Vrede og hadefulde kommentarer på Danmarks IndsamlingS Sociale medier

Mit ansvar som digital chef for 12 SoMe managagere i organisationerne bag Danmarks Indsamling, har givet mig hovedbrud, for vi har i ugerne op til TV-showet en storm af hadefulde, nedladende og i bedste fald bare grimme kommentarer på stort set alt, vi slår op – især på Danmarks Indsamlings Facebookside. Vi bruger 12 timer dagligt i 14 dage på at moderere kommentarer og jeg stillede mig selv spørgsmålet, om vi bruger de ressourcer godt nok.

Sådan gjorde vi – og vi gør det igen

Projektet er ikke let, men i Danmarks Indsamling har jeg lavet et eksperiment, som ser ud til at være et skridt i den rigtige retning. Vi forsøgte at hijacke kommentarsporet og bruge troldenes energi til at fremhæve konstruktiv information i en kommentar som Facebooksiden har skrevet. Forsøget var at lægge oplysning ind i sporet, for løfte fakta op øverst i kommentarsporet.

Kort fortalt går teknikken ud på at:

• Skriv den første kommentar til opslaget
• Skriv til dem, du ved vil kommenterer på kendte emner
• Anerkend at alle må ytre sig
• Giv svar på det emner/det emne, du ved kommer
• Link til mere viden
• Svar IKKE på en brugers kommentar på opslaget. Tag i stedet vedkommende på din egen kommentar

Her er et eksempel på en kommentar skrevet på et opslag om, hvor lidt der skal til at mætte de over 13 mio børn som lider af underernæring.

Don’t feed the Trolls – bekæmp dem

Hvis du læser med for at finde et mirakel, kommer du til at læse forgæves. Teknologierne er bygget, så det spektakulærer får mere opmærksomhed og mange interaktioner trækker flere til. Og det er ikke sikkert, at denne strategi kan virke på andre former for trolling.

Uanset hvad, vil kommentarsporet på emner som fx politik, køn, kvinder, indvandring, udviklingshjælp, nødhjælp give dig en opgave med at moderere kommentarer fra trolls og håbet er at dette eksempel kan tjene til inspiration til dig, der skal moderere et kommentarspor.

læg madding ud i stedet

Det handler om at undgå at fodre den vrede og det had trollene kommer med. Eksperimentet fra 2024 bygger på en teorien:

når vi kan være sikre på, de sidder klar ved tasturet på opslag på www.facebook.com/danmarksindsamling, så får vi mere ud af at kanalisere deres aktiviteter ind på en kommentar, som vi selv styrer.

Og når trolls så istedet kommenterer på vores kommentar, så er det med til at give vores informationer/vores kommentar høj værdi i algoritmen, så den vises til flere. Det beskedne håb er at vi dermed løfter fakta længere frem i debatten.

Forstå algoritmen i kommentarfeltet
og dem der fylder det

Hvis man forstår algoritmerne, og hvordan de grundlæggende fungerer, kan men bruge dem til at flytte en del af opmærksomheden til ens egen fordel.

Det du kommenterer på,
får du mere af

Når Facebook, Instagram, LinkedIn osv. vælger, hvad vi ser på vores personlige profiler, er en af parametrene:

det du interagerer med, får du mere af.

Det er grundlæggende en god mekanisme, fordi du ser noget, der interesserer dig – er den bagvedliggende bevæggrund. Men den har en bagside, som er kaninhuller og negative spiraler.

Hjælpeorganisationerne bag Danmarks Indsamling har en hær af mennesker, der skriver flittigt. Derfor er algoritmen tilbøjelig til at give den profil, der skriver kommentarer på vores opslag, endnu mere indhold fra hjælpeorganisationer. Så selvom man tydeligt fornemmer at trollehæren i virkeligheden ikke synes om opslag, der støtter mennesker i nød, så får de mere af det, ved at interagere. Med andre ord: en negativ spiral.

Hvis du svarer på hadet,
løfter du det i kommentarsporet

Som moderator og community manager har man ofte fast arbejde, når kommentarsporene løber af med følelser og ytringer af mere eller mindre lødig karakter. Man skal være lavet af stål, for ikke at blive påvirket af den del af sporet, som er grov og destruktiv og man får krampe i musearmen, når der skal skjules og slettes.

Man får intuitivt lyst til at svarer igen på perfiditeter, men problemet er, at et svar på en kommentar giver præcis den kommentar ekstra energi i alroritmen. Det risikere, at løfte den kommentar op i konkurrence om, hvilke kommentarer der bliver vist på et opslag. Vi har typisk flere hundrede kommentarer, og dem der vises som “Mest relevant” er typisk dem som facebooksiden interagerer med og som mange giver et like. Og troldehæren liker også hinandens kommentarer.

Ved at svare giver du algoritmen incitament til at vise mere af de kommentarer.

Skriv et Tag på troldene i facebooksidens egen kommentar

Strategien er at undlade interaktion med kommentarer, der udbreder falsk indformation eller er hadefulde.

En bruger kommenterer på opslaget, med en påstand om at problemet med sult, stammer fra overbefolkning og det løses med prævention og at vi i stedet skal hjælpe i Danmark. Det er en meget typisk kommentar. Men den rummer en faktuel fejl, som er den Danmarks Indsamling har svaret på i den første kommentar.

I stedet for at svare direkte, så tagger vi ham i Danmarks Indsamlings egen kommentar og linker i øvrigt til et opslag, hvor hjemløse opfordrer til at støtte Danmarks Indsamling og hvor vi har linket til STØT HJEMLØSE https://sandudvalg.dk/stoet-sand/ som man jo er meget velkommen til.

