Vrede og hadefulde kommentarer på Danmarks IndsamlingS Sociale medier

Mit ansvar som digital chef for 12 SoMe managagere i organisationerne bag Danmarks Indsamling, har givet mig hovedbrud, for vi har i ugerne op til TV-showet en storm af hadefulde, nedladende og i bedste fald bare grimme kommentarer på stort set alt, vi slår op – især på Danmarks Indsamlings Facebookside. Vi bruger 12 timer dagligt i 14 dage på at moderere kommentarer og jeg stillede mig selv spørgsmålet, om vi bruger de ressourcer godt nok.

Sådan gjorde vi – og vi gør det igen

Projektet er ikke let, men i Danmarks Indsamling har jeg lavet et eksperiment, som ser ud til at være et skridt i den rigtige retning. Vi forsøgte at hijacke kommentarsporet og bruge troldenes energi til at fremhæve konstruktiv information i en kommentar som Facebooksiden har skrevet. Forsøget var at lægge oplysning ind i sporet, for løfte fakta op øverst i kommentarsporet.

Kort fortalt går teknikken ud på at:

• Skriv den første kommentar til opslaget
• Skriv til dem, du ved vil kommenterer på kendte emner
• Anerkend at alle må ytre sig
• Giv svar på det emner/det emne, du ved kommer
• Link til mere viden
• Svar IKKE på en brugers kommentar på opslaget. Tag i stedet vedkommende på din egen kommentar

Her er et eksempel på en kommentar skrevet på et opslag om, hvor lidt der skal til at mætte de over 13 mio børn som lider af underernæring.

Don’t feed the Trolls – bekæmp dem

Hvis du læser med for at finde et mirakel, kommer du til at læse forgæves. Teknologierne er bygget, så det spektakulærer får mere opmærksomhed og mange interaktioner trækker flere til. Og det er ikke sikkert, at denne strategi kan virke på andre former for trolling.

Uanset hvad, vil kommentarsporet på emner som fx politik, køn, kvinder, indvandring, udviklingshjælp, nødhjælp give dig en opgave med at moderere kommentarer fra trolls og håbet er at dette eksempel kan tjene til inspiration til dig, der skal moderere et kommentarspor.

læg madding ud i stedet

Det handler om at undgå at fodre den vrede og det had trollene kommer med. Eksperimentet fra 2024 bygger på en teorien:

når vi kan være sikre på, de sidder klar ved tasturet på opslag på www.facebook.com/danmarksindsamling, så får vi mere ud af at kanalisere deres aktiviteter ind på en kommentar, som vi selv styrer.

Og når trolls så istedet kommenterer på vores kommentar, så er det med til at give vores informationer/vores kommentar høj værdi i algoritmen, så den vises til flere. Det beskedne håb er at vi dermed løfter fakta længere frem i debatten.

Forstå algoritmen i kommentarfeltet
og dem der fylder det

Hvis man forstår algoritmerne, og hvordan de grundlæggende fungerer, kan men bruge dem til at flytte en del af opmærksomheden til ens egen fordel.

Det du kommenterer på,
får du mere af

Når Facebook, Instagram, LinkedIn osv. vælger, hvad vi ser på vores personlige profiler, er en af parametrene:

det du interagerer med, får du mere af.

Det er grundlæggende en god mekanisme, fordi du ser noget, der interesserer dig – er den bagvedliggende bevæggrund. Men den har en bagside, som er kaninhuller og negative spiraler.

Hjælpeorganisationerne bag Danmarks Indsamling har en hær af mennesker, der skriver flittigt. Derfor er algoritmen tilbøjelig til at give den profil, der skriver kommentarer på vores opslag, endnu mere indhold fra hjælpeorganisationer. Så selvom man tydeligt fornemmer at trollehæren i virkeligheden ikke synes om opslag, der støtter mennesker i nød, så får de mere af det, ved at interagere. Med andre ord: en negativ spiral.

Hvis du svarer på hadet,
løfter du det i kommentarsporet

Som moderator og community manager har man ofte fast arbejde, når kommentarsporene løber af med følelser og ytringer af mere eller mindre lødig karakter. Man skal være lavet af stål, for ikke at blive påvirket af den del af sporet, som er grov og destruktiv og man får krampe i musearmen, når der skal skjules og slettes.

