Blog

Der er et stigende antal mennesker, som går til tasterne og fylder kommentarsporet med vrede og had. Kan vi gøre noget konstruktivt ved det? Kan vi fremme et mere lødigt og venligt kommentarspor? Ja, er min påstand – uden at kunne udrette mirakler.

Vrede og hadefulde kommentarer på Danmarks IndsamlingS Sociale medier

Mit ansvar som digital chef for 12 SoMe managagere i organisationerne bag Danmarks Indsamling, har givet mig hovedbrud, for vi har i ugerne op til TV-showet en storm af hadefulde, nedladende og i bedste fald bare grimme kommentarer på stort set alt, vi slår op – især på Danmarks Indsamlings Facebookside. Vi bruger 12 timer dagligt i 14 dage på at moderere kommentarer og jeg stillede mig selv spørgsmålet, om vi bruger de ressourcer godt nok.

Sådan gjorde vi – og vi gør det igen

Projektet er ikke let, men i Danmarks Indsamling har jeg lavet et eksperiment, som ser ud til at være et skridt i den rigtige retning. Vi forsøgte at hijacke kommentarsporet og bruge troldenes energi til at fremhæve konstruktiv information i en kommentar som Facebooksiden har skrevet. Forsøget var at lægge oplysning ind i sporet, for løfte fakta op øverst i kommentarsporet.

Kort fortalt går teknikken ud på at:

• Skriv den første kommentar til opslaget
• Skriv til dem, du ved vil kommenterer på kendte emner
• Anerkend at alle må ytre sig
• Giv svar på det emner/det emne, du ved kommer
• Link til mere viden
• Svar IKKE på en brugers kommentar på opslaget. Tag i stedet vedkommende på din egen kommentar

Her er et eksempel på en kommentar skrevet på et opslag om, hvor lidt der skal til at mætte de over 13 mio børn som lider af underernæring.

Don’t feed the Trolls – bekæmp dem

Hvis du læser med for at finde et mirakel, kommer du til at læse forgæves. Teknologierne er bygget, så det spektakulærer får mere opmærksomhed og mange interaktioner trækker flere til. Og det er ikke sikkert, at denne strategi kan virke på andre former for trolling.

Uanset hvad, vil kommentarsporet på emner som fx politik, køn, kvinder, indvandring, udviklingshjælp, nødhjælp give dig en opgave med at moderere kommentarer fra trolls og håbet er at dette eksempel kan tjene til inspiration til dig, der skal moderere et kommentarspor.

læg madding ud i stedet

Det handler om at undgå at fodre den vrede og det had trollene kommer med. Eksperimentet fra 2024 bygger på en teorien:

når vi kan være sikre på, de sidder klar ved tasturet på opslag på www.facebook.com/danmarksindsamling, så får vi mere ud af at kanalisere deres aktiviteter ind på en kommentar, som vi selv styrer.

Og når trolls så istedet kommenterer på vores kommentar, så er det med til at give vores informationer/vores kommentar høj værdi i algoritmen, så den vises til flere. Det beskedne håb er at vi dermed løfter fakta længere frem i debatten.

Forstå algoritmen i kommentarfeltet
og dem der fylder det

Hvis man forstår algoritmerne, og hvordan de grundlæggende fungerer, kan men bruge dem til at flytte en del af opmærksomheden til ens egen fordel.

Det du kommenterer på,
får du mere af

Når Facebook, Instagram, LinkedIn osv. vælger, hvad vi ser på vores personlige profiler, er en af parametrene:

det du interagerer med, får du mere af.

Det er grundlæggende en god mekanisme, fordi du ser noget, der interesserer dig – er den bagvedliggende bevæggrund. Men den har en bagside, som er kaninhuller og negative spiraler.

Hjælpeorganisationerne bag Danmarks Indsamling har en hær af mennesker, der skriver flittigt. Derfor er algoritmen tilbøjelig til at give den profil, der skriver kommentarer på vores opslag, endnu mere indhold fra hjælpeorganisationer. Så selvom man tydeligt fornemmer at trollehæren i virkeligheden ikke synes om opslag, der støtter mennesker i nød, så får de mere af det, ved at interagere. Med andre ord: en negativ spiral.

