<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Social media lingo Arkiv - Rådgivning i digital kommunikation</title>
	<atom:link href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/</link>
	<description>Rådgivning i digital markedføring, digital kommunikation og digital interessevaretagelse</description>
	<lastBuildDate>Mon, 04 May 2026 07:35:19 +0000</lastBuildDate>
	<language>da-DK</language>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.0</generator>

<image>
	<url>https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/06/cropped-cropped-cropped-bavnhoej_bomaerke_koral-.700X700-32x32.png</url>
	<title>Social media lingo Arkiv - Rådgivning i digital kommunikation</title>
	<link>https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/</link>
	<width>32</width>
	<height>32</height>
</image> 
	<item>
		<title>GEO</title>
		<link>https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/geo/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=geo</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[bavnhoej]]></dc:creator>
		<pubDate>Mon, 04 May 2026 07:34:02 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://bavnhoej.dk/?post_type=encyclopedia&#038;p=2963</guid>

					<description><![CDATA[<p>GEO Generative Engine Optimization er det nye SEO Search Engine Optimization. Det hele handler om, hvordan de maskiner, som skaber søgeresultater ud fra det de finder internettet. Hvordan bliver du set og hvordan bliver din hjemmesiden, din LinkedInside, din Facebookside eller andre steder på nettet en del af svaret, når en bruger søger. Det handler [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/geo/">GEO</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">GEO Generative Engine Optimization er det nye SEO Search Engine Optimization. Det hele handler om, hvordan de maskiner, som skaber s&oslash;geresultater ud fra det de finder internettet. Hvordan bliver du set og hvordan bliver din hjemmesiden, din LinkedInside, din Facebookside eller andre steder p&aring; nettet en del af svaret, n&aring;r en bruger s&oslash;ger.</p>



<p class="wp-block-paragraph">Det handler det grundl&aelig;ggende om at g&oslash;re dit indhold synligt &ndash; b&aring;de for de klassiske s&oslash;gemaskiner som Google og for de nye AI-modeller som ChatGPT, Perplexity, Claude og Gemini.</p>



<p class="wp-block-paragraph">Den store forskel p&aring; SEO og GEO er at vi skifter fokus fra &ldquo;S&oslash;geord&rdquo; til &ldquo;Svar&rdquo; .</p>



<p class="wp-block-paragraph"></p>



<p class="wp-block-paragraph"><strong>S&oslash;geintention:</strong> Skriv ikke bare om et emne, men svar p&aring; specifikke sp&oslash;rgsm&aring;l. Brug v&aelig;rkt&oslash;jer som <a href="https://answerthepublic.com/">&ldquo;Answer the Public&rdquo;</a> til at finde ud af, hvad folk rent faktisk sp&oslash;rger om.</p>



<p class="wp-block-paragraph">Dette billede er genereret af ChatGPT p&aring; promten: &ldquo;Skab et billede som illustrerer SEO og GEO&rdquo; og et meget godt eksempel p&aring; at maskinerne i uhjulpet fokus, tager udgangspunkt i at du er en virksomhed. Og at det er ogs&aring; et eksempel p&aring; at det kr&aelig;ver iterationer og korrekturl&aelig;sning at f&aring; godt indhold. </p>



<p class="wp-block-paragraph">(<strong>Autoritet (E-E-A-T)</strong> st&aring;r for Erfaring, Ekspertise, Autoritet og Trov&aelig;rdighed.)</p>



<figure class="wp-block-image size-large"><img fetchpriority="high" decoding="async" width="1024" height="819" src="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2026/05/ChatGPT-Image-4.-maj-2026-09.28.33-1024x819.png" alt="" class="wp-image-2964" srcset="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2026/05/ChatGPT-Image-4.-maj-2026-09.28.33-1024x819.png 1024w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2026/05/ChatGPT-Image-4.-maj-2026-09.28.33-300x240.png 300w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2026/05/ChatGPT-Image-4.-maj-2026-09.28.33-768x615.png 768w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2026/05/ChatGPT-Image-4.-maj-2026-09.28.33.png 1402w" sizes="(max-width: 1024px) 100vw, 1024px" /></figure>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/geo/">GEO</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Søgeordskannibalisme</title>
		<link>https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/soegeordskannibalisme/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=soegeordskannibalisme</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[bavnhoej]]></dc:creator>
		<pubDate>Fri, 24 May 2024 11:36:51 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://bavnhoej.dk/?post_type=encyclopedia&#038;p=2835</guid>

					<description><![CDATA[<p>At søgeordskannibalisme er noget man skal undgå, ligger næsten i ordet. Det kommer, som mange andre internet begreber fra engelsk: &#8220;keyword cannibalization,&#8221; Kort fortalt er søgeordskannibalisme, at du spiser din egen søgeoptimering. Du konkurrerer med dig selv på et søgeord, som betyder at Google ikke har et godt værktøj til at bestemme, hvilken side der [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/soegeordskannibalisme/">Søgeordskannibalisme</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">At s&oslash;geordskannibalisme er noget man skal undg&aring;, ligger n&aelig;sten i ordet. Det kommer, som mange andre internet begreber fra engelsk: &ldquo;keyword cannibalization,&rdquo; Kort fortalt er s&oslash;geordskannibalisme, at du spiser din egen s&oslash;geoptimering. Du konkurrerer med dig selv p&aring; et s&oslash;geord, som betyder at Google ikke har et godt v&aelig;rkt&oslash;j til at bestemme, hvilken side der skal vises i s&oslash;geresultatet. Google viser n&aelig;sten altid kun &eacute;n side fra din hjemmeside p&aring; et s&oslash;geord.  </p>



<p class="wp-block-paragraph">Du kan hj&aelig;lpe Google ved at arbejde med intern s&oslash;geoptimering &ndash; ved oprette interne link som guider Google til den side du helst vil have vist i Googles s&oslash;geresultat. </p>



<p class="wp-block-paragraph">Og s&aring; er det jo faktisk ikke kun Google, der f&aring;r sv&aelig;rt ved at finde det mest relevante sider, det er ogs&aring; sv&aelig;rt for dine brugere at finde rundt. S&aring; du f&aring;r en mere brugervenlig side, ved at skabe gode interne link.</p>



<h2 class="wp-block-heading">S&oslash;rg for at prioritere &eacute;n side p&aring; et s&oslash;geord</h2>



<p class="wp-block-paragraph">Du undg&aring;r det ved at s&oslash;rge for at kun &eacute;n side er hovedside for et s&oslash;geord. Vil du fx pr&oslash;ve at rangere h&oslash;jt p&aring; ordet, skal du s&oslash;rge for at oprette interne link til dit hoveddokument. Hvis du fx vil optimere p&aring; ordet &ldquo;pandekager&rdquo; og du har 7 sider, der fort&aelig;ller noget om pandekager. S&aring; g&oslash;r du &eacute;n af de 8 sider til hovedside og s&oslash;rger for at de 6 andre sider, linker til den p&aring; PR&AElig;CIS ordet &ldquo;pandekager&rdquo;. </p>