Man får intuitivt lyst til at svarer igen på perfiditeter, men problemet er, at et svar på en kommentar giver præcis den kommentar ekstra energi i alroritmen. Det risikere, at løfte den kommentar op i konkurrence om, hvilke kommentarer der bliver vist på et opslag. Vi har typisk flere hundrede kommentarer, og dem der vises som “Mest relevant” er typisk dem som facebooksiden interagerer med og som mange giver et like. Og troldehæren liker også hinandens kommentarer.

Ved at svare giver du algoritmen incitament til at vise mere af de kommentarer.

Skriv et Tag på troldene i facebooksidens egen kommentar

Strategien er at undlade interaktion med kommentarer, der udbreder falsk indformation eller er hadefulde.

En bruger kommenterer på opslaget, med en påstand om at problemet med sult, stammer fra overbefolkning og det løses med prævention og at vi i stedet skal hjælpe i Danmark. Det er en meget typisk kommentar. Men den rummer en faktuel fejl, som er den Danmarks Indsamling har svaret på i den første kommentar.

I stedet for at svare direkte, så tagger vi ham i Danmarks Indsamlings egen kommentar og linker i øvrigt til et opslag, hvor hjemløse opfordrer til at støtte Danmarks Indsamling og hvor vi har linket til STØT HJEMLØSE https://sandudvalg.dk/stoet-sand/ som man jo er meget velkommen til.

Her er svaret til John Hansen, skrevet på Danmarks Indsamlings kommentar – hvor John Hansen er tagget.

Se Facebook opslaget (kommentaren er skjult i opslaget)

Hvad med alle dem,
som kommenterer konstruktivt?

Efter mange år som SoMe manager, plager det mig, at vi bruger så meget energi på mennesker, der ikke har gode intentioner og som ikke vil noget konstruktivt. I landbyen ville vi bare ignorere dem eller smide dem ud og insistere på den gode tone og den gode intention.

Heldigvis er det også fremherskende i kommentarsporet og mange går i rette med kommentarer, der er hadefulde eller destruktive.

Community management for de konstruktive kommentarer

Erfaringen med at hijacke kommentarsporet, tyder også på, at vi aktiverer, dem som gerne føre en sober debat og dem som vil bakke op. Dem som vil være med til at rydde op i den hadefulde adfærd.

De får en kommentar, som de kan like. Når debatten foregår på Facebooksidens kommentar er deres dialog med den mere detruktive kommentar et konstruktivt bidrag til at løfte den oplysende kommentar og flere ser den information vi har givet og kan bringe den videre.

Problemet er meget større

Vores handlinger i kommentarsporet er kun en del af problemløsningen. Der er et systemisk problem, som gør at især Facebook, Instagram og TikTok er plaforme, hvor algoritmerne belønner had og dømmer almindeligheder ude.

Danmarks Indsamlings eksempel er kun en lille del af nettets bagside og vi kan gå hjem fra moderator jobbet, uden at der følger personlig forfølgelse i kølvandet. Men det giver en god fornemmelse at handle mod en mere konstruktiv dialog og mod at fremme oplysning.

Minoriteter oplever online chikane mere end andre

Et af de større problemer er, at mange af de minoriteter ikke kan bruge deres grundlovssikrede ytringsfrihed på sociale medier, uden at blive mødt mod ondsindet chikane – der i yderste tilfælde fører til fysisk vold.

Online had og chikane er et problem som kalder på handling. Maia Kahlke Lorentzen har i en TED talk givet et bud på hvad vi skal gøre for at bekæmpe det, både systemisk og personligt.

Kan trold tæmmes?

Samme Maia Kahlke Lorentzen har sammen med Nana Dall og Katrine Mølgaard Thielke skrevet en glimrende bog om håndtering og moderation af kommentarsporet på sociale medier: Kan trold tæmmes kan varmt anbefales.

Hvis du tager forbi Danmarks Indsamlings Facebookside og Instagramprofil vil du formentlig ikke finde så meget mere, for kommentarer der ikke overholder retningslinjerne er skjult eller slettet.

Indlægget Hijack kommentarsporet og vend vredens energi til din fordel blev først udgivet på Rådgivning i digital kommunikation.