Her er svaret til John Hansen, skrevet på Danmarks Indsamlings kommentar – hvor John Hansen er tagget.

Se Facebook opslaget (kommentaren er skjult i opslaget)

Hvad med alle dem,
som kommenterer konstruktivt?

Efter mange år som SoMe manager, plager det mig, at vi bruger så meget energi på mennesker, der ikke har gode intentioner og som ikke vil noget konstruktivt. I landbyen ville vi bare ignorere dem eller smide dem ud og insistere på den gode tone og den gode intention.

Heldigvis er det også fremherskende i kommentarsporet og mange går i rette med kommentarer, der er hadefulde eller destruktive.

Community management for de konstruktive kommentarer

Erfaringen med at hijacke kommentarsporet, tyder også på, at vi aktiverer, dem som gerne føre en sober debat og dem som vil bakke op. Dem som vil være med til at rydde op i den hadefulde adfærd.

De får en kommentar, som de kan like. Når debatten foregår på Facebooksidens kommentar er deres dialog med den mere detruktive kommentar et konstruktivt bidrag til at løfte den oplysende kommentar og flere ser den information vi har givet og kan bringe den videre.

Problemet er meget større

Vores handlinger i kommentarsporet er kun en del af problemløsningen. Der er et systemisk problem, som gør at især Facebook, Instagram og TikTok er plaforme, hvor algoritmerne belønner had og dømmer almindeligheder ude.

Danmarks Indsamlings eksempel er kun en lille del af nettets bagside og vi kan gå hjem fra moderator jobbet, uden at der følger personlig forfølgelse i kølvandet. Men det giver en god fornemmelse at handle mod en mere konstruktiv dialog og mod at fremme oplysning.

Minoriteter oplever online chikane mere end andre

Et af de større problemer er, at mange af de minoriteter ikke kan bruge deres grundlovssikrede ytringsfrihed på sociale medier, uden at blive mødt mod ondsindet chikane – der i yderste tilfælde fører til fysisk vold.

Online had og chikane er et problem som kalder på handling. Maia Kahlke Lorentzen har i en TED talk givet et bud på hvad vi skal gøre for at bekæmpe det, både systemisk og personligt.

Kan trold tæmmes?

Samme Maia Kahlke Lorentzen har sammen med Nana Dall og Katrine Mølgaard Thielke skrevet en glimrende bog om håndtering og moderation af kommentarsporet på sociale medier: Kan trold tæmmes kan varmt anbefales.

Hvis du tager forbi Danmarks Indsamlings Facebookside og Instagramprofil vil du formentlig ikke finde så meget mere, for kommentarer der ikke overholder retningslinjerne er skjult eller slettet.

Indlægget Hijack kommentarsporet og vend vredens energi til din fordel blev først udgivet på Rådgivning i digital kommunikation.

12 design principles

De 12 principper giver guider til hvor man skaber godt design. Udtryk og design er væsentlig for hvordan vi læser og interagerer med brugergrænseflader – tekster, billeder, grafikker osv. 

Designprincipper handler om:

kontrast, balance, betoning, proportion, hierarki, gentagelse, rytme, mønster, hvidt rum (white space), bevægelse, variation og enhed.

Læs fx. Gode designprincipper eller Breaking Down the Principles of Design

7 ingredienser til high end

Hvad kræver det for udvikle en en hjemmeside fra at være god til at være avanceret? Hvad er
væsentlige ingredienser? Der kan de “7 ingredienser til high end oplevelse” være en metode at bruge:

Layout,  Billedsprog, Interaktivitet, Branding, Video, Beskeder og Ydeevne

Læs fx whitepaper: The 7 Ingredients of a High-End Experience

Brandboard

En brand board er et kort og letlæseligt dokument, der indeholder alle de visuelle elementer i et brand.

Normalt viser det variationer af et logo, farvepalette, skrifttyper, typografi og grafiske elementer såsom teksturer, mønstre og stylede billeder.

Læs fx What is a brandbord

Flowchart

Flowchart er en illustration af den rejse en bruger kan tage i et system.

Det består ret enkelt af forskellige pile og kasser.

Med et flowchart får man fuldt overblik over hvilke sider hjemmesiden skal bestå af og hvordan de skal være placeret i forhold til hinanden.

 

Læs fx  Flowchart eller se filmen creating flowchart 

Gestaltlove

Gestaltlovene blev udviklet i 1920’erne af en gruppe tyske psykologer. De udførte en række forsøg om, hvordan vi som mennesker sanser. Perceptionspsykologi beskæftiger sig ikke kun med synet men med alle sanser. På den baggrund formulerede de lovene:

• Nærhed/gruppering
• Lighed
• Lukkethed
• Forbundethed/fortsættelse
• Figur og baggrund (Prægnans)
• Symmetri og orden

Læs fx Gestaltlovene eller se filmen Gestaltlovene – Designprincipper

Moodboard

Et moodboard er som ordet antyder en stemningstavle. 

Moodboards er en art visuel repræsentation, der består af en collage af billeder, farver og tekster, der har til formål at formidle en generel idé eller en stemning om et bestemt emne.

Læs fx. Moodboard eller se filmen How to make af moodboard

Style tile

A UI designers pocket sized cheat sheet!

Style tile bruges typisk i indledningen af designfasen og er en visualisering af designelementer, men ikke hele designet

 Style Tiles er mere præcist og beskrivende end et moodboard, men mindre konkret end en wireframe eller en designmanual.