<figure class="wp-block-image size-large"><img decoding="async" width="1020" height="1024" src="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2024/05/image-1-1020x1024.png" alt="S&oslash;geordskannibalisme kan du undg&aring; ved at skabe gode interne link" class="wp-image-2836" srcset="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2024/05/image-1-1020x1024.png 1020w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2024/05/image-1-300x300.png 300w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2024/05/image-1-150x150.png 150w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2024/05/image-1-768x771.png 768w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2024/05/image-1.png 1247w" sizes="(max-width: 1020px) 100vw, 1020px" /></figure>



<p class="wp-block-paragraph">Ved at h&aring;ndtere s&oslash;geordskannibalisme effektivt kan du forbedre din hjemmesides synlighed i s&oslash;geresultaterne og sikre, at dine sider ikke konkurrerer un&oslash;digt med hinanden.</p>



<p class="wp-block-paragraph">Og skulle du v&aelig;re blevet sulten, s&aring; er her en <a href="https://www.arla.dk/opskrifter/pandekager/">pandekage</a> <img src="https://s.w.org/images/core/emoji/17.0.2/72x72/1f609.png" alt="😉" class="wp-smiley" style="height: 1em; max-height: 1em;" /></p>



<figure class="wp-block-image size-full"><img decoding="async" width="1000" height="948" src="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2024/05/Pandekager-som-eksempel-paa-Soegeordskannibalisme.jpg" alt="" class="wp-image-2839" srcset="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2024/05/Pandekager-som-eksempel-paa-Soegeordskannibalisme.jpg 1000w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2024/05/Pandekager-som-eksempel-paa-Soegeordskannibalisme-300x284.jpg 300w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2024/05/Pandekager-som-eksempel-paa-Soegeordskannibalisme-768x728.jpg 768w" sizes="(max-width: 1000px) 100vw, 1000px" /></figure>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/soegeordskannibalisme/">Søgeordskannibalisme</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Keyword Stuffing</title>
		<link>https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/keyword-stuffing/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=keyword-stuffing</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[bavnhoej]]></dc:creator>
		<pubDate>Fri, 24 May 2024 09:37:56 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://bavnhoej.dk/?post_type=encyclopedia&#038;p=2832</guid>

					<description><![CDATA[<p>Man kunne kalde Keyword Stuffing for nøgleords forstoppelse. Det handler om at et nøgleord (keyword i Googlesprog) i en tekst, er skrevet overdrevet mange gange i et forsøg på at komme højt op søgeresultatet. Det er en søgeoptimeringsteknik (SEO), som tidligere kunne booste en side på en hjemmeside til at rangere højt i Googles algoritme. [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/keyword-stuffing/">Keyword Stuffing</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Man kunne kalde Keyword Stuffing for <strong>n&oslash;gleords forstoppelse.</strong> Det handler om at et n&oslash;gleord (keyword i Googlesprog) i en tekst, er skrevet overdrevet mange gange i et fors&oslash;g p&aring; at komme h&oslash;jt op s&oslash;geresultatet. </p>



<p class="wp-block-paragraph">Det er en s&oslash;geoptimeringsteknik  (SEO), som tidligere kunne booste en side p&aring; en hjemmeside til at rangere h&oslash;jt i Googles algoritme. Men Google har opdaget finten og nu straffes keyword stuffing. Keyword stuffing overtr&aelig;der <a href="https://developers.google.com/search/docs/essentials/spam-policies">Googles spampolitikker</a>.  Hvis Google registrerer, at du har overdrevent mange keywords eller at du bygger unaturligt mange backlinks , s&aring; bliver du straffet.  Straffen er at du IKKE kommer h&oslash;jt i s&oslash;gereultatet p&aring; det ord du udf&oslash;rer keyword stuffing p&aring;. </p>



<p class="wp-block-paragraph">Backlinks er links til din hjemmeside fra andre hjemmesider. Hvis der er overdrevet mange hjemmesiden, der har et link p&aring; n&oslash;gleordet, som man fors&oslash;ger at lave keyword stuffing p&aring;. s&aring; straffer Google.</p>



<h2 class="wp-block-heading">Eksempel p&aring; keyword stuffing</h2>



<p class="wp-block-paragraph">Et eksempel p&aring; en side som keyword stuffer kunne v&aelig;re Netdoktor, der vil rangere h&oslash;jst p&aring; ordet &ldquo;halsbet&aelig;ndelse&rdquo;.  De skriver halsbet&aelig;ndelse, halsbet&aelig;ndelse, halsbet&aelig;ndelse &ndash; med andre ord overdrevet mange gange i teksten. De opretter fem andre dom&aelig;ner og opretter hjemmesider, der linker til netdoktors hjemmeside netop p&aring; ordet &ldquo;halsbet&aelig;ndelse&rdquo;, hjemmesiderne er egentlig bare er skabt for at linke netdoktor, </p>



<p class="wp-block-paragraph">Hvorn&aring;r Google vurderer, hvorn&aring;r der er tale om keyword stuffing, ved kun Google. Eksemplet med halsbet&aelig;ndelse siger mig, at der skal en del til. Den artikel som Netdoktor faktisk har skrevet om &ldquo;halsbet&aelig;ndelse&rdquo; bruger fx ordet 43 gange ud af ca. 850.  </p>



<figure class="wp-block-image size-large"><img loading="lazy" decoding="async" width="1024" height="805" src="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2024/05/image-1024x805.png" alt="Keyword stuffing overdrevet brug af et n&oslash;gleord - keyword. Netdoktor er gode til s&oslash;geoptimering, men er det keyword stuffing?" class="wp-image-2833" srcset="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2024/05/image-1024x805.png 1024w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2024/05/image-300x236.png 300w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2024/05/image-768x604.png 768w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2024/05/image-1536x1208.png 1536w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2024/05/image.png 1560w" sizes="(max-width: 1024px) 100vw, 1024px" /></figure>



<p class="wp-block-paragraph">Unaturlig s&oslash;geordsbrug g&oslash;r ofte teksten d&aring;rligere og i grelle tilf&aelig;lde ligner det spam.  Man kan <a href="https://developers.google.com/search/help/report-quality-issues?hl=en&amp;sjid=17989788683544547640-EU&amp;visit_id=638521379301724263-1885222637&amp;rd=1">anmelde spam, som Keyword stuffing til Google</a> men det er nok ikke sandsynligt, det g&oslash;r den store forskel.</p>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/keyword-stuffing/">Keyword Stuffing</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Sharenting</title>
		<link>https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/sharenting/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=sharenting</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[bavnhoej]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 19 Mar 2024 16:24:37 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://bavnhoej.dk/?post_type=encyclopedia&#038;p=2824</guid>

