Ordet er en sammensmeltning af “meta” og “univers” – deraf metaverset.
Meta betyder “ud over” eller “det der ligger på grænsen”. Metakommunikation betyder fx Kommunikation om kommunikation og metafysik betyder det, der ligger på grænsen af – eller udenfor fysikken. Univers betyder “Jorden og verdensrummet med alt hvad der befinder sig inden for det område”.
Så metaverset kan forstås som det, der ligger uden for det fysiske univers. Og så alligevel ikke, for metaverset, ser mere ud til at være en sammensmeltning af den virtuelle og den fysiske verden. Med VR – Virtual reality og AR – Augmentet reality lægger vi et eller flere nye virtuelle lag på den verden, vi ser og med den skabes metaverset.
Se verden gennem en virtuel brille
Adgangen til metaverset er gennem internettet via et apparat, som ikke ligner den computer og skærm vi har i dag. Typisk vil det være en brille – der kan præsentere en verden i 3D. Når du har brillen på, føles det som at være tilstede i et 3D rum og du kan navigere med controllere – en slags luft mus.
Du er deltager i metaverset med en 3D avatar, som er en digital figur, du selv designer. Men du kan også deltage, som du gør i onlinemøder i dag, med live billeder af dig selv. Avataren er live i det øjeblik, du tager dit visir eller virtual reality-briller på. Med avataren og controllere kan du interagere med resten af de elementer og avatarer, der er i metaverset. Metaverset animerer dine bevægelser, så andre i metaverset kan “mærke” og se dig i 3D.
Teleportere
Teleportere bliver metaversets link, ifølge Mark Zuckerberg. Med teleportere kan du åbne, aktivere, sende elementer i metaverset. I stedet for at vi kan besøge sider, som vi gør på internettet nu, så vil vi i metaverset kunne besøge steder. Så hvis jeg teleporter dit hus, kommer jeg på besøg.
P3 nyhederne har kaldt det Teams på crack. Se deres beskrivelse her:
Hologram
Måske har du set at den franske præsidentkandidat Jean-Luc Melenchon stå på flere scener samtidig. Han kunne opleves live til ikke bare ét, men to vælgermøder samtidig. Ved ét vælgermøde var han der fysisk, men ved et andet fremstod han som hologram. Kilde: DR
Det et en af stenene på vej til Metaverset. Og Abbas comeback som Avatar koncert er en anden sten hvor den fysiske og digital verden viser nye muligheder.
Kommer fra SI-FI roman
Ordet opstod allerede 1992 i forfatteren Neal Stephenson roman Snowcrash. I romanen for brugere af Metaverse adgang til det gennem personlige terminaler, der projicerer et virtual reality-display af høj kvalitet på beskyttelsesbriller, som brugeren bærer. Han var i øvrigt også den første til at bruge begrebet Avatar.
Internet var et udviklingsspring fra telefonen og faxmaskinen. Med Facebooks skift til navnet Meta er forudsigelsen, at metaverset bliver den nye generation internet. Det næste medie kvantespring vi skal tage.
Facebook eller META proklamerede det vil være fremtidens måde at kommunikere på. Hvis du har godt tid – 1,5 time er her Mark Zuckerbergs præsentation af the metavers
Der er endnu ingen entydig definition af begrebet, men tech-analytikeren og venturekapitalisten Matthew Ball har i følge Kforum opstillede i 2021 en række kendetegn for et metavers:
- Det skal foregå synkront og live,
- Der må ikke være et loft for, hvor mange der kan deltage samtidig
- Det skal have en fuldt fungerende økonomi,
- Det skal være en oplevelse, der spænder over både den digitale og den fysiske verden
Forskere advarer mod Facebooks magt
I følge videnskab.dk er kritiske røster optaget af om Facebook respektere privatlivet og håndterer data på en etisk forsvarlig måde.
“Facebooks rebranding og dominans på VR-markedet, deres tilsyneladende ønske om at hyre alle VR- og AR-udviklere i Europa samt medieplatformens mange virksomhedsopkøb – alt dette lyder mindre som ægte samarbejde og konsensus og mere som et forsøg på at kontrollere computerverdenens næste grænseområde,” lyder kritikken.