TikTok stormer frem især i yngre målgrupper, Hvert andet danske barn mellem 9-14 år er på TikTok dagligt i 2020 til trods for at aldersgrænsen for at oprette en profil er 13 år. Kendskabet til TikTok i Danmark er steget fra 22 % i 2019 til 63 % i 2020. 

Hvem er på TikTok?

Børnene er på hjemmebane, og 41 % af de 9-14-årige bruger i 2020 TikTok dagligt eller næsten dagligt. Til sammenligning bruges Snapchat, Instagram og Facebook af henholdsvis 47 %, 26 % og 22 % dagligt eller næsten dagligt af de 9-14-årige. Det er altså tydeligt, at TikTok kan noget, der ikke blot formår at få børn til at komme forbi sporadisk, men næsten hver eneste dag. Det er særligt pigerne, der bruger det sociale medie meget, men væksten er størst blandt drengene fra 2019 til 2020. 

>> Læs mere om hvor unge er på sociale medier i dag

 

Hvad er TikTok?

TikTok er blevet kaldt smartphone videoalderens Instagram. TikTok er en app, hvor man dele korte videoer og live-udsendelser. Videoerne kan være 15 til 60 sekunder lange, og andre brugere kan like, kommentere, dele eller svare på indholdet. Har man mere en 1000 følgere, kan man sende LIVE.

TikTok skiller sig også fra de andre gængse sociale medier ved, at de i høj grad lægger op til, at man fysisk involverer sig i indholdet. Man danser, synger, laver pranks m.m. Fælles for TikTok indholdet, der appellerer til børn er, at det skal være underholdende. Det kan være videoer med både venner, bekendte, kendte men også helt ukendte mennesker.

Selvom Instagram forsøger at tage markedet fra TikTok, er der stadig forskel på app’ernes image og brug. På Instagram er trenden mere poleret og flot. Man bruger filtre til at forskønne billeder, og profilen skal gerne være stilren og pæn. TikTok er modsat. Videoer er korte og oftest underholdende og mere ’bizarre’ og ’autentiske’, end Instagram. Man tager ikke sig selv nær så højtideligt. Det er for nogen nærmest et fristed fra forventningerne på andre sociale medier.

Tiktok lader brugerne vælge musikklip, efterligne sange, filme kortfilm og redigere dem med indbyggede specialeffekter, filtre og klistermærker.

Funktioner på TikTok

• Opslag 15-180 sekunder
• For dig
  algoritme styret indhold fra kanaler du ikke følger
• Følger
  indhold fra kanaler, du følger

Udviklingen går så stærk at mens denne artikel blev skrevet kom rygter om videolængder på 5 minutter. Og TikTok æder sig dermed ind på YouTubes domæne. Det gælder også i viste minutter Læs fx artiklen: TikTok Overtakes YouTube In Terms Of Average Watch Time

Når man åbner app’en, er det “For dig” fanen, der vises og indholdet afspiller automatisk. Det er der, den primære tid på TikTok bruges.  Det adskiller TikTok fra Instagram, hvor man primært kigger på feedet fra dem, man følger og en gang imellem ser tilfældigt indhold på Filmruller og Lignende opslag, der svarer til “For dig”. 

Det gør TikTok speciel, fordi man kan have en konto uden følgere og alligevel få masser af aktivitet på indholdet, hvis det bliver vist i “For dig” strømmen.

Et andet speciel element i TikTok er at populær musik er frit tilgængelig. Hvis en sang er populær, vil videoer, der bruger den sang, høste fra den popularitet.

Strategisk potentiale

Organisk

TikTok er stadig et meget ungt medie for organisationer, og den primære tilstedeværelse for virksomheder er betalt. Der har været en del forbehold, fordi de kinesiske ejere er anklaget for for brud for EU-forbrugerrettigheder, skjult reklame og upassende indhold. 

Derfor har tilstedeværelse på mediet for virksomheder i høj grad stadig eksperimenterende karakter. I Danmark har Lægemiddelstyrelsen satset på at kommunikere Corona informationer i øjenhøjde med unge, og har formået at skabe dialog med unge om vacciner og covid spørgsmål. 