					<description><![CDATA[<p>Sharenting er en sammentrækning af ordene ‘share’ og ‘parenting’, dvs. forældres deling af informationer, billeder og videoer om deres børn på sociale medier. Det er Wall Street Journal der har fået æren af at skabe begrebet Sharenting, men da var det den mere negative udgave ‘oversharenting.&#8221; Det stammer fra journalist Steven Leckart, der tilbage i [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/sharenting/">Sharenting</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Sharenting er en sammentr&aelig;kning af ordene &lsquo;share&rsquo; og &lsquo;parenting&rsquo;, dvs. for&aelig;ldres deling af informationer, billeder og videoer om deres b&oslash;rn p&aring; sociale medier.</p>



<p class="wp-block-paragraph">Det er Wall Street Journal der har f&aring;et &aelig;ren af at skabe begrebet Sharenting, men da var det den mere negative udgave &lsquo;oversharenting.&rdquo;  Det stammer fra journalist Steven Leckart, der tilbage i 2012 i artiklen &lsquo;The Face&shy;book-Free Baby&rsquo; i Wall Street Journal berettede om, at han og hustruen ikke ville dele informationer om deres nyf&oslash;dte s&oslash;n p&aring; sociale medier.. Kilde: <a href="https://butik.information.dk/products/opmaerksomhedstyveriet">Opm&aelig;rksomhedstyveriet</a></p>



<p class="wp-block-paragraph">Vi har l&aelig;nge delt historier om b&oslash;rn og registreret deres &oslash;jeblikke i livet fx i dagb&oslash;ger, scrapb&oslash;ger og analoge album. Men med sociale medier er deling af de livs&oslash;jeblikke blevet offentlige.  Det synes mest at v&aelig;re kvinder, der deler poderne skridt i verden. Begrebet momfluencer er s&aring;ledes opst&aring;et i k&oslash;lvandet p&aring; Sharenting. Kilder: Wikipedia</p>



<p class="wp-block-paragraph">Men ogs&aring; begrebet kidsfluencers er opst&aring;et senere, som en del af den kreat&oslash;r&oslash;konomi, har har b&oslash;rn som hovedrolle p&aring; en kanal.</p>



<p class="wp-block-paragraph">I Danmark er Mie Isak et god eksempel p&aring; Sharenting. S&oslash;nnen Pilou fik ekstrem opm&aelig;rksom p&aring; en film fra hjemmet, hvor han k&aelig;kt spurgte <a href="https://sproget.dk/lookup?SearchableText=Sharenting">om man godt m&aring; sige fuck, hvis det er en mulighed</a>.  Hun blev i efter&aring;ret 2023 k&aring;ret som <a href="https://vafo.dk/navne/34-aarige-mie-fra-vejle-er-kendt-paa-instagram-nu-springer-hun-ud-som-skuespiller-i-sin-egen-serie">&aring;rets patent influencer</a> og har gjort det til en levevej. B&oslash;rnene er blevet en v&aelig;sentlig del af den kanal, som har givet Mie Isaksen over 100.000 f&oslash;lgere p&aring; Instagram og TikTok. </p>



<p class="wp-block-paragraph">Sharinting blev tilf&oslash;jet til Times Word of the Day i februar 2013 og Collins English Dictionary i 2016.</p>



<p class="wp-block-paragraph">Sharenting blev optaget i det danske sprog i 2017. https://sproget.dk/lookup?SearchableText=Sharenting </p>



<figure class="wp-block-image size-large"><img decoding="async" src="https://images.jfmedier.dk/images/7/7a/7ae/7ae7485d-4d4f-4f81-b2ba-7ebff49f396a_28_90_0_0_3024_4032_1440_1920_8a1e823a.jpg" alt=""></figure>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/sharenting/">Sharenting</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Doxing</title>
		<link>https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/doxing/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=doxing</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[bavnhoej]]></dc:creator>
		<pubDate>Wed, 23 Aug 2023 09:34:05 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://bavnhoej.dk/?post_type=encyclopedia&#038;p=2809</guid>

					<description><![CDATA[<p>Doxing&#160;kan også skrives&#160;doxxing er når nogen med onde hensigter offentliggør informationer om anden en person mod deres vilje. Det er typisk informationer, som offeret ikke har givet tilladelse til må deles og de lægges typisk online for at at skade den det går ud over. Det kan fx være billeder, film, navn, adresse, arbejdsplads, emailadresse, [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/doxing/">Doxing</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph"><strong>Doxing</strong>&nbsp;kan ogs&aring; skrives&nbsp;<strong>doxxing</strong> er n&aring;r nogen med onde hensigter offentligg&oslash;r informationer om anden en person mod deres vilje. Det er typisk informationer, som offeret ikke har givet tilladelse til m&aring; deles og de l&aelig;gges typisk online for at at skade den det g&aring;r ud over. Det kan fx v&aelig;re billeder, film, navn, adresse, arbejdsplads, emailadresse, telefonnummer eller andre personlige oplysninger som brugernavn og kode, cpr nummer, sygdomme, </p>



<h2 class="wp-block-heading">Hvor kommer ordet doxing fra?</h2>



<p class="wp-block-paragraph">Begrebet &ldquo;doxing&rdquo; kommer af &ldquo;dox&rdquo; som er er slang for det engelske ord &ldquo;document&rdquo; og sat sammen med &ldquo;at droppe noget&rdquo;, fordi nogen dropper informationer p&aring; nettet. S&aring; egentlig er betydningen document-dropping &ndash; doxdropping &ndash; doxing. </p>



<p class="wp-block-paragraph">Vi har endnu ikke ordet doxing i den danske ordbog og begrebet er f&oslash;rst kommet i googles index i 2004 og er forholdsvis nyt.</p>



<figure class="wp-block-image size-full"><img loading="lazy" decoding="async" width="703" height="542" src="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2023/08/image-1.png" alt="" class="wp-image-2811" srcset="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2023/08/image-1.png 703w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2023/08/image-1-300x231.png 300w" sizes="(max-width: 703px) 100vw, 703px" /></figure>



<p class="wp-block-paragraph">Kilde: <a href="https://books.google.com/ngrams/graph?year_start=1800&amp;year_end=2019&amp;corpus=26&amp;smoothing=7&amp;case_insensitive=on&amp;content=doxing">Google</a></p>



<h2 class="wp-block-heading">Hackere h&aelig;vner sig p&aring; kendte med doxing</h2>