Læs fx  Style tile

USER JOURNEY MAP

Et User journey map er et diagram, der visuelt illustrerer brugerflowet gennem en hjemmeside. Dvs. fra indledende kontakt eller opdagelse, gennem processen med at udføre den opgave man forventer, til exit.

 Læs fx. Moodboard eller Journeymapping 101

Wireframes

I en wireframe tegner man en illustration af en hjemmesides grænseflade. Fokus er på hvad der skal være hvor og på hvilket indhold og funktionaliteter den skal have.

Wireframes er typisk ret enkle uden formgivning, farve eller grafik, som kan bruges til at teste brugers opgave og funktionaliteter. 

Læs fx. Wireframing eller se How To Create Your First Wireframe

Boganbefaling: Interfacedesign, Morten Rold

Indlægget Webdesign blev først udgivet på Rådgivning i digital kommunikation.

De 4 emotionelle kundetyper

Det er en praktisk metoden til opdele kundegrupper ud fra følelser. 

Typerne er del i farver: Den røde, den gule, den blå og den grønne. Og de har forskelle motivationer for at købe: Stimili, velvære, dominans og kontrol, sikkerhed og tryghed.

Læs fx. Hvad er de 4 Emotionelle kundetyper

Gallups kompas

Gallups kompas er udviklet i 1996 og hører til livsstilsanalyserne. Man stiller en række spørgsmål til værdier, livsstil og holdning og omsætter dem til en model med 9 segmenter.

De spænder over 2 dimensioner fra Moderne til Traditionel og fra Fællesskabsorienteret til Individorienteret.

Læs fx Gallupkompas eller se hvilket segment du selv tilhører

Minerva

Minervamodellen er udviklet af Henrik Dahl i 1997,

Modellen er bygget over et koordinatsystem. På den lodrette akse finder man de Moderne over for de Traditionelle. På den vandrette akse finder man de Materialistiske over for de Idealistiske (øst). 

Læs fx Hvad er minevamodellen

Social Technographics Profile

Modellen er udviklet af Forester Research der inddeler brugere efter deltagelse i fx. sociale medier i The Social Technografic Ladder

Læs fx  Social Technographics Profile

SMUK modellen

Smuk modellen er et værktøj til at tage den endelig beslutning om en målgruppe, når man har gennemført en række andre analyser. 

SMUK står for: 

S = Størrelse og vækst
M = Muligheder for bearbejdning
U = Udgifter ved bearbejdning
K = Konkurrencesituation i segmentet

Læs fx Gangster test eller køb Usability
Test methods for making usable websites

psykografisk segmentering 

Psykografisk segmentering er en overordnet betegnelse på metoder der ser mere på hvordan vi lever og hvilke værdier vi lever ud fra end vores demografiske fakta (køn, alder, bopæl osv.) 

Metode ser typisk på livsstil, social status, personlighed, aktiviteter, interesser og holdninger. Det kortlægges ofte med interview eller spørgeskema.

Læs fx. Hvad er psykografisk segmentering? eller se filmen om markedssegmentering 

Indlægget Segmentering blev først udgivet på Rådgivning i digital kommunikation.

EMPATHY MAP

Empathy map bruges til at forstå brugeren  ofte på baggrund af andre brugerundersøgelser. Man sætter sig i brugerens sted og visualiserer hens behov ud fra 4 elementer: Siger, Tænker, Gør og Føler.

Læs fx. Empathy Mapping: The First Step in Design Thinking

Interview

Interviewet er nok en af de mest klassiske kvalitative metoder til at få indsigt i en målgruppe. 

Interviewet kan være ustrukturetet, semistruktureret med en interviewguide, struktureret med et fast interviewskema eller det kan være et fokusgruppeinterview.

Læs fx. Interviewtyper

Spørgeskema 

Spørgeskemaet er også en klassiker i kvantitative metoder til at undersøge målgruppen. 

Google forms har gjort det utroligt let at oprette online et spørgeskema og dele det digital

 

Læs fx. Kvantitativ metode eller surveys

Personas

En persona er en af de klassiske måder at arbejde med målgrupper på. Det en beskrivelse af en tænkt person i målgruppen. Det skal gøre det lettere at planlægge kommunikationen til den du vil påvirke. 

Man beskriver de oplysninger, egenskaber og karakteristika som man ud fra andre målgruppe data forestiller sig passer til målgruppen. s

Læs fx. 5 afgørende trin når du skal lave dine første PersonasInterviewtyper eller Personas Make Users Memorable for Product Team Members

Besøg måske: Personas: Study Guide som er den ultimative guide til at forstå og bruge personas.

Indlægget Målgruppeanalyse blev først udgivet på Rådgivning i digital kommunikation.

5 sekunders test

5 sekundertesten kan sige noget om en brugers førstehåndsindtryk af et design.

En bruger får 5 sekunder til at se en side og får derefter spørgsmål ala Hvad handler sitet om?
Hvad var det mest iøjnefaldende på sitet?
Beskriv websitet med ét ord?

Se filmen 5-second Usability test  eller find den i Usability – testmetoder til mere brugbare websites .

Bert test

BERT står for Bi-polar Emotional Response Test. Det er en kvantitativ analysemetode, der giver et indblik i brugerens opfattelse af brugergrænsefladen.

Man stiller to antonymer op imod hinanden og får en subjektiv tilbagemelding fra testpersonerne. Fx.  moderne vs gammeldags, sjov vs kedelig.

 Læs fx. How to use a BERT test eller se filmen Tiny Lesson: BERT test .

Heuristisk inspektion

Heuristisk inspektion er en eksperttest, hvor eksperten går systematisk igennem kendte brugervenlighedsprincipper. 

