndtaske og lukker bagsmækken, mens jeg nedsmelter dankortet i en tank benzin til 16.89 kr pr/ltr. 

KAN MAN LEVE UDEN EN SMARTPHONE ?

Vi er samlet og samtalen begynder i det lille rum, hvor alle har blikket rettet fremad. Det er som om alle forventer, der skal være en samtale. Var vi landet i hver vores sæde i toget, havde vi med stor sandsynlighed siddet med blikket ned i en smartphone og ørerne proppet med et headset, der signalerer, at vi ikke skal tale. Men nu taler vi og stiller åbne nysgerrige spørgsmål. 

En smartphoneudvikler, en digidame og en telefonløs

Det viser sig at Vestegneren har valgt ikke at have en telefon. Det skaber første undrende og nysgerrige spørgsmål fra Vestjyden, der læner sig frem fra bagsædet og siger noget: “Nu bliver jeg nysgerrig. Det er jo lidt svært at forstå for sådan en som mig, der er i gang med at udvikle apps”. Jeg er lige så nysgerrig fordi jeg jo også lever af at rådgive om digital kommunikation, og synes det er et modigt valg i et samfund, som har gjort os afhængige af telefoner og digitale medier på godt og ondt.

Vi konstaterer, at vi har hver vores bud på det gode liv med og uden smartphone og sociale medier.

I mellemtiden tager hviderusseren sig en velfortjent lur, sikkert både fordi eksamen trækker på energien og fordi samtalen på dansk hurtig får høj energi.

ER DU FRA OVERKLASSEN? 

“Er du fra overklassen?” Lyder det bramfrit under en samtale om privilegier. “Ja”, lyder det kort og konstaterede fra Vestjyden. En helt utroligt befriende ærlig og respektfuld tone har etableret sig, mens vi stille og roligt opdager, at man kan føre en berigende samtale selvom Vestegnen og Vestjylland er langt fra hinanden i mange livselementer.

Vestegneren reflekterer efterfølgende over mødet: “Vi er så ens, men lever forskellige liv fordi omstændighederne var forskellige.”

Nomade og noblesse

Overklasse spørgsmålet falder, da vi udforsker at Vestegneren har valgt at sove under åben himmel siden februar. Han lever en nomadetilværelse, hvor arbejde er noget, der kommer og går, og de steder han sover, er der, hvor livet tager ham hen. I den modsatte ende er Vestjyden, der som jeg, har en stor del af identiteten parkeret i arbejde og sætter pris på et godt tag over hovedet.  Samtalen tager os forbi Danmarksstellet, som Vestjyden spiste af ved særlige lejligheder og en fortælling om at man stadig ikke bander i barndomshjemmet.

Det afslører en fin bevidsthed om privilegier og familiebånd, der er stærke. Der er ingen familieoprør, men en meget tryg base, fornemmer man. Vestegneren har derimod måtte sætte nye dagsordner i familielivet.

BINÆRE TENDENSER

Han er begyndt at holde foredrag om feminisme og non-binær levevis. Binær er jo i udgangspunktet enkelt, der findes 1 og 0 – tænd og sluk – men i seksualitet er det binære straks mere komplekst. Vestjyden fortæller noget om kodeverdenen, som er ud over det binære system. Jeg forstår det ikke helt, men forstår at det er komplekst. 

“Hvorfor holder du foredrag om non binær levevis,” spørger jeg og har en fornemmelse af Vestegneren ikke tilhører kønsnormen. “Jeg er faktisk ikke non-binær, jeg er transkønnet” lyder det ærligt. Jeg kigger i bagspejlet og fornemmer at Vestjydens ører spidses, for han er helt klart cis-kønnet og heteroseksuel. 

Det er næsten komisk at vi sidder to mennesker, der har kodesprogets binære systemer meget langt inden vores tilværelse og én for hvem binær er i en helt anden kontekst. 

ENHED I MANGFOLDIGHED

Snakken fortsætter og vi finder ud af at én har været aktiv i venstre radikale, en anden har være medlem at Liberal Alliances ungdom og jeg smiler ved tanken om mit tidligere medlemskab af de Radikale. E

n har været på Christiania for første gang i går, en anden er hjemmevandt på staden. Vi mediterer alle tre men én gør det på færgen og ser orange lys fra halebenet, en anden tager Mindfullness appen med i et mere privat rum og finder ro derfra.

Da jeg sender artiklen her til mine medpassagerer har Vestegneren en fin kommenterer:

“Det nørdede kan vi godt enes om, hvor min styrke er den kulturelle, sociologiske og sproglige, hvor hans er indenfor kodning, strategi og det matematiske (jeg er meget glad for matematik, men mit fag er ikke anerkendt matematisk, det er systemer men med en anden indgangsvinkel og i nogle tilfælde mere obskur).

Det der forener os er systemer og viljen til, at skabe systemer udenom de allerede eksisterende systemer. Han gør bare væsentligt mere brug af de allerede eksisterende systemer’s rammer, hvor jeg bevæger mig i grænselandet.”

Der sidder vi og holder lidt af hinanden liv i vores hænder, og det er berigende og befriende, at det finder sted. 

Jeg kører Vestjyden og Hviderusseren hjem. Hun er vågnet og fortæller at hun er frivillig i den lokale Rødekors, hvor hendes sprogkundskaber er i høj kurs, nu hvor ukrainere har brug for Røde Kors til at skabe en tilværelse i Danmark. 

De bor i et nyt og lækkert område og skal lige en tur i Rema inden den lille hund skal hentes. Jeg spørger om de er med på en wefie, fordi jeg fik lyst fortælle historien om dette mangfoldig møde.

Min bil skabte rummet, GoMore skabte forbindelsen

GoMore giver et lille tilskud til benzinen, men det er for intet at ligne med den værdi dette møde giver. Det var en tur, der gjorde mig rigere.  

Min bil skabte rummet og GoMore skabte forbindelsen. 

Vestegneren og jeg fortsatte til Kalø Slotruin, som i nat er det sted han skal kigge stjerner.

"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.”