<p class="wp-block-paragraph">Der er oftes kendte personer, politikere og journalister, der bliver doxet og typisk er det hackere, som er uenige med noget der stj&aelig;ler informationer og g&oslash;r dem offentligt tilg&aelig;ngelige. Dem der udf&oslash;rer doxing kan bare ville drille, men i mange tilf&aelig;lde har de skulme hensigter som  afpresning, chikane, udskamning og selvt&aelig;gt.</p>



<p class="wp-block-paragraph"></p>



<p class="wp-block-paragraph"></p>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/doxing/">Doxing</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Grooming</title>
		<link>https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/grooming/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=grooming</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[bavnhoej]]></dc:creator>
		<pubDate>Wed, 23 Aug 2023 09:06:46 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://bavnhoej.dk/?post_type=encyclopedia&#038;p=2807</guid>

					<description><![CDATA[<p>Grooming betyder egentlig &#8216;pleje, oplæring, træning&#8216;, men i internet lingo grooming en betegnelse for at typisk en voksen forsøger at manipulere et barn eller en ung til gøre noget og det er typisk noget med onde hensigter. Pædofile forsøger at få børn til at udføre seksuelle handlinger og ekstremister forsøger at hverve et barn eller [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/grooming/">Grooming</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph"><a href="https://sproget.dk/lookup?SearchableText=grooming">Grooming betyder egentlig &lsquo;pleje, opl&aelig;ring, tr&aelig;ning</a>&lsquo;, men i internet lingo grooming en betegnelse for at typisk en voksen fors&oslash;ger at manipulere et barn eller en ung til g&oslash;re noget og det er typisk noget med onde hensigter. P&aelig;dofile fors&oslash;ger at f&aring; b&oslash;rn til at udf&oslash;re seksuelle handlinger og ekstremister fors&oslash;ger at hverve et barn eller en ung til en ekstremistisk gruppe eller netv&aelig;rk.</p>



<p class="wp-block-paragraph">Ordet <a href="https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=grooming&amp;entry_id=45001002">grooming er faktisk kendt i det danske sprog</a> helt tilbage fra 1991, Men den nye betydning, hvor en kr&aelig;nker fors&oslash;ger at g&oslash;re b&oslash;rn og unge ondt, kom f&oslash;rst til i 1999. Grooming kan bruges om alle menneskelige interaktioner, hvor en part fors&oslash;ger at manipulere et andet menneske for egen vindings skyld. </p>



<p class="wp-block-paragraph">Ofre for grooming er oftest unge piger og kr&aelig;nkerne er oftest m&aelig;nd</p>



<h2 class="wp-block-heading">Red Barnet har fokus p&aring; grooming</h2>



<p class="wp-block-paragraph"><a href="https://redbarnet.dk/foraeldre/leksikon/hvad-er-grooming/">Red Barnet giver gode r&aring;d</a> til at forst&aring; hvad grooming er, og hvordan man taler om grooming og hvordan man handler hvis man uds&aelig;ttes for grooming.</p>



<p class="wp-block-paragraph">Se fx denne korte og pr&aelig;cise beskrivelse.</p>



<figure class="wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio"><div class="wp-block-embed__wrapper">
<p class="responsive-video-wrap clr"><iframe title="Hvad er grooming?" width="1200" height="675" src="https://www.youtube.com/embed/aCTbVBdwxCs?feature=oembed" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share" allowfullscreen></iframe></p>
</div></figure>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/grooming/">Grooming</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>NFT</title>
		<link>https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/nft/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=nft</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[bavnhoej]]></dc:creator>
		<pubDate>Fri, 13 May 2022 13:40:18 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://bavnhoej.dk/?post_type=encyclopedia&#038;p=2043</guid>

					<description><![CDATA[<p>Hvad er NFT? Det står for Non Fungible Token. Direkte oversat betyder Ikke fungibel værdikupon. Fungibel findes faktisk på dansk, men på nudansk vil man sige ombyttelig. Token fungere bedst på engelsk, så man kunne kalder det &#8220;en ikke ombyttelig token&#8221;. en digital datapakke, der kun findes i ét eksemplar forsøg på oversættelse af Non [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/nft/">NFT</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Hvad er NFT? Det st&aring;r for <strong>Non Fungible Token</strong>.   Direkte oversat betyder <em>Ikke fungibel v&aelig;rdikupon</em>.  <a href="https://sproget.dk/lookup?SearchableText=fungibel">Fungibel</a> findes faktisk p&aring; dansk, men p&aring; nudansk vil man sige ombyttelig. Token fungere bedst p&aring; engelsk, s&aring; man kunne kalder det &ldquo;en ikke ombyttelig token&rdquo;.</p>



<blockquote class="wp-block-quote is-layout-flow wp-block-quote-is-layout-flow"><p><strong>en digital datapakke, der kun findes i &eacute;t eksemplar</strong></p><cite>fors&oslash;g p&aring; overs&aelig;ttelse af Non Fungable Token</cite></blockquote>



<p class="wp-block-paragraph">Det er ikke let at overs&aelig;tte, men et bud kunne v&aelig;re: <strong>en digital datapakke, der kun findes i &eacute;t eksemplar</strong>. Man kalder det ogs&aring; et aktiv eller et certifikat, Det kan i princippet v&aelig;re alt muligt, men det er typisk et kunstv&aelig;rk, lys, en videofil eller en lydfil.  Det kan ogs&aring; v&aelig;re  opslag p&aring; sociale medier,  memes, spil og digitale artikler. En NFT findes ikke i fysisk form, men den kan repr&aelig;sentere noget materielt i en digital form.</p>



<h2 class="wp-block-heading">Kan spores tilbage og sikre &aelig;gthed</h2>



<div class="wp-block-columns is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-8f761849 wp-block-columns-is-layout-flex">
<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow">
<figure class="wp-block-image"><img loading="lazy" decoding="async" width="250" height="250" src="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/05/Nyan_cat_250px_frame.png" alt="" class="wp-image-2082" srcset="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/05/Nyan_cat_250px_frame.png 250w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/05/Nyan_cat_250px_frame-150x150.png 150w" sizes="(max-width: 250px) 100vw, 250px" /></figure>
</div>



<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow">
<p class="wp-block-paragraph">En token bliver unik ved at man l&aelig;gger s&aelig;rlige funktioner ind i den og alle NFT&rsquo;er kan spores tilbage til deres f&oslash;rste ejer. </p>



<p class="wp-block-paragraph">Digitale billeder er lette at kopiere i helt identiske kopier, men med en NFT bliver et billedet unik. S&aring; selvom der findes tusinder kopier af giffen <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Nyan_Cat">Nyan Cat</a>, s&aring; findes det kun &eacute;n token af den originale fil fra 2011. Den blev solgt for 300 ETH &ndash; Krytovalutaen Etherum, som svarede til 600.000 $ p&aring; det tidspunkt.</p>
</div>
</div>