Det er ofte en liste som gennemgår enkelhed, konsistens, opdagelighed, struktur, klarhed, kontrol, brugssignalering, tolerance og ergonomi

Læs fx.  9 Heuristikker eller 10 Usability Heuristics for User Interface Design

Gangster test

Gangster test tester om de væsentlige elementer er til stede på hjemmesiden eller ej. 

Man tester om en bruger kan finde dem og forstå deres betydning. En bruger får spørgsmål som

• Hvilken hjemmeside er du på?
• Hvad er de vigtigste sektioner på hjemmesiden?
• Hvilken underside er du på?
• Hvilke muligheder har du?
• Hvor er du i den overordnede struktur? Kan du søge?

Der gives 0-3 point altså i alt 18 point.

Læs fx Gangstertest eller køb bogen Usability

Kortsorteringstest

Kortsorteringstesten er en metode til at finde de rigtige ord til en menu eller en applikation og en god støtte til at finde IA – informations Arkitekstur.

Typisk skriver man ordene fra en hjemmeside på kort, som repræsentanter fra målgruppen sorterer i grupper.  

Læs fx kortsortering test af hjemmesider eller Card Sorting

 

Tænke højt test

Tænke højt testen eller Thinking aloud testen er en af de vigtigste test af brugervenlighed og et must i  UX-værktøjskassen. Det er en enkelt usability-test, hvor brugerne tænker højt, typisk mens hen løser en opgave på en hjemmeside eller en brugergrænseflade. 

Optimalt set skal man teste 5 personer.

Læs fx Thinking Aloud #1 Usability test eller find den i Usability – testmetoder til mere brugbare websites 

Usability test

I usability test eller brugervenlighedstest tester man, om et produkt eller en brugergrænseflade bruges som forventet. En moderator beder en deltager om at udføre en opgave. Mens hver opgave udføres, observerer moderatoren deltagerens adfærd og lytter efter feedback.

 Læs fx. Usability Testing 101 eller find den i Usability – testmetoder til mere brugbare websites .

UX Venn Diagrams

Et Venn-diagram bruger overlappende cirkler eller andre former til at illustrere de logiske forhold mellem to eller flere sæt af elementer.

Ofte tjener de til grafisk at organisere ting og fremhæve, hvordan genstandene ligner hinanden og er forskellige.

Diarammet er opkaldt efter den britiske logiker John Venn.

Læs fx UX Venns diagram eller Venn diagram

Indlægget Usability analyse og test blev først udgivet på Rådgivning i digital kommunikation.

Teknologidiskussioner og debat om sociale medier drejer sig ofte om udfordringer og modhager. Jeg har sat mig for at sætte spot på nogle de elementer af ny teknologi, der beriger os som individer og samfund. GoMore er et af de digitale produkter, som beriger verden på mange måder. Kom med på en rejse med et stykke teknologi, der bygger broer mellem mennesker. 

Fra København til Kalø

En dag i maj krydser vores digitale veje hinanden på GoMore – man kan vel ikke i klassisk forstand kalde det et socialt medie, men det har en snert.

Bilen er booket med 3 gæster, der skal med fra København til Kalø og endnu en mangfoldighedsfortælling finder sin begyndelse. 

Jeg mig sætter i hybridbilen og stævner ud fra Sverige. Krydser broen over Øresund, for at samle en vestjyde og hans kæreste fra Hviderusland op ved Ørestadens Metro Station. Hun har været i København for at bestå en danskprøve og lægge nye sprogmeritter til allerede beståede prøver i engelsk og kinesisk. Han har været den søde kæreste, der fulgte med og købte blomster. Deres samlede alder kommer ikke over de godt 50 år, jeg har med i baggagen. 

På vej mod næste pickup når vi at tegne de store linier i vores livsbilleder. Vestjyden har kastet det faste job i karrieregrøften og kører nu mod egen virksomhed. Ord som start up, Machine Learning, BI (Business Intelligense), metaverset, neurale netværk, UX og app udvikling fylder bilen.

Det er en nørdet samtale og mange ord er ikke at finde i Den Danske Ordbog. Men vi forstår hinanden. Vi deler fascinationen af teknologi, hvor den bygger bro.  Og nå ja, så har jeg mistænkt Vestjyden for at købmandskabet også vækker begejstring. Han er ved at udvikle en app, der skal bygge stærkere bånd mellem kærester. 

Hybridbilen svinger ind på OK tanken, hvor manden, der blev født på Vestegnen, står. Han flyttede fra egnen allerede som 8-årig, og har boet mangfoldige steder, inklusive i 2 andre lande. Han sætter sin tydeligt brugte rygsæk foran den nydelige håndtaske og lukker bagsmækken, mens jeg nedsmelter dankortet i en tank benzin til 16.89 kr pr/ltr. 

KAN MAN LEVE UDEN EN SMARTPHONE ?

Vi er samlet og samtalen begynder i det lille rum, hvor alle har blikket rettet fremad. Det er som om alle forventer, der skal være en samtale. Var vi landet i hver vores sæde i toget, havde vi med stor sandsynlighed siddet med blikket ned i en smartphone og ørerne proppet med et headset, der signalerer, at vi ikke skal tale. Men nu taler vi og stiller åbne nysgerrige spørgsmål. 

En smartphoneudvikler, en digidame og en telefonløs

Det viser sig at Vestegneren har valgt ikke at have en telefon. Det skaber første undrende og nysgerrige spørgsmål fra Vestjyden, der læner sig frem fra bagsædet og siger noget: “Nu bliver jeg nysgerrig. Det er jo lidt svært at forstå for sådan en som mig, der er i gang med at udvikle apps”. Jeg er lige så nysgerrig fordi jeg jo også lever af at rådgive om digital kommunikation, og synes det er et modigt valg i et samfund, som har gjort os afhængige af telefoner og digitale medier på godt og ondt.

