RFID

RFID står for Radiofrekvensidentifikation og det en teknologi der bruger radiobølger til at identificere mennesker og objekter.

Man identificeres via et tag – RFID tag, som en elektronisk dims, en computerchip – med en slags trådløs stregkode. Den læses af en RFID læser.

Et godt eksempel er din Brobizz, som er udstyret med et aktivt RFID tag. Aktivt betyder at tagget får strøm fra et batteri og det gør at tagget kan læses på længere afstand (op til 100 m). Et RFID tag kan også være passivt – altså uden strøm. Det kunne fx. et tag i en biblioteksbog. Passive tags kan kun læses tæt på.

Hvor er der RFID tags?

I dit rejsekort, i din smartphone, i dit pas, i dit nøglekort på hotellet. I virksomheder bruges de til at spore varer og dermed styre logistik og varelagre.

RFID-teknologi blev allerede benyttet i 1940 til at identificere fly under Anden Verdenskrig og russeren Leon Theremin har fået æren for opfindelsen.

De seneste år er RFID teknologi gjort til hjørnesten i Internet of Thing – IoT. Tingenes internet.

Muligheder med RFID-tags

Forestil dig at kasse i supermarkedet er erstattet af en check-ud zone som kunden bare skal gå igennem, og på sekunder er varerne i kurven registreret, og pengene trukket fra kreditkortet. Butikkens centrale computersystem bestiller automatisk, når der er ved at være udsolgt – eller når

RFID vil på sigt kunne give alle varer et unikt ”telefonnummer” der gøres tilgængelige i database og på internettet. Perspektivet er, at varer bliver ”links” til mere information – ligesom vi kender det fra internettet. Fx kan din mobiltelefon have en indbygget læser – over den vare man vil have informationer om. Eller wearables som fitbits eller iWatch kan bruges i helbredsregistreringer.

Når alle varer kan identificeres er det til hver en tid muligt at spore hvor varer sidst har været registreret – i industrien, logistikken, supermarkedet eller hjemme i køleskabet.
Med RFID vil kopiindustrien forhåbentlig være historie. Når hver vare kan spores unikt, vil medicinalfirmaer kunne bekræfte at tabletæsken er ægte, og at den medicin der indtages dermed indeholder de stoffer som lægen har ordineret.

Læs mere på Wikipedia eller Teknologirådets rapport om muligheder og ricisi ved brug af RFID.