Som rådgiver bliver jeg tit overrasket over at høre, hvor svært det er at prioritere måling og analyse af de digitale kanaler og den effekt den har. Ved du hvad har folk søgt på, når de kommer fra Google? Når annoncerne på Facebook de rigtige? Finder søgemaskinerne filmene på YouTube? I en travl og pakket hverdag, ryger systematisk opsamling og evaluering ofte bagerst i prioriteringskøen.
Derfor har jeg skabt et 360 graders eftersyn, som løftestang for den, der arbejder med digital og sociale medier og ikke kan finde tiden til at analysere resultatet af kommunikationen.
Det går kort fortalt ud på at gennemgå:
- Brugervenlighed
- Analyse af besøg
- Søgeoptimering
- Sociale medier
– analyse af mål og trafik på Facebook, Instagram, YouTube. LinkedIn og Twitter
Her kommer et overblik og en række gode råd til, hvordan og hvor du finder indsigter om den digital kommunikation og dens effekt.
Brugervenlighed
Brugervenlighed handler grundlæggende om, at brugere kan finde rundt hjemmesiden, og gøre det I som afsendere har tænkt, de skal. Kan de gøre det med lethed og tilfredshed. Det bedste, der kan ske, er, at en bruger lander på hjemmesiden, og finder det hun kom efter uden at tænke. Don’t make me think er let læst grundbog i brugervenligt design, som skitserer grundprincipper i, hvordan du skaber gode hjemmesider, der virker.
Vigtige elementer i brugervenlighed:
- Giver forsiden svar på de tre vigtigste opgaver en bruger kommer til hjemmesiden for at løse?
- Er arkitekturen på informationerne konsistent?
- Er det tydeligt, hvad siden handler om ?
- Er teksterne skrevet til web?
- Følger siden webkonventioner?
- Er det tydeligt, hvor man kan klikke?
- Er det enkelt at finde rundt?
Jeg kan varmt anbefale copenux.dk liste over Principper for webusability
Copenux har lavet denne overskuelige oversigt over de 9 usability-principper. De er specialister i webkommunikation, brugervenlighed, informationsarkitektur og content management.
BESØGER FOLK HJEMMESIDEN?
Google Analytics har sat sig hårdt på markedet for analyse af besøgsdata og med god grund. Det er værktøj, man ikke kommer uden om, hvis man vil forstå og forbedre hjemmesiden. Er man til alternativer, som behandler datasikkerhed og privatliv på en anden måde, er Matomo en løsning.
Men hvad skal man kigge efter? Det er en større videnskab og jo flere detaljer, jo mere tidskrævende. >Der er uanede muligheder for at kigge i besøgsdata, når Google Analytics er koblet til hjemmesiden.
Men grundlæggende er det godt at ha’ styr på:
- Hvor mange besøger siden og hvilke sider bliver set mest?
Finder Google de “rigtige” sider på de emner, som I ønsker trafik på? - Hvor kommer besøgene fra og hvor lander de?
Bliver I fundet i organiske søgninger? Hvilke ord søger brugere på, når de klikker til hjemmesiden fra en Googlesøgning? Har I optimeret de sider brugerne lander på? Hvem linker til jeres side? Hvad får I ud af trafik fra sociale medier og annoncer? - Hvor længe bliver de og hvad ser de?
Hvor mange sider ser de og hvor lang tid læser de? Analytics har flow analyser, hvor du kan se den typiske brugers vej på hjemmesiden.
Er der god tid eller råd til at hyre hjælp, kan man kaste sig over funnelanalyser, sporanalyser, analyse af udvalgte segmenter, visualisering, cohorte analyser m.m.m
Googles egne vejledninger i Analytics er efter min mening de bedste, og der er du sikker på at få de senest opdaterede råd til Googles værktøjer og at skabe indhold, der overholder kravene. Du kan gennemgå analytics analyseværktøjerne en for en.
En af de vigtige analyser er kilderne til trafik. Hvordan finder brugere ind til hjemmesiden. I den analyse ligger gode erkendelser af, om teksterne er de rigtige, om opbygningen er god, om siden er optimeret til søgemakiner og om arbejdet med andre kanaler giver værdi på hjemmesiden.
Søgemaskineoptimering
Skriv gode tekster – punktum
Er det én ting, der er relevant i søgeoptimering, er det at skrive gode og relevante tekster til de målgrupper, man vil nå. Det betaler sig altid af være grundig med at skrive indholdet så det retter sig til målgruppen og dens behov.