Hvis du svarer på hadet,
løfter du det i kommentarsporet

Som moderator og community manager har man ofte fast arbejde, når kommentarsporene løber af med følelser og ytringer af mere eller mindre lødig karakter. Man skal være lavet af stål, for ikke at blive påvirket af den del af sporet, som er grov og destruktiv og man får krampe i musearmen, når der skal skjules og slettes.

Man får intuitivt lyst til at svarer igen på perfiditeter, men problemet er, at et svar på en kommentar giver præcis den kommentar ekstra energi i alroritmen. Det risikere, at løfte den kommentar op i konkurrence om, hvilke kommentarer der bliver vist på et opslag. Vi har typisk flere hundrede kommentarer, og dem der vises som “Mest relevant” er typisk dem som facebooksiden interagerer med og som mange giver et like. Og troldehæren liker også hinandens kommentarer.

Ved at svare giver du algoritmen incitament til at vise mere af de kommentarer.

Skriv et Tag på troldene i facebooksidens egen kommentar

Strategien er at undlade interaktion med kommentarer, der udbreder falsk indformation eller er hadefulde.

En bruger kommenterer på opslaget, med en påstand om at problemet med sult, stammer fra overbefolkning og det løses med prævention og at vi i stedet skal hjælpe i Danmark. Det er en meget typisk kommentar. Men den rummer en faktuel fejl, som er den Danmarks Indsamling har svaret på i den første kommentar.

I stedet for at svare direkte, så tagger vi ham i Danmarks Indsamlings egen kommentar og linker i øvrigt til et opslag, hvor hjemløse opfordrer til at støtte Danmarks Indsamling og hvor vi har linket til STØT HJEMLØSE https://sandudvalg.dk/stoet-sand/ som man jo er meget velkommen til.

Her er svaret til John Hansen, skrevet på Danmarks Indsamlings kommentar – hvor John Hansen er tagget.

Se Facebook opslaget (kommentaren er skjult i opslaget)

Hvad med alle dem,
som kommenterer konstruktivt?

Efter mange år som SoMe manager, plager det mig, at vi bruger så meget energi på mennesker, der ikke har gode intentioner og som ikke vil noget konstruktivt. I landbyen ville vi bare ignorere dem eller smide dem ud og insistere på den gode tone og den gode intention.

Heldigvis er det også fremherskende i kommentarsporet og mange går i rette med kommentarer, der er hadefulde eller destruktive.

Community management for de konstruktive kommentarer

Erfaringen med at hijacke kommentarsporet, tyder også på, at vi aktiverer, dem som gerne føre en sober debat og dem som vil bakke op. Dem som vil være med til at rydde op i den hadefulde adfærd.

De får en kommentar, som de kan like. Når debatten foregår på Facebooksidens kommentar er deres dialog med den mere detruktive kommentar et konstruktivt bidrag til at løfte den oplysende kommentar og flere ser den information vi har givet og kan bringe den videre.

Problemet er meget større

Vores handlinger i kommentarsporet er kun en del af problemløsningen. Der er et systemisk problem, som gør at især Facebook, Instagram og TikTok er plaforme, hvor algoritmerne belønner had og dømmer almindeligheder ude.

Danmarks Indsamlings eksempel er kun en lille del af nettets bagside og vi kan gå hjem fra moderator jobbet, uden at der følger personlig forfølgelse i kølvandet. Men det giver en god fornemmelse at handle mod en mere konstruktiv dialog og mod at fremme oplysning.

Minoriteter oplever online chikane mere end andre

Et af de større problemer er, at mange af de minoriteter ikke kan bruge deres grundlovssikrede ytringsfrihed på sociale medier, uden at blive mødt mod ondsindet chikane – der i yderste tilfælde fører til fysisk vold.

Online had og chikane er et problem som kalder på handling. Maia Kahlke Lorentzen har i en TED talk givet et bud på hvad vi skal gøre for at bekæmpe det, både systemisk og personligt.

Kan trold tæmmes?

Samme Maia Kahlke Lorentzen har sammen med Nana Dall og Katrine Mølgaard Thielke skrevet en glimrende bog om håndtering og moderation af kommentarsporet på sociale medier: Kan trold tæmmes kan varmt anbefales.

Hvis du tager forbi Danmarks Indsamlings Facebookside og Instagramprofil vil du formentlig ikke finde så meget mere, for kommentarer der ikke overholder retningslinjerne er skjult eller slettet.