Prank ville på gammel dansk hedde drengestreger og kunne på engelsk også hedde en practical joke. I virkeligheden er det aprilsnar hele året. Altså at man snyder nogen til at tro noget, eller gør noget for at få dem i en fælde. Og så råber man “prank”, når det er på tide at afsløre, det ikke var for alvor.
Det er praktisk talt en joke, med et fysisk element og gjort godt, kommer alle til at grine i sidste ende. Dvs, intentionen er god og man går ikke over stregen. Den streg kan være svær at finde. DR ultra har lavet en artikel i børnehøjde om, hvordan man finder grænsen for en prank.
Prank med onde hensigter bliver til scam
Har man onde hensigter bliver det til fraud, tricks eller scams.
I den gode ende kunne det være at bede nogen om at gøre noget, som ikke kan lade sig gøre. Min far fx. bad altid ungarbejdere om at hente knofedt i forretningen eller pakke løg ind i chokolade. I den onde ende er når man graver et hul og dækker det til, så nogen falder i.
Influencer pranks
I dag er det lidt mere avanceret og vidt udbredt på sociale medier, hvor influencere bruger dem flittigt. Mange influencere laver pranks som en del af underholdningen og inspirere. En af Danmarks største influencere Alexander Husum har gjort prank til at af drivkræfterne på hans YouTube kanal.