<p class="wp-block-paragraph">Et af de mere spektakul&aelig;re eksempler er kunstneren Mike Winkelmann ogs&aring; kendt som <a href="https://www.beeple-crap.com/">Beeple</a>. Han solgte et <a href="https://www.theverge.com/2021/3/11/22325054/beeple-christies-nft-sale-cost-everydays-69-million">NFT kunstv&aelig;rk &ndash; <em>Everydays: The First 5000 Days</em> </a>for svimlende summer som 69 mio $. V&aelig;rket var en jpg fil med <a href="https://www.beeple-crap.com/everydays">collage af billeder han har udgivet hver dag i 14. &aring;r</a>. </p>



<figure class="wp-block-image size-large"><img decoding="async" src="https://cdn.vox-cdn.com/thumbor/ff0-Hpbfu6PV8wsdP509CL8DS_U=/0x0:3000x3000/920x613/filters:focal(1260x1260:1740x1740):format(webp)/cdn.vox-cdn.com/uploads/chorus_image/image/68948366/2021_NYR_20447_0001_001_beeple_everydays_the_first_5000_days034733_.0.jpg" alt=""></figure>



<p class="wp-block-paragraph">Beeple siger selv at k&oslash;beren Pablo Rodriguez-Fraile har k&oslash;bt et certikat p&aring; det digitale billede, men mest af alt har han k&oslash;bt er en relation til kunstneren. </p>



<h2 class="wp-block-heading">Hvordan k&oslash;ber man en NFT?</h2>



<p class="wp-block-paragraph">S&aring; kan jeg g&aring; i min netbank og k&oslash;be en NFT? Nope &ndash; NFT er en del af blockchain teknologien, som ogs&aring; kryptovaluta bor p&aring;. S&aring; k&oslash;b af NFT foreg&aring;r  med kryptovaluta &ndash; fx <a href="https://ethereum.org/en/">Etherum</a>. Du skal anskaffe dig en digtial pung &ndash; en Wallet.  Din kryptovaluta l&aelig;gges i din wallet.  Din wallet skal forbindes til den NFT platform eller markedsplads, hvor du &oslash;nsker at k&oslash;be din NFT.  S&aring; er du klar til at k&oslash;be og k&oslash;bet gennemf&oslash;res n&aring;r det er valideret p&aring; Ethereums blockchain.  Kilde: <a href="https://financer.com/dk/kryptovaluta/koeb-nft/#:~:text=For%20at%20kunne%20k%C3%B8be%20NFT,du%20skal%20have%20styr%20p%C3%A5.">financer.com</a></p>



<p class="wp-block-paragraph">NFT opstod i 2014, hvor Jack Dorseys (tidligere chef for Twitter) f&oslash;rste tweet blev solgt for mere end 2,9 mio. dollar. Men de slog f&oslash;rst rigtig igennem i starten af 2021, hvor kunsthandler skabte stor opm&aelig;rksomhed.</p>



<figure class="wp-block-image size-large is-resized is-style-default"><img loading="lazy" decoding="async" src="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/05/Jack-Dorsey-first-tweet-1024x538.jpg" alt="" class="wp-image-2044" width="768" height="404" srcset="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/05/Jack-Dorsey-first-tweet-1024x538.jpg 1024w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/05/Jack-Dorsey-first-tweet-300x158.jpg 300w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/05/Jack-Dorsey-first-tweet-768x403.jpg 768w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/05/Jack-Dorsey-first-tweet.jpg 1200w" sizes="(max-width: 768px) 100vw, 768px" /></figure>



<p class="wp-block-paragraph">DR P3 har skabt en god forklaring her:</p>



<figure class="wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio"><div class="wp-block-embed__wrapper">
<p class="responsive-video-wrap clr"><iframe title="Hvad er NFT?" width="1200" height="675" src="https://www.youtube.com/embed/6MM9JM_643c?feature=oembed" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe></p>
</div></figure>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/nft/">NFT</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Avatar</title>
		<link>https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/avatar/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=avatar</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[bavnhoej]]></dc:creator>
		<pubDate>Sun, 13 Mar 2022 22:11:21 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://bavnhoej.dk/?post_type=encyclopedia&#038;p=1863</guid>

					<description><![CDATA[<p>En avatar er en figur, som enten er en grafisk gengivelse af dig eller en repræsentation af dig. Ordet avatar kommer oprindeligt fra sanskrit avatara, &#8216;nedstigning&#8217;, som hentyder til en inkarnation af gud, altså den fysiske form som en gud i den hinduistiske mytologi antager efter nedstigning til jorden. I 1992 fik det en ny betydning [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/avatar/">Avatar</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">En avatar er en figur, som enten er en grafisk gengivelse af dig eller en repr&aelig;sentation af dig.  Ordet <a href="https://sproget.dk/lookup?SearchableText=Avatar">avatar kommer oprindeligt fra sanskrit&nbsp;<em>avatara</em>,</a> &lsquo;nedstigning&rsquo;, som hentyder til en inkarnation af gud, alts&aring; den fysiske form som en gud i den hinduistiske mytologi antager efter nedstigning til jorden.  I 1992 fik det en ny betydning i online verdenen, og nu har mange sociale medier og is&aelig;r computerspil gjort det muligt for brugeren at skabe en avatar, som ligner en selv.</p>



<figure class="wp-block-image size-large"><img loading="lazy" decoding="async" width="473" height="1024" src="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/03/Billede-13.03.2022-22.58.18-473x1024.png" alt="" class="wp-image-1867" srcset="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/03/Billede-13.03.2022-22.58.18-473x1024.png 473w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/03/Billede-13.03.2022-22.58.18-139x300.png 139w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/03/Billede-13.03.2022-22.58.18-768x1662.png 768w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/03/Billede-13.03.2022-22.58.18-710x1536.png 710w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/03/Billede-13.03.2022-22.58.18-946x2048.png 946w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/03/Billede-13.03.2022-22.58.18.png 1170w" sizes="(max-width: 473px) 100vw, 473px" /><figcaption>Memoji er Apples version af avatarer, som kom til med iOS 12 i 2018.</figcaption></figure>



<p class="wp-block-paragraph">Det er normalt et computergenereret billede, s&aring;som en <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/bitmoji/" target="_self" title="Bitmoji er kort sagt en emoji, du selv kan designe. Ogs&aring; kaldet en Avatar, som er en virtuel og grafisk repr&aelig;sentation af en bruger p&aring; nettet. App'en Bitmoji startede det hele, men de fleste kender den nok mest fra Snapchat. Du v&aelig;lger selv ansigtform, kropsform, frisure, &oslash;jne, n&aelig;se, h&aring;rfarve, t&oslash;j, sko, l&aelig;ber, ja s&aring;gar brystst&oslash;rrelse&hellip;" class="encyclopedia">bitmoji</a>. P&aring; <a href="https://support.apple.com/en-us/HT208986">iPhone</a> kaldes det en memoji, som giver mulighed for at sende mange forskellig udgaver af ens avatar. Man kan ogs&aring; skabe <a href="https://www.tomsguide.com/how-to/facebook-avatars-are-here-how-to-make-yours-now">en avater p&aring; Facebook</a>.</p>