Det er et godt eksempel på, hvordan man med ret enkle midler, kan skabe kontakt til ungemålgruppen. Indholdet er let amatøragtige optaget, med forsker Sebastian og to unge entusiaster Mikkel og Julia. Indholdet er skabt i TikTok stil.

Indlægget TikTok – ny i SoMe klassen blev først udgivet på Rådgivning i digital kommunikation.

Instagram er ikke til at komme uden om, hvis man arbejder professionelt med sociale medier. Tallene viser, der er flere som bruger platformen mere og flere influencere flytter deres strøm til Instagram. Og så har Facebook, som ejer Instagram, været gode til at efterligne formater fra konkurrerende medier. 

Udgangspunktet for gennemgangen her er en ung målgruppe, og hvordan man anlægger en strategi for tilstedeværelsen på Instagram.

>>Læs en analyse af hvor de unge er på sociale medier i dag.

Hvem er på Instagram?

I 2010 skabtes Instagram og blev hurtigt så stor en succes, at Facebook købte platformen i 2012.
Facebook har et godt tag i Danmark, når man sammenligner med resten af verden. Men Instagram app’en har social medie-førertrøjen i mange andre lande. Spørger man danske unge mellem 15-25 årige, hvilken app, der er sværest at leve uden, er Messenger (54 %) og Instagram (35%) øverst. I Sverige slår Instagram alle andre app i aldersgruppen 15-25 år (37 %).  (Kilde: AudienceProject, august 2020)

Et godt bud er altså, at Instagram overhaler Facebook, når de kommende generationer præger statistikkerne mere.

Ser man på DR medieforsknings rapport fra 2020 er Instagram kun overgået af Facebook i befolkningen over 12 år, og Instagram er i størst vækst.

Det gør Instagram til den mest interessante platform lige nu, især når statistikkerne viser, at det er

• den platform flest unge bruger,
• den platform der har flest influencere og
• den platform, der bortset fra TikTok har størst vækst i Danmark.

Bedre på marketing, målretning og analyse

Det er også den platform, der har været længst på markedet, og derfor er priserne lavere og værktøjer til målretning og analyse også mere modent end TikTok og Snapchat.

I dag ser folk mindre tv og mere digital video. Ifølge Instagram egen hjemmeside for virksomheder vil mobilvideo udgøre 78 % af den samlede mobildatatrafik i 2021. Og de hævder at yngre målgrupper bruger mere tid med amatørindholdskreatører og mindre tid med professionelle.

Et godt gæt er, at Instagram vinder markedet for billedebårne sociale medier, fordi deres markedsandel er høj, og at de adapterer de funktioner, som nye medier introducerer. 

HVAD ER INSTAGRAM?

Instagram startede med blot at have et feed, hvor man kunne dele opslag med billeder og film. Billeder og især levende billeder har taget over fra tekst. 

PÆNT OG PERFEKT

Instagram har fået ry for at indhold skal være mere pænt og perfekt,  Det er en trend, der er blevet udfordret af TikTok hvor spontanitet og autencitet tæller mere og mere. P

Instagram adapterer konkurrenternes features

Som de fleste andre sociale medier foregår den primære interaktion mellem venner, der følger hinanden, men platformen har udviklet sig til meget mere og har formået hele tiden at skabe funktioner, der ligner konkurrenternes. IGTV var et svar på YouTube. Instagram stories var et svar til Snapchat. Instagram Reels er et svar på TikTok. Derfor skal man i høj grad se på fortælleformen og skabe fortællinger, der passer til kommunikationsformen mere end til platformen. Altså hvis man tænker indholdet til Instagram Stories og Reels, så har man indhold, der let kan versioneres til Snapchat og TikTok eller omvendt. 

Hvem vinder SoMe kampen?

Der er ingen tvivl om at TikTok er i lynvækst og er en reel trussel mod de andre store sociale medieplatforme. Mit bud er, at de vinder kampen ved hele tiden at skabe features, der ligner konkurrenternes. Fordi Instagram er så stærk i forvejen, giver det platformen en fordel, som jeg tror giver dem markedsposition nr. 1. Senest har Instagram fx annonceret at de vil vise brugernes anbefalinger til emner, de ikke følger – endnu en TikTok efterligning.  Min uvidenskabelig rundspørge i teenageomgangkredsen, viser en klar tendens til Instagram som surfer mediet og Snapchat som samtale mediet.