Vi konstaterer, at vi har hver vores bud på det gode liv med og uden smartphone og sociale medier.

I mellemtiden tager hviderusseren sig en velfortjent lur, sikkert både fordi eksamen trækker på energien og fordi samtalen på dansk hurtig får høj energi.

ER DU FRA OVERKLASSEN? 

“Er du fra overklassen?” Lyder det bramfrit under en samtale om privilegier. “Ja”, lyder det kort og konstaterede fra Vestjyden. En helt utroligt befriende ærlig og respektfuld tone har etableret sig, mens vi stille og roligt opdager, at man kan føre en berigende samtale selvom Vestegnen og Vestjylland er langt fra hinanden i mange livselementer.

Vestegneren reflekterer efterfølgende over mødet: “Vi er så ens, men lever forskellige liv fordi omstændighederne var forskellige.”

Nomade og noblesse

Overklasse spørgsmålet falder, da vi udforsker at Vestegneren har valgt at sove under åben himmel siden februar. Han lever en nomadetilværelse, hvor arbejde er noget, der kommer og går, og de steder han sover, er der, hvor livet tager ham hen. I den modsatte ende er Vestjyden, der som jeg, har en stor del af identiteten parkeret i arbejde og sætter pris på et godt tag over hovedet.  Samtalen tager os forbi Danmarksstellet, som Vestjyden spiste af ved særlige lejligheder og en fortælling om at man stadig ikke bander i barndomshjemmet.

Det afslører en fin bevidsthed om privilegier og familiebånd, der er stærke. Der er ingen familieoprør, men en meget tryg base, fornemmer man. Vestegneren har derimod måtte sætte nye dagsordner i familielivet.

BINÆRE TENDENSER

Han er begyndt at holde foredrag om feminisme og non-binær levevis. Binær er jo i udgangspunktet enkelt, der findes 1 og 0 – tænd og sluk – men i seksualitet er det binære straks mere komplekst. Vestjyden fortæller noget om kodeverdenen, som er ud over det binære system. Jeg forstår det ikke helt, men forstår at det er komplekst. 

“Hvorfor holder du foredrag om non binær levevis,” spørger jeg og har en fornemmelse af Vestegneren ikke tilhører kønsnormen. “Jeg er faktisk ikke non-binær, jeg er transkønnet” lyder det ærligt. Jeg kigger i bagspejlet og fornemmer at Vestjydens ører spidses, for han er helt klart cis-kønnet og heteroseksuel. 

Det er næsten komisk at vi sidder to mennesker, der har kodesprogets binære systemer meget langt inden vores tilværelse og én for hvem binær er i en helt anden kontekst. 

ENHED I MANGFOLDIGHED

Snakken fortsætter og vi finder ud af at én har været aktiv i venstre radikale, en anden har være medlem at Liberal Alliances ungdom og jeg smiler ved tanken om mit tidligere medlemskab af de Radikale. E

n har været på Christiania for første gang i går, en anden er hjemmevandt på staden. Vi mediterer alle tre men én gør det på færgen og ser orange lys fra halebenet, en anden tager Mindfullness appen med i et mere privat rum og finder ro derfra.

Da jeg sender artiklen her til mine medpassagerer har Vestegneren en fin kommenterer:

“Det nørdede kan vi godt enes om, hvor min styrke er den kulturelle, sociologiske og sproglige, hvor hans er indenfor kodning, strategi og det matematiske (jeg er meget glad for matematik, men mit fag er ikke anerkendt matematisk, det er systemer men med en anden indgangsvinkel og i nogle tilfælde mere obskur).

Det der forener os er systemer og viljen til, at skabe systemer udenom de allerede eksisterende systemer. Han gør bare væsentligt mere brug af de allerede eksisterende systemer’s rammer, hvor jeg bevæger mig i grænselandet.”

Der sidder vi og holder lidt af hinanden liv i vores hænder, og det er berigende og befriende, at det finder sted. 

Jeg kører Vestjyden og Hviderusseren hjem. Hun er vågnet og fortæller at hun er frivillig i den lokale Rødekors, hvor hendes sprogkundskaber er i høj kurs, nu hvor ukrainere har brug for Røde Kors til at skabe en tilværelse i Danmark. 

De bor i et nyt og lækkert område og skal lige en tur i Rema inden den lille hund skal hentes. Jeg spørger om de er med på en wefie, fordi jeg fik lyst fortælle historien om dette mangfoldig møde.

Min bil skabte rummet, GoMore skabte forbindelsen

GoMore giver et lille tilskud til benzinen, men det er for intet at ligne med den værdi dette møde giver. Det var en tur, der gjorde mig rigere.  

Min bil skabte rummet og GoMore skabte forbindelsen. 

Vestegneren og jeg fortsatte til Kalø Slotruin, som i nat er det sted han skal kigge stjerner.

Indlægget GoMore – meget mere end en køretur blev først udgivet på Rådgivning i digital kommunikation.

Kan man digitalisere årsskriftet? Det kan man i høj grad, og det er lidt overraskende, at man ikke oftere tænker årsskriftet ind i en digital kontekst. En digitalisering gør informationer mere tilgængelige. Det giver mulighed for at ramme flere og udnytte søgeoptimering, og det åbner for flere medietyper og appel former.