<p class="wp-block-paragraph">Man kan meget typisk skabe en figur ved at v&aelig;lge h&aring;rfarve, hovedform, hudfarve, &oslash;jenfarve, kropsform, t&oslash;j osv. P&aring; sociale medier er avatar typisk dit profilbillede &ndash; det billede, der repr&aelig;senterer dig p&aring; platformen. </p>



<div class="wp-block-columns are-vertically-aligned-top is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-8f761849 wp-block-columns-is-layout-flex">
<div class="wp-block-column is-vertically-aligned-top is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow" style="flex-basis:100%">
<figure class="wp-block-image size-full"><img decoding="async" src="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/03/avatar-1.svg" alt="" class="wp-image-1866"></figure>
</div>
</div>



<p class="wp-block-paragraph">Lidt forvirrende er der ogs&aring; nogen, som kalder profilbilleder og logoer for avatarer  Alts&aring; blot en betegnelse for det billede, der typisk vises ved siden af dit navn p&aring; sociale profiler. </p>



<p class="wp-block-paragraph">Skab din egen avatar fx p&aring; <a href="https://avatarmaker.com/">avatarmaker.com/</a></p>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/avatar/">Avatar</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Metaverset</title>
		<link>https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/metaverset/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=metaverset</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[bavnhoej]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 27 Jan 2022 10:36:32 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://bavnhoej.dk/?post_type=encyclopedia&#038;p=1737</guid>

					<description><![CDATA[<p>Ordet er en sammensmeltning af &#8220;meta&#8221; og &#8220;univers&#8221; &#8211; deraf metaverset. Meta betyder &#8220;ud over&#8221; eller &#8220;det der ligger på grænsen&#8221;. Metakommunikation betyder fx Kommunikation om kommunikation og metafysik betyder det, der ligger på grænsen af – eller udenfor fysikken. Univers betyder &#8220;Jorden og verdensrummet med alt hvad der befinder sig inden for det område&#8221;. [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/metaverset/">Metaverset</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Ordet er en sammensmeltning af &ldquo;<a href="https://sproget.dk/lookup?SearchableText=meta">meta</a>&rdquo; og &ldquo;<a href="https://sproget.dk/lookup?SearchableText=univers">univers</a>&rdquo; &ndash; deraf metaverset.  </p>



<p class="wp-block-paragraph"><strong>Meta </strong>betyder &ldquo;ud over&rdquo; eller &ldquo;det der ligger p&aring; gr&aelig;nsen&rdquo;. Metakommunikation betyder fx Kommunikation om kommunikation og metafysik betyder det, der ligger p&aring; gr&aelig;nsen af &ndash; eller udenfor fysikken. <strong>Univers</strong> betyder &ldquo;Jorden og verdensrummet med alt hvad der befinder sig inden for det omr&aring;de&rdquo;. </p>



<p class="wp-block-paragraph">S&aring; metaverset kan forst&aring;s som det, der ligger uden for det fysiske univers.  Og s&aring; alligevel ikke, for metaverset, ser mere ud til at v&aelig;re en sammensmeltning af den virtuelle og den fysiske verden.  Med VR &ndash; Virtual reality og AR &ndash; Augmentet reality l&aelig;gger vi et eller flere nye virtuelle lag p&aring; den verden, vi ser og med den skabes metaverset.  </p>



<figure class="wp-block-image size-full"><img loading="lazy" decoding="async" width="1024" height="427" src="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/01/metaverset.jpg" alt="" class="wp-image-1740" srcset="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/01/metaverset.jpg 1024w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/01/metaverset-300x125.jpg 300w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/01/metaverset-768x320.jpg 768w" sizes="(max-width: 1024px) 100vw, 1024px" /></figure>



<h2 class="wp-block-heading">Se verden gennem en virtuel brille</h2>



<p class="wp-block-paragraph">Adgangen til metaverset er gennem internettet via et apparat, som ikke ligner den computer og sk&aelig;rm vi har i dag. Typisk vil det v&aelig;re en brille &ndash; der kan pr&aelig;sentere en verden i 3D.  N&aring;r du har brillen p&aring;, f&oslash;les det som at v&aelig;re tilstede i et 3D rum og du kan navigere med controllere &ndash; en slags luft mus. </p>



<p class="wp-block-paragraph">Du er deltager i metaverset med en 3D <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/avatar/" target="_self" title="En avatar er en figur, som enten er en grafisk gengivelse af dig eller en repr&aelig;sentation af dig. Ordet avatar kommer oprindeligt fra sanskrit&nbsp;avatara, 'nedstigning', som hentyder til en inkarnation af gud, alts&aring; den fysiske form som en gud i den hinduistiske mytologi antager efter nedstigning til jorden. I 1992 fik det en ny betydning&hellip;" class="encyclopedia">avatar</a>, som er en digital figur, du selv designer.  Men du kan ogs&aring; deltage, som du g&oslash;r i onlinem&oslash;der i dag, med live billeder af dig selv. Avataren er live i det &oslash;jeblik, du tager dit visir eller virtual reality-briller p&aring;. Med avataren og controllere kan du interagere med resten af &#8203;&#8203;de elementer og avatarer, der er i metaverset. Metaverset animerer dine bev&aelig;gelser, s&aring; andre i metaverset kan &ldquo;m&aelig;rke&rdquo; og se dig i 3D.  </p>



<h3 class="wp-block-heading">Teleportere</h3>



<p class="wp-block-paragraph">Teleportere bliver metaversets link, if&oslash;lge Mark Zuckerberg. Med teleportere kan du &aring;bne, aktivere, sende elementer i metaverset. I stedet for at vi kan bes&oslash;ge sider, som vi g&oslash;r p&aring; internettet nu, s&aring; vil vi i metaverset kunne bes&oslash;ge steder. S&aring; hvis jeg teleporter dit hus, kommer jeg p&aring; bes&oslash;g. </p>



<p class="wp-block-paragraph">P3 nyhederne har kaldt det Teams p&aring; crack. Se deres beskrivelse her:</p>



<figure class="wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio"><div class="wp-block-embed__wrapper">
<p class="responsive-video-wrap clr"><iframe title="Hvad er Metaverset, som alle snakker om?" width="1200" height="675" src="https://www.youtube.com/embed/c5qG-PVCbqM?feature=oembed" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe></p>
</div></figure>