Det kan man på Instagram:

Med stor risiko for at publicere uaktuelt indhold kommer her et kort overblik over Instagrams funktion. Mens det skrives annoncerer Instram ændringer så:

>> Læs meget mere på Instagrams egen hjælpesider

Et godt sted af holde sig opdateret er Bigum og co.s blog. Der er fingeren godt placeret på SoMe pulsen. 

• Opslag billede og film
• Beskeder
• Historier (stories),
• IGTV,
• Shopping,
• Live
• Reel

 

Opslag på væggen

Brugere (og virksomheder med profiler) kan slå fotos og videoer, som bliver vist på profilen – kaldet væggen eller feedet. Når man følger en anden profil, er det en algoritme, der bestemmer, hvor ofte man ser indholdet fra den profil.

Historier (stories)

Fotos og videoer kan også slås op i profilens historie (story), hvor det forsvinder efter 24 timer, med mindre, man gemmer dem i Højdepunkter. Stories er blevet Instagram “avisen”. Når man fordriver tiden på Instagram, er det oftest ved at bladre i stories fra dem, man følger.

Højdepunkter (Highlights) 

Instagram Stories er en vigtig del af den måde, man kommunikerer på platformen som virksomhed. Organisk indhold kan gemmes i stories og tematiseres. Betalt indhold bliver vist mellem profilers stories og kan målrettes på køn, alder, interesser m.m.

Højdepunkter er en måde at kuratere indhold og dermed en mulighed for strategisk at udvælge indhold, man vil påvirke udvalgte brugere med. Oplagt er at betragte Højdepunkter, som potentielle brugere eller kunders mulighed for at udforske produkter. Er man højskole kan man gemme højskolelivets forskellige elementer i en story, som fx. Vallekilde og Nordjyllands Idrætshøjskole gør.

Er man universitet, kan logikken være den samme. At man skaber engagement blandt de studerende og giver potentielle studerende et indblik i studielivet, som AArhus Universitet fx. gør godt.

Er man et magasin som vi Unge kan man oprette temaer. Vi unges Instagram tilstedeværelse er i øvrigt en af få kanaler der udnytter alle Instagrams funktioner og med næsten 65.000 følgere værd at tage et nærmere kig på, hvis man vil inspireres.

IGTV

IGTV er Instagrams YouTube konkurrent, hvor længere film kan slås op. De kan vare alt fra 15 sekunder til 10 minutter (verificerede konti op til 1 time). Klikbare link er muligt i IGTV, og gør derfor film mere attraktive, hvis man vil skabe et medie økosystem med en hjemmeside.

Reels

Korte underholdende videoer på 15 sekunder lægges på som Reels, der er konkurrenten til TikTok. En af de trendende indholdsvarianter på TikTok og Reels er tips og tricks.

IGTV og Reels interessant at satse på, fordi de i højere grad giver virksomheder en chance for at blive opdaget af nye brugere i Instagrams Discover feed – hvis man husker at hashtagge (#) med relevante tags.

 

Indlægget Instagram i førertrøjen blev først udgivet på Rådgivning i digital kommunikation.

Kilde: DR medieforskning 2020

Grafen herover viser mediefordelingen for danskere over 12 år og herunder (eller til højre) statistikkerne for kommende generationer – de 9-14 årige. Til trods for at aldersgrænsen for Instagram, Snapchat og TikTok er 13 år, så bruges de i vid udstrækning allerede. Derfor er det også det mediesprog, man bør kende og bruge som forberedelse til, at børnene vokser ind i unge målgruppen.

For selvom de unge i mindre grad end sidste års statistik fra DR bruger Facebook dagligt, er der markant vækst på Snapchat, YouTube, Instagram og TikTok i målgruppen.

Kilde: DR medieforskning 2020

Indlægget Hvor er de unge på sociale medier? blev først udgivet på Rådgivning i digital kommunikation.

Copenux har lavet denne overskuelige oversigt over de 9 usability-principper.  De er specialister i webkommunikation, brugervenlighed, informationsarkitektur og content management.