Grundtvigs Højskole har over 150 årsskrifter stående på hylden og lange traditioner for at skabe en publikation, som beretter om året, der er gået. I 2021 valgte højskolen at sætte strøm til det meste af årsskriftet og tænke det sammen med skolen digitale kanaler. Bavnhoej.dk har udviklet konceptet og redigeret første udgave.

En samling af onlineArtikler

Den primære formidling nu er digital. Det fysiske årsskrift trykkes fortsat, men det meste af indholdet er forkortede versioner af de artikler, der har været på nettet. I det trykte er der link til den fulde artikel. Mere herom nedenfor.

Delt på Sociale medier

Et trykt årsskrift bliver med stor sandsynlig kun læst en gang og sat på hylden af de fleste læsere. Og læserne er kun dem højskolen vælger at distribuere det til.

Ved at publicere artiklerne online, er informationerne i stedet tilgængelig for hele verden. Det kan deles på sociale medier og vil indekseres af søgemaskiner. Formålet med digitaliseringen var altså at give informationerne en langt højere rækkevidde og en længere levetid. Dermed også øge værdien for højskolen. 

Et eksempel er en artikel om en af skolens lærer, som både rummer et interview lagt på YouTube (vist herunder) og en tekst fra hovedpersonen. Film og artikel blev delt på LinkedIn og Facebook.

Janne Bavnhøj fandt en løsning, som ikke bare opfylder de 2 mål om at udnytte de digitale muligheder og sikre historien, men som også demonstrerer forståelse for højskolens hverdag og verden. Vi har fået en god ramme for, hvordan produktionen af historier kan integreres i den daglige digitale kommunikation og skabe værdi hen over året. Den har ramt balancen mellem fornyelse og tradition og er samtidig en effektivisering af produktionen.

Jakob Mejlhede Nielsen, forstander

TEKSTERNE SKRIVES HEN OVER ÅRET

Principperne for skriftet er, at artikler skrives i løbet af året og formidles i digitale og sociale medier, når de er aktuelle. I november samles artiklerne til et fysisk årsskrift, men i forkortede artikler, der henviser til det digitale univers.

Målet er at give fortællinger og artikler en brede læserskare og at lægge godt indhold på højskolens digitale medier, til gavn for både læsere og den digital markedsføring af skolen, hvor mobilisering af ambassadører er i fokus. Derfor blev højskolens elevforening involveret og deres årsskrift var en integreret del, hvor det tidligere var en separat del.

Ved at de ligger online, kan de deles flere gange, de løfter hjemmesidens rangering i søgemaskiner ved at have høj aktivitet og flere ord, der er højskolerelateret.

BESPARELSE FOR MILJØ OG ØKONOMI

En højskole med så lang historie har brug for at dokumentere året på papir og derfor bliver årsskriftet fortsat trykt. Men i en kortere version og primært distribueret digitalt. I dette tilfælde i form af pdf. Enkelte elementer er kun med i den trykte udgave, for at sikre historisk hukommelse fra højskolens virke.

Det fysiske årsskrift sendes kun til skolens inderkreds og gives til eleverne på højskolen. Alle andre får den digital version – i dette tilfælde en pdf. (Det kunne med fordel gøres i e-pages eller andre programmer, der præsentere pdf-filer elegant, som fx KUs årsrapport. ). Derfor er udgifterne til tryk og distribution bragt betydeligt ned.

QR-KODER BINDER ANALOG OG DIGITALT SAMMEN

Oplægget var at binde trykt og online indhold sammen via QR koder. Siden 2017 og iOS 11 kan en iPhone scanne QR koder direkte i telefonens kamera. Det samme kan man i de fleste Android telefon. Det gør barrieren for at gå fra papir til online meget lav. Og med nye QR generatoren, kan man også grafisk binde logo og design guide sammen, som forsøgt illustreret herunder.

Højskolen valgte at sætte link i tekstform ind i både trykt og digitalversion, hvor den digitale er klikbar.

DE DIGITALE ARTIKLER

• Ole Vinds højskoleminder
• Borgmester: Højskolen er vigtig for Hillerød
• Forløsningens forår
• Fortælling om et kærestepar
• Grundtweek
• Hilsen fra elevforeningen
• Referat fra skolekredsmødet
• 4 Grundere
  Kasper Palslov
  Emil Hagemann
  Laura Bisgaard Krogh

Indlægget Digitalisér årsskriftet og få større rækkevidde blev først udgivet på Rådgivning i digital kommunikation.

TikTok stormer frem især i yngre målgrupper, Hvert andet danske barn mellem 9-14 år er på TikTok dagligt i 2020 til trods for at aldersgrænsen for at oprette en profil er 13 år. Kendskabet til TikTok i Danmark er steget fra 22 % i 2019 til 63 % i 2020. 

Hvem er på TikTok?

Børnene er på hjemmebane, og 41 % af de 9-14-årige bruger i 2020 TikTok dagligt eller næsten dagligt. Til sammenligning bruges Snapchat, Instagram og Facebook af henholdsvis 47 %, 26 % og 22 % dagligt eller næsten dagligt af de 9-14-årige. Det er altså tydeligt, at TikTok kan noget, der ikke blot formår at få børn til at komme forbi sporadisk, men næsten hver eneste dag. Det er særligt pigerne, der bruger det sociale medie meget, men væksten er størst blandt drengene fra 2019 til 2020. 

>> Læs mere om hvor unge er på sociale medier i dag

 

Hvad er TikTok?