Og når det er sagt, er der en masse indpakning, som gør at tekster og billeder lettere bliver fundet af søgemaskinerne. I Danmark har Google de facto monopol, så derhen skal du kigge.
Grundlæggende skal hjemmesiden være med på disse noder:
- Responsiv
Dvs. optimeret til alle apparater – især mobiltelefoner - Loade hurtigt
Indhold skal vises hurtigt og hente siden skal hentes hastigt. - Skrevet så vigtige ord fremhæves
Relevante ord skal stå i adressen, titler, overskrifter, link- og billedetekster. - Bundet sammen med interne link
Både brugere og søgeroboter navigere på link. - Tekster står kun ét sted
Det samme indhold flere steder trækker ned. - En sikker forbindelse
Den skal bo på https ikke http. - Sitemap
En fil du lægger på hjemmesiden, så robotterne hurtigt kan se finde ændringer og indeksere siden. - Metatitler og beskrivelser skal udfyldes
Google belønner metafelterne, der vises i søgeresultatet. - Gør den interessant at linke til
Trafik fra andre hjemmesider – især store sites – er godt at få.
Seo.dk er et godt sted at kigge hente, hvis du vil blive klogere på søgemaskineoptimering.
Her er sidste nye tendenser med Torbjørn Flensted, hvis du har en time i overskud.
Sociale medier
Alle sociale medier har egne analyseværktøjer
- Facebook Business Suite (Facebook og Instagram)
- Instagram insights
- Twitter analytics
- YouTube analytics
- Snapchat insights er for en begrænset skare
- TikTok analytics
Der er en del 3. parts produkter, som også tilbyder analyse når du er abonnent. Hootsuite er et godt all round værktøj både til monitorering, planlægning af opslag og analyse.
Og som i alt andet mediearbejde er godt indhold nøglen til succes. Opslag skrevet til målgruppen i rette tone, på rette tidspunkt, i rette medie har større chance for succes.
Annoncering på sociale medier
Men målrettede annoncer, test af tekster, oprettelse af afgrænsede målgrupper har stor indflydelse på om indholdet rammer plet. Dermed også bedre chance for at annoncekroner bruges med størst mulig effekt.
Vigtigt er at se om kanalerne har de rigtige følgere, og hvordan de interagerer med jeres kanal. Der er mange gode erkendelser at hente, ved at se på hvordan opslag hidtil har performet og hvad der skaber involvering af brugere.
Højskolen Mors har fået et eftersyn og forstander Mette Damiri fortæller om den grundige analyse af hjemmeside og performance på Facebook og Instagram:
Vi modtog en meget detaljeret og samtidig overskuelig rapport, hvor vi let kunne rette vores fejl og forbedre vores online kommunikation. Janne Bavnhøj fandt flere vigtige fejl på vores hjemmeside, som fundamentalt har stor betydning for vores organiske søgeresultater på Google.
Hun gjorde os opmærksom på flere elementer, som kunne forbedre brugervenligheden på vores hjemmeside, og hun kom med adskillige tips og råd til, hvordan vi kan styrke vores organiske søgeresultater på Google.
Det er vigtige forbedringer, som med sikkerhed kommer til at spare os penge på den lange bane i betalt googleannoncering.
Mette Damiri, forstander på Højskolen Mors
Vores digitale platforme er vores vigtigste rekrutteringskanal, og hvis de ikke er i orden, mister vi tilgang til højskolen. Janne leverede en grundig og gennemarbejdet rapport med masser af konkrete råd, der var lige til at gå til. Alt fra små bommerter, der har stor betydning for SEO, til ideer omkring en helt ny vægtning af indholdet på vores hjemmeside og SoMe. Det var lige dén inspiration, vi havde brug for til at gå et spadestik dybere med vores kanaler. Janne har et kæmpe overblik i den digitale verden og har samtidig en gennemgående forståelse for højskoleverdenen. Vi giver hende vores varmeste anbefalinger.
Nikolaj Reinholt Johannessen og Anja Fjord Skovgaard, kommunikationsansvarlige på Grundtvigs Højskole
Tak fordi du læste med. Er der brug for et 360 graders eftersyn af jeres digital kanaler, er jeg kun et opkald væk: Tlf. 2072 3210
Grundpakken indeholder:
WEB: Brugervenligheds- og besøgsanalyse
SEO: Analyse af hjemmeside og søgeprofil
SOME: Analyse af trafik og annoncering på tre kanaler
(Facebook, Instagram, Twitter, LinkedIn, YouTube)
Leverance:
Rapport med analyse af besøgstal, 5 tip til forbedringer på de tre områder. Grundprisen er 10.000 kr.