Højskolen Mors har fået et eftersyn og forstander  Mette Damiri fortæller om den grundige analyse af hjemmeside og performance på Facebook og Instagram:

 

Vi modtog en meget detaljeret og samtidig overskuelig rapport, hvor vi let kunne rette vores fejl og forbedre vores online kommunikation. Janne Bavnhøj fandt flere vigtige fejl på vores hjemmeside, som fundamentalt har stor betydning for vores organiske søgeresultater på Google.

Hun gjorde os opmærksom på flere elementer, som kunne forbedre brugervenligheden på vores hjemmeside, og hun kom med adskillige tips og råd til, hvordan vi kan styrke vores organiske søgeresultater på Google.

Det er vigtige forbedringer, som med sikkerhed kommer til at spare os penge på den lange bane i betalt googleannoncering.

Mette Damiri, forstander på Højskolen Mors

Vores digitale platforme er vores vigtigste rekrutteringskanal, og hvis de ikke er i orden, mister vi tilgang til højskolen. Janne leverede en grundig og gennemarbejdet rapport med masser af konkrete råd, der var lige til at gå til. Alt fra små bommerter, der har stor betydning for SEO, til ideer omkring en helt ny vægtning af indholdet på vores hjemmeside og SoMe. Det var lige dén inspiration, vi havde brug for til at gå et spadestik dybere med vores kanaler. Janne har et kæmpe overblik i den digitale verden og har samtidig en gennemgående forståelse for højskoleverdenen. Vi giver hende vores varmeste anbefalinger.

Nikolaj Reinholt Johannessen og Anja Fjord Skovgaard, kommunikationsansvarlige på Grundtvigs Højskole

Tak fordi du læste med. Er der brug for et 360 graders eftersyn af jeres digital kanaler, er jeg kun et opkald væk: Tlf. 2072 3210

Grundpakken indeholder:

WEB: Brugervenligheds- og besøgsanalyse
SEO: Analyse af hjemmeside og søgeprofil
SOME: Analyse af trafik og annoncering på tre kanaler
(Facebook, Instagram, Twitter, LinkedIn, YouTube)

 

Leverance:
Rapport med analyse af besøgstal, 5 tip til forbedringer på de tre områder. Grundprisen er 10.000 kr.

Indlægget Ved du, om kommunikationen virker? blev først udgivet på Rådgivning i digital kommunikation.

Indlægget Brug af influencere i det amerikanske valg blev først udgivet på Rådgivning i digital kommunikation.

At skære influencers over en kam er formentlig ikke rimeligt, men der er efterhånden en del, som har hævet sig op på stjernehimlen og en tendens der begynder at tegne sig. Jeg blev nysgerrig på, hvad der driver dem, og hvor det driver mediebilledet hen. Så hermed et microindlæg i en meget stor debat.

Deres virke er til debat og mange af kritikerne er hårde og fordømmende. Samme kritikere er ofte ikke er født digitale eller har sat sig ind i det nye sprog, som Youtubestjernerne taler. Omvendt er det mit indtryk at store dele af influenterne ikke helt har opdaget det ansvar, der følger med at være i offentligheden både juridisk og moralsk.

Anledningen til artiklen her, var en udtalelse fra en af stjernerne Rasmus Brohave. Han har bevæget sig ud over kanalen er en af de stjerner, der har fået nye mål og som bruger stjernestatus til at underholde på andre platforme og oplyse sine jævnaldrende.

Før var det bare underholdning, nu vil jeg gerne lære dem noget

Rasmus Brohave

"Før var det bare underholdning, nu vil jeg gerne lære dem noget" @RasmusBrohave om bl.a #hvadkanjegblive Vælger kun brands han kan stå inde for #influencerday18 #influentdk #FindDetDuErGodTil #RasmusErFaemeGodTilSoMe pic.twitter.com/bwS1P1BaXS

— Janne Bavnhøj (@bavnhoej) October 2, 2018

De vil bare underholde

For nylig har jeg surfet igennem flere af stjernekalerne på Youtube i forbindelse med formulering af Højskolernes Youtube-strategi. Det slående at langt størsteparten af kanalerne ikke er nået til Rasmus Brohaves erkendelse om at gøre andet end at underholde.

Den nye spiller i underholdningsindustrien

Det dominerende indhold hører til i kategorien underholdning – de er den nye pige i underholdningsklassen og derfor også en del af underholdningsindustrien – med alt hvad dertil hører af celebrity cirkus, awardshow, annoncehajer og kulørt journalistik.