<h2 class="wp-block-heading">Hologram</h2>



<p class="wp-block-paragraph">M&aring;ske har du set at den franske pr&aelig;sidentkandidat Jean-Luc Melenchon st&aring; p&aring; flere scener samtidig. Han kunne opleves live til ikke bare &eacute;t, men to v&aelig;lgerm&oslash;der samtidig. Ved &eacute;t v&aelig;lgerm&oslash;de var han der fysisk, men ved et andet fremstod han som hologram.  Kilde: <a href="https://www.dr.dk/nyheder/viden/tech/hvordan-kan-en-fransk-praesidentkandidat-vaere-flere-steder-paa-en-gang">DR</a></p>



<figure class="wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio"><div class="wp-block-embed__wrapper">
<p class="responsive-video-wrap clr"><iframe title="Hologram technology gives a modern twist to French elections" width="1200" height="675" src="https://www.youtube.com/embed/8kPnY2fEBqg?feature=oembed" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe></p>
</div></figure>



<p class="wp-block-paragraph">Det et en af stenene p&aring; vej til Metaverset. Og <a href="https://youtu.be/mb57mW4gTT0">Abbas comeback som Avatar koncert</a> er en anden sten hvor den fysiske og digital verden viser nye muligheder.</p>



<h2 class="wp-block-heading">Kommer fra SI-FI roman</h2>



<p class="wp-block-paragraph">Ordet  opstod allerede  1992 i forfatteren Neal Stephenson roman Snowcrash.  I romanen for brugere af Metaverse adgang til det gennem personlige terminaler, der projicerer et virtual reality-display af h&oslash;j kvalitet p&aring; beskyttelsesbriller, som brugeren b&aelig;rer.  Han var i &oslash;vrigt ogs&aring; den f&oslash;rste til at bruge begrebet <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/avatar/" target="_self" title="En avatar er en figur, som enten er en grafisk gengivelse af dig eller en repr&aelig;sentation af dig. Ordet avatar kommer oprindeligt fra sanskrit&nbsp;avatara, 'nedstigning', som hentyder til en inkarnation af gud, alts&aring; den fysiske form som en gud i den hinduistiske mytologi antager efter nedstigning til jorden. I 1992 fik det en ny betydning&hellip;" class="encyclopedia">Avatar</a>.</p>



<figure class="wp-block-image size-large is-style-default"><img loading="lazy" decoding="async" width="1024" height="575" src="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/02/facebookmetaverse-1024x575.jpeg" alt="" class="wp-image-1742" srcset="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/02/facebookmetaverse-1024x575.jpeg 1024w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/02/facebookmetaverse-300x168.jpeg 300w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/02/facebookmetaverse-768x431.jpeg 768w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/02/facebookmetaverse-1536x862.jpeg 1536w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/02/facebookmetaverse.jpeg 1600w" sizes="(max-width: 1024px) 100vw, 1024px" /><figcaption>Zuckerbergs kontrollerer sin <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/avatar/" target="_self" title="En avatar er en figur, som enten er en grafisk gengivelse af dig eller en repr&aelig;sentation af dig. Ordet avatar kommer oprindeligt fra sanskrit&nbsp;avatara, 'nedstigning', som hentyder til en inkarnation af gud, alts&aring; den fysiske form som en gud i den hinduistiske mytologi antager efter nedstigning til jorden. I 1992 fik det en ny betydning&hellip;" class="encyclopedia">avatar</a> i metaverset. </figcaption></figure>



<p class="wp-block-paragraph">Internet var et udviklingsspring fra telefonen og faxmaskinen. Med Facebooks skift til navnet Meta er forudsigelsen, at metaverset bliver den nye generation internet. Det n&aelig;ste medie kvantespring vi skal tage.</p>



<p class="wp-block-paragraph">Facebook eller META proklamerede det vil v&aelig;re fremtidens m&aring;de at kommunikere p&aring;. Hvis du har godt tid &ndash; 1,5  time er her <a href="https://www.facebook.com/zuck/videos/1898414763675286">Mark Zuckerbergs pr&aelig;sentation af the metavers</a></p>



<figure class="wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio"><div class="wp-block-embed__wrapper">
<p class="responsive-video-wrap clr"><iframe title="Facebook Is Now Meta | Mark Zuckerberg Announces Rebranding Of The Facebook Company | Full Speech" width="1200" height="675" src="https://www.youtube.com/embed/FkcdfL0Q6yU?feature=oembed" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe></p>
</div></figure>



<p class="wp-block-paragraph">Der er endnu ingen entydig definition af begrebet, men <a href="https://www.matthewball.vc/all/themetaverse">tech-analytikeren og venturekapitalisten Matthew Ball</a> har i f&oslash;lge<a href="https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Metavers-forklaret"> Kforum</a> opstillede i 2021 en r&aelig;kke kendetegn for et metavers:</p>



<ul class="wp-block-list"><li>Det skal foreg&aring; synkront og live,</li><li>Der m&aring; ikke v&aelig;re et loft for, hvor mange der kan deltage samtidig</li><li>Det skal have en fuldt fungerende &oslash;konomi,</li><li>Det skal v&aelig;re en oplevelse, der sp&aelig;nder over b&aring;de den digitale og den fysiske verden</li></ul>



<h2 class="wp-block-heading">Forskere advarer mod Facebooks magt</h2>



<p class="wp-block-paragraph">I f&oslash;lge <a href="https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/forskere-vi-boer-ikke-lade-facebook-styre-metaverset">videnskab.dk</a> er kritiske r&oslash;ster optaget af om Facebook respektere privatlivet og h&aring;ndterer data p&aring; en etisk forsvarlig m&aring;de. </p>



<p class="wp-block-paragraph">&ldquo;Facebooks rebranding&nbsp;og dominans p&aring; VR-markedet, deres tilsyneladende &oslash;nske om at hyre alle VR- og AR-udviklere i Europa samt medieplatformens mange virksomhedsopk&oslash;b &ndash; alt dette lyder mindre som &aelig;gte samarbejde og konsensus og mere som et fors&oslash;g p&aring; at kontrollere computerverdenens&nbsp;n&aelig;ste gr&aelig;nseomr&aring;de,&rdquo; lyder kritikken.</p>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/metaverset/">Metaverset</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Phubbing</title>
		<link>https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/phubbing/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=phubbing</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[bavnhoej]]></dc:creator>
		<pubDate>Sun, 16 Jan 2022 20:24:29 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://bavnhoej.dk/?post_type=encyclopedia&#038;p=1734</guid>

					<description><![CDATA[<p>Phubbing er en kombination af ordene &#8220;Phone&#8221; og &#8220;Snubbing&#8221; = at ignorere. Det beskriver, når nogen er så optaget af deres smartphone, at de vælger at ignorere alt omkring dem. Telefonen snupper så at sige al opmærksomhed. Det ses af mange som en negativ del af vores digitale dannelse, fordi vi mister nærvær med mennesker [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/phubbing/">Phubbing</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Phubbing er en kombination af ordene &ldquo;Phone&rdquo; og &ldquo;Snubbing&rdquo; = at ignorere. Det beskriver, n&aring;r nogen er s&aring; optaget af deres smartphone, at de v&aelig;lger at ignorere alt omkring dem. Telefonen snupper s&aring; at sige al opm&aelig;rksomhed. Det ses af mange som en negativ del af vores <a href="https://bavnhoej.dk/2020/10/31/digital-dannelse/">digitale dannelse</a>, fordi vi mister n&aelig;rv&aelig;r med mennesker omkring os.</p>



<p class="wp-block-paragraph">Udtrykket opstod som en PR kampagne for <a href="https://www.macquariedictionary.com.au/">Macquarie Dictionary</a> en australsk ordbog. De iv&aelig;rksatte et eksperiment p&aring; Sydney University.</p>



<figure class="wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio"><div class="wp-block-embed__wrapper">
<p class="responsive-video-wrap clr"><iframe title='Macquarie "Phubbing: A Word Is Born" //  McCann Melbourne' width="1200" height="675" src="https://www.youtube.com/embed/hLNhKUniaEw?feature=oembed" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe></p>
</div></figure>



<p class="wp-block-paragraph">Der er forskning som tyder p&aring; at <a href="https://tidskriften.se/phubbing-gor-oss-mindre-manskliga/">phubbing g&oslash;r os mindre menneskelige</a>.</p>



<p class="wp-block-paragraph"><a href="https://www.kent.ac.uk/psychology/people/221/douglas-karen"> Karen Douglas</a>, forsker i socialpsykologi p&aring; University of Kent siger fx:</p>



<figure class="wp-block-pullquote alignleft"><blockquote><p>&ldquo;Da phubbing er et ret etableret element i vores hverdag, p&aring;virker det ogs&aring; vores sociale interaktion p&aring; en negativ m&aring;de. Interaktionerne bliver f&aelig;rre, og det er i m&oslash;det med andre, vi bliver mennesker. Phubbing viser sig derfor at v&aelig;re skadeligt for vores mest basale behov, fordi adf&aelig;rden p&aring;virker vores f&oslash;lelse af tilh&oslash;rsforhold, selvv&aelig;rd og meningsfuld tilv&aelig;relse. &ldquo;</p><cite> <a href="https://www.kent.ac.uk/psychology/people/221/douglas-karen">Karen Douglas</a> </cite></blockquote></figure>



<p class="wp-block-paragraph"></p>



<h2 class="wp-block-heading">Pas p&aring; Phubbing i dit parforhold. </h2>



<p class="wp-block-paragraph">En amerikansk unders&oslash;gelse ved navn Mit liv viser at <a href="https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0747563215300704">mobiltelefonerne er kommet imellem mange partnere</a>. Konflikter over mobiltelefoner p&aring;virker tilfredsheden i et forhold og det kan indirekte p&aring;virke depression og i sidste ende livstilfredshed.</p>



<p class="wp-block-paragraph">En opf&oslash;lgende unders&oslash;gelse fra Kina udf&oslash;rt med 243 voksne og gifte deltagere viste lignende resultater, nemlig at <a href="https://www.researchgate.net/publication/312382860_Partner_phubbing_and_depression_among_married_Chinese_adults_The_roles_of_relationship_satisfaction_and_relationship_length">phubbing er forbundet med lavere &aelig;gteskabelig tilfredshed</a>.</p>



<p class="wp-block-paragraph">I f&oslash;lge videnskab.sk tjekker den typiske amerikaner&nbsp;<a href="https://theconversation.com/the-talking-dead-how-personality-drives-smartphone-addiction-62411" target="_blank" rel="noreferrer noopener">tjekker sin smartphone</a>&nbsp;hver 6,5. minut eller ca 150 gange om dagen, s&aring; det er ikke s&aring; m&aelig;rkeligt, at &lsquo;phubbing&rsquo;&nbsp;er blevet en kilde til konflikter.&nbsp; For eksempel udtalte 70 procent af deltagerne i et studie, at &lsquo;phubbing&rsquo; skader deres evne til at interagere med deres k&aelig;reste eller &aelig;gtef&aelig;lle. Kilde: <a href="https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/phubbing-saadan-oedelaegger-mobiltelefonerne-vores-forhold">Videnskab.dk</a></p>



<p class="wp-block-paragraph"></p>



<p class="wp-block-paragraph">Forskerne giver to forskellige forklaringer p&aring;, hvorfor det &oslash;del&aelig;gger et forhold.</p>



<ul class="wp-block-list"><li>If&oslash;lge &lsquo;<a href="http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0747563215300704" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Displacement Hypothesis</a>&lsquo;&nbsp;(fortr&aelig;ngningshypotese, red.) fortr&aelig;nger (eller reducerer) mobiltelefonerne et mere meningsfyldt samv&aelig;r med partneren, hvilket sv&aelig;kker forholdet.</li><li>Den anden forklaring har jeg navngivet &lsquo;<a href="http://smartphoneloveaffair.com/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Smartphone-konflikt-teorien</a>&lsquo;. Kort fortalt er mobiltelefonen &aring;rsagen til konflikter og f&oslash;rer til sk&aelig;nderier.&nbsp;Sk&aelig;nderierne underminerer vores tilfredshed med vores partner og vores forhold.</li></ul>



<figure class="wp-block-image size-large is-style-default"><img loading="lazy" decoding="async" width="1024" height="578" src="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/01/Phubbing-1024x578.jpg" alt="Phubbing er n&aring;r man v&aelig;lger at ignorere mennesker omkring sig til fordel for en smartphone." class="wp-image-1735" srcset="https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/01/Phubbing-1024x578.jpg 1024w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/01/Phubbing-300x169.jpg 300w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/01/Phubbing-768x433.jpg 768w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/01/Phubbing-1536x866.jpg 1536w, https://bavnhoej.dk/wp-content/uploads/2022/01/Phubbing.jpg 1920w" sizes="(max-width: 1024px) 100vw, 1024px" /></figure>



<p class="wp-block-paragraph">Hvis du vil n&oslash;rde er her en <a href="https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2405844021011403">oversigt over forskning.</a></p>
<p>Indlægget <a href="https://bavnhoej.dk/socialmedialingo/phubbing/">Phubbing</a> blev først udgivet på <a href="https://bavnhoej.dk">Rådgivning i digital kommunikation</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
	</channel>
</rss>

<!--
Page Caching using Disk: Enhanced 

Served from: bavnhoej.dk @ 2026-06-11 17:56:56 by W3 Total Cache
-->