Wearable technology har ikke rigtig fundet et godt dansk navn. Det kunne hedde bærbar teknologi, men det støder lidt mod vores oversættelse af laptop til bærbar computer. Så på dansk kaldes det nu også for wearable teknologi.
Det handler om computerteknologi, du bær på kroppen uden, at du skal holde med hænder eller andet. Mest kendt lige nu er smarture – smartwatches og skridttællere, men det kan også være briller, hovedtelefoner, smykker, tøj og sko. Ofte er wearable koblet til en smartphone via Bluetooth eller til internetten. Wearables er en del af Internet of Things (IoT), som er et netværk af ting der udveksler data over internettet.
Der er fx. udviklet wearable-briller, som gør det lettere for blinde at “se”. Sundhedswearables har mange eksempler på, hvordan teknologi hjælper med værdifuld data eller funktioner.
Fremtiden byder måske på briller der også er skærme, biodynamiske tekstiler med indbyggede helbredsmålende censorer.
I princippet kan man sige at wearable teknologi blev opfundet med armbåndsuret i 1500 tallet, men ordet wearable kom først ind i det danske sprog i 1997.
Tager man et skridt videre kommer man til embodied computing, der kort fortalt sigter mod at forstå forholdet mellem kroppen og teknologier. Deri ligger også en debat om etiske dimensioner i at få teknologien så tæt på. Læs fx. præsentationer om wearables og sundhedsvæsenet arrangeret af etisk råd.