Og når de bliver store nok som Rasmus Brohave, Julia Sofia og Albert Dyrlund, bevæger de sig over i andre genre som fx. Live show (rasmusbrohave.dk), Beauty produkter (Julia Sofia – noblenordic.dk) og film (Team Albert).

Derfor er der også i kølvandet på de store influenter opstået en række virksomheder, der orkestrere kontakten mellem influencere og dem der vil købe adgang til deres kanaler.

Spillerne på markedet er for tiden Splay der også er virksomheden bag Danmarks influencer award show – Guldtuben. Andre som organisere influenter er Gonzo Media. Vil man udforske markedet for influenter er værktøjer som www.woomio.com

Underholdningen skaber følgerskaren

Ikke et ondt ord om underholdning, for det er underholdningen, der giver opmærksomhed og skaber følgerskaren. Og den kan omsættes kommercielt.

Eiqu Miller er også en af stjernerne, som har skabt vejen ved at rap-battle. Han udtaler til Politiken i starten af karrieren (2015)

»En viral video skal have mange ting: Noget grænseoverskridende, noget nyt, en smule historie samt en masse humor/tankevækkende indhold” Kilde: Politiken

Og netop grænseoverskridende er et greb som dominerer. Men også den personlige bekendelse, den private oplysninger er primært indholdet. Det skaber opmærksomhed og det skaber følgere.

Oplysning i øjenhøjde

Men er der da ingen som i gedigen Grundtvig ånd forsøger at berige verden med oplysning = viden, der kan bruges til noget? Jeg tænker, det er et klassisk spørgsmål fra en fordomsfuld læser af Weekendavisen (apropos fordomme).

Der er langt imellem at en person vi kalder influencer, laver klassisk oplysning – der foregår på TEDtalk og til ældre målgrupper. Det er ofte indhold som er sponsoreret, der har mere klassisk oplysende indhold. Eller måske nærmere oplysning i øjenhøjde med målgruppen. For det mange influencers kan er at tale et sprog som trænger igennem.

Det er en meget lang og god debat om den oplysning, der kommer på en gennemsnitlig influencer-kanal kan betegnes som oplysning, og om formen er i orden. Men det er svært at løbe fra at de har gennemslagskraft og mange af den er rigtig dygtige formidlere til unge målgrupper.

Læs fx ‘Lakserytteren’ har en million følgere på de sociale medier: »Jeg laver public service. Jeg gør det bare bedre end DR«

Et rigtig godt eksempel på hvordan en oplysningskampagne med stor sandsynlighed har langt større effekt end klassisk markedsføring er Sundhedsstyrelsens sponsorat af Eigu film om at bruge kondomer.

 

Med over 200.000 visninger er budskabet med stor sandsynlighed nået langt længere ud en klassisk betalt oplysning i TV, magasiner, aviser m.m. kunne nå.

Det nye markedsførings game

Ultrakort fortalt er det nye markedsføringsspil – influencermarketing – at unge opbygger personlige kanaler, med karakterer eller indhold deres jævnaldrende identificerer sig med eller lader sig underholde af. Når de bliver tilstrækkelig store, er deres rækkevidde interessant i markedsføring af betalte budskaber.

Der har på det seneste været livlig debat om fordi grænserne mellem reklame og eget indhold flyder.

Læs fx. Politiken du er fuld – gå hjem (og du forstår ikke influencers)

Fra nanoinfluencers til Megainfluencers

Der er ikke helt konsensus om hvor mange følgere, der skal til at være influent eller hvordan man betegner dem. Men der tegner sig en række betegnelser for hvor meget indflydelse, man har i det sociale mediebilledet. I Danmark bruger vi primært microinfluencer, macroinfluencer og megainfluencer. I USA er flere brugere nået over 1. mio brugere og de kaldes typisk for Mega influencer og derfor er der lagt en nano-kategori til i bunden. Se fx influencermarketinghub.com 

Det sidste ord er helt sikker ikke skrevet om youtubere og deres indflydelse på mediemarkedet og udviklingen i influencermarkedsføring.

To be continued …

Indlægget Influencers – hvem er de og hvad vil de? blev først udgivet på Rådgivning i digital kommunikation.