TikTok er blevet kaldt smartphone videoalderens Instagram. TikTok er en app, hvor man dele korte videoer og live-udsendelser. Videoerne kan være 15 til 60 sekunder lange, og andre brugere kan like, kommentere, dele eller svare på indholdet. Har man mere en 1000 følgere, kan man sende LIVE.

TikTok skiller sig også fra de andre gængse sociale medier ved, at de i høj grad lægger op til, at man fysisk involverer sig i indholdet. Man danser, synger, laver pranks m.m. Fælles for TikTok indholdet, der appellerer til børn er, at det skal være underholdende. Det kan være videoer med både venner, bekendte, kendte men også helt ukendte mennesker.

Selvom Instagram forsøger at tage markedet fra TikTok, er der stadig forskel på app’ernes image og brug. På Instagram er trenden mere poleret og flot. Man bruger filtre til at forskønne billeder, og profilen skal gerne være stilren og pæn. TikTok er modsat. Videoer er korte og oftest underholdende og mere ’bizarre’ og ’autentiske’, end Instagram. Man tager ikke sig selv nær så højtideligt. Det er for nogen nærmest et fristed fra forventningerne på andre sociale medier.

Tiktok lader brugerne vælge musikklip, efterligne sange, filme kortfilm og redigere dem med indbyggede specialeffekter, filtre og klistermærker.

Funktioner på TikTok

• Opslag 15-180 sekunder
• For dig
  algoritme styret indhold fra kanaler du ikke følger
• Følger
  indhold fra kanaler, du følger

Udviklingen går så stærk at mens denne artikel blev skrevet kom rygter om videolængder på 5 minutter. Og TikTok æder sig dermed ind på YouTubes domæne. Det gælder også i viste minutter Læs fx artiklen: TikTok Overtakes YouTube In Terms Of Average Watch Time

Når man åbner app’en, er det “For dig” fanen, der vises og indholdet afspiller automatisk. Det er der, den primære tid på TikTok bruges.  Det adskiller TikTok fra Instagram, hvor man primært kigger på feedet fra dem, man følger og en gang imellem ser tilfældigt indhold på Filmruller og Lignende opslag, der svarer til “For dig”. 

Det gør TikTok speciel, fordi man kan have en konto uden følgere og alligevel få masser af aktivitet på indholdet, hvis det bliver vist i “For dig” strømmen.

Et andet speciel element i TikTok er at populær musik er frit tilgængelig. Hvis en sang er populær, vil videoer, der bruger den sang, høste fra den popularitet.

Strategisk potentiale

Organisk

TikTok er stadig et meget ungt medie for organisationer, og den primære tilstedeværelse for virksomheder er betalt. Der har været en del forbehold, fordi de kinesiske ejere er anklaget for for brud for EU-forbrugerrettigheder, skjult reklame og upassende indhold. 

Derfor har tilstedeværelse på mediet for virksomheder i høj grad stadig eksperimenterende karakter. I Danmark har Lægemiddelstyrelsen satset på at kommunikere Corona informationer i øjenhøjde med unge, og har formået at skabe dialog med unge om vacciner og covid spørgsmål. 

Det er et godt eksempel på, hvordan man med ret enkle midler, kan skabe kontakt til ungemålgruppen. Indholdet er let amatøragtige optaget, med forsker Sebastian og to unge entusiaster Mikkel og Julia. Indholdet er skabt i TikTok stil.

Indlægget TikTok – ny i SoMe klassen blev først udgivet på Rådgivning i digital kommunikation.

Instagram er ikke til at komme uden om, hvis man arbejder professionelt med sociale medier. Tallene viser, der er flere som bruger platformen mere og flere influencere flytter deres strøm til Instagram. Og så har Facebook, som ejer Instagram, været gode til at efterligne formater fra konkurrerende medier. 

Udgangspunktet for gennemgangen her er en ung målgruppe, og hvordan man anlægger en strategi for tilstedeværelsen på Instagram.

>>Læs en analyse af hvor de unge er på sociale medier i dag.

Hvem er på Instagram?

I 2010 skabtes Instagram og blev hurtigt så stor en succes, at Facebook købte platformen i 2012.
Facebook har et godt tag i Danmark, når man sammenligner med resten af verden. Men Instagram app’en har social medie-førertrøjen i mange andre lande. Spørger man danske unge mellem 15-25 årige, hvilken app, der er sværest at leve uden, er Messenger (54 %) og Instagram (35%) øverst. I Sverige slår Instagram alle andre app i aldersgruppen 15-25 år (37 %).  (Kilde: AudienceProject, august 2020)

Et godt bud er altså, at Instagram overhaler Facebook, når de kommende generationer præger statistikkerne mere.

Ser man på DR medieforsknings rapport fra 2020 er Instagram kun overgået af Facebook i befolkningen over 12 år, og Instagram er i størst vækst.

Det gør Instagram til den mest interessante platform lige nu, især når statistikkerne viser, at det er

• den platform flest unge bruger,
• den platform der har flest influencere og
• den platform, der bortset fra TikTok har størst vækst i Danmark.

Bedre på marketing, målretning og analyse

Det er også den platform, der har været længst på markedet, og derfor er priserne lavere og værktøjer til målretning og analyse også mere modent end TikTok og Snapchat.

I dag ser folk mindre tv og mere digital video. Ifølge Instagram egen hjemmeside for virksomheder vil mobilvideo udgøre 78 % af den samlede mobildatatrafik i 2021. Og de hævder at yngre målgrupper bruger mere tid med amatørindholdskreatører og mindre tid med professionelle.

Et godt gæt er, at Instagram vinder markedet for billedebårne sociale medier, fordi deres markedsandel er høj, og at de adapterer de funktioner, som nye medier introducerer. 

HVAD ER INSTAGRAM?

Instagram startede med blot at have et feed, hvor man kunne dele opslag med billeder og film. Billeder og især levende billeder har taget over fra tekst. 

PÆNT OG PERFEKT

Instagram har fået ry for at indhold skal være mere pænt og perfekt,  Det er en trend, der er blevet udfordret af TikTok hvor spontanitet og autencitet tæller mere og mere. P

Instagram adapterer konkurrenternes features

Som de fleste andre sociale medier foregår den primære interaktion mellem venner, der følger hinanden, men platformen har udviklet sig til meget mere og har formået hele tiden at skabe funktioner, der ligner konkurrenternes. IGTV var et svar på YouTube. Instagram stories var et svar til Snapchat. Instagram Reels er et svar på TikTok. Derfor skal man i høj grad se på fortælleformen og skabe fortællinger, der passer til kommunikationsformen mere end til platformen. Altså hvis man tænker indholdet til Instagram Stories og Reels, så har man indhold, der let kan versioneres til Snapchat og TikTok eller omvendt. 

Hvem vinder SoMe kampen?

Der er ingen tvivl om at TikTok er i lynvækst og er en reel trussel mod de andre store sociale medieplatforme. Mit bud er, at de vinder kampen ved hele tiden at skabe features, der ligner konkurrenternes. Fordi Instagram er så stærk i forvejen, giver det platformen en fordel, som jeg tror giver dem markedsposition nr. 1. Senest har Instagram fx annonceret at de vil vise brugernes anbefalinger til emner, de ikke følger – endnu en TikTok efterligning.  Min uvidenskabelig rundspørge i teenageomgangkredsen, viser en klar tendens til Instagram som surfer mediet og Snapchat som samtale mediet.

Det kan man på Instagram:

Med stor risiko for at publicere uaktuelt indhold kommer her et kort overblik over Instagrams funktion. Mens det skrives annoncerer Instram ændringer så:

>> Læs meget mere på Instagrams egen hjælpesider

Et godt sted af holde sig opdateret er Bigum og co.s blog. Der er fingeren godt placeret på SoMe pulsen. 

• Opslag billede og film
• Beskeder
• Historier (stories),
• IGTV,
• Shopping,
• Live
• Reel

 

Opslag på væggen

Brugere (og virksomheder med profiler) kan slå fotos og videoer, som bliver vist på profilen – kaldet væggen eller feedet. Når man følger en anden profil, er det en algoritme, der bestemmer, hvor ofte man ser indholdet fra den profil.

Historier (stories)

Fotos og videoer kan også slås op i profilens historie (story), hvor det forsvinder efter 24 timer, med mindre, man gemmer dem i Højdepunkter. Stories er blevet Instagram “avisen”. Når man fordriver tiden på Instagram, er det oftest ved at bladre i stories fra dem, man følger.

Højdepunkter (Highlights) 

Instagram Stories er en vigtig del af den måde, man kommunikerer på platformen som virksomhed. Organisk indhold kan gemmes i stories og tematiseres. Betalt indhold bliver vist mellem profilers stories og kan målrettes på køn, alder, interesser m.m.

Højdepunkter er en måde at kuratere indhold og dermed en mulighed for strategisk at udvælge indhold, man vil påvirke udvalgte brugere med. Oplagt er at betragte Højdepunkter, som potentielle brugere eller kunders mulighed for at udforske produkter. Er man højskole kan man gemme højskolelivets forskellige elementer i en story, som fx. Vallekilde og Nordjyllands Idrætshøjskole gør.

Er man universitet, kan logikken være den samme. At man skaber engagement blandt de studerende og giver potentielle studerende et indblik i studielivet, som AArhus Universitet fx. gør godt.

Er man et magasin som vi Unge kan man oprette temaer. Vi unges Instagram tilstedeværelse er i øvrigt en af få kanaler der udnytter alle Instagrams funktioner og med næsten 65.000 følgere værd at tage et nærmere kig på, hvis man vil inspireres.

IGTV

IGTV er Instagrams YouTube konkurrent, hvor længere film kan slås op. De kan vare alt fra 15 sekunder til 10 minutter (verificerede konti op til 1 time). Klikbare link er muligt i IGTV, og gør derfor film mere attraktive, hvis man vil skabe et medie økosystem med en hjemmeside.

Reels

Korte underholdende videoer på 15 sekunder lægges på som Reels, der er konkurrenten til TikTok. En af de trendende indholdsvarianter på TikTok og Reels er tips og tricks.

IGTV og Reels interessant at satse på, fordi de i højere grad giver virksomheder en chance for at blive opdaget af nye brugere i Instagrams Discover feed – hvis man husker at hashtagge (#) med relevante tags.

 

Indlægget Instagram i førertrøjen blev først udgivet på Rådgivning i digital kommunikation.

Kilde: DR medieforskning 2020

Grafen herover viser mediefordelingen for danskere over 12 år og herunder (eller til højre) statistikkerne for kommende generationer – de 9-14 årige. Til trods for at aldersgrænsen for Instagram, Snapchat og TikTok er 13 år, så bruges de i vid udstrækning allerede. Derfor er det også det mediesprog, man bør kende og bruge som forberedelse til, at børnene vokser ind i unge målgruppen.

For selvom de unge i mindre grad end sidste års statistik fra DR bruger Facebook dagligt, er der markant vækst på Snapchat, YouTube, Instagram og TikTok i målgruppen.

Kilde: DR medieforskning 2020

Indlægget Hvor er de unge på sociale medier? blev først udgivet på Rådgivning i digital